Dato: 12. maj 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 12 Mai 1855

Kjære trofaste Veninde!

tak for Deres uendelig kjærlige velsignede Ord i sidste Brev, jeg fik Taarer i Øinene ved et Par Ting De udtalte, o hvor De er mild, god og forstaaende! - jeg overanstrenger mig ganske i Correctur-Læsning i denne Tid; der er i Trykkeriet sat en Deel Mennesker i Arbeide for at det Hele kan blive sat i denne Maaned, men derved faaer jeg mere Arbeide end jeg kan overkomme og kun jeg kan læse første Correctur; til ud paa Nat­ten sidder jeg og den meeste Tid af Dagen er jeg lukket inde; i Dag var jeg ganske syg der af; jeg havde hele Natten forud ikke sovet af nerveus Hovedpine og da jeg idag læste nogle Ark fik jeg Smerte i Tindingen og Øinene, saa blev jeg bange og holdt op; nu er det godt; Jeg kommer lige fra Dronningen,2959) hvor jeg blev kaldet ud, Klokken er over elleve, men her ligger til mig nye Udhængs Ark,2960) disse maa strax imorgen tidlig sendes Dem og saa maa disse Ord følge med, De kan ikke længes efter Arkene, som jeg længes efter Deres Ord om disse, denne Gang er det nok især Sibberns Brev2961) der meest vil interessere Dem, det er fortræffeligt. Hils den kjære Broder, han har dog faaet de danske Vers efter Engelsk.2962) - Lev vel!

Deres trofaste H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus