The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. november 1854
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 282. Fra H. C. Andersen.

Kjbenhavn Tirsdagaften den 28 Nov 1854.

Kjre velsignede ssterlige Veninde!

i denne Aften, for faae ieblikke siden fik jeg Deres hjertefulde, kjre Brev, jeg kom netop hjem fra det kongelige Theater, hvor jeg nu i over

14 Dage ikke har vret, fordi jeg har vret syg, det vil sige forkjlet og lidende, isr af nerveus Hovedpine, som jeg fr aldrig har kjendt det, jeg nedskriver dette: ikke i 14 Dages-Aftener vret i Theatret, min Klub, saa vil De forstaae at jeg har vret syg. At jeg er gaaet ud enkelte Tider paa Dagen i disse Sygdoms Uger, ligger i sin Personlighed, jeg gaaer vist ud, til den Dag jeg der, det er altfor skrkkeligt at lukkes inde, isr bindes til Sengen naar man endnu kan bres af sine Been, min Gaaen ud, er intet Beviis paa Velbefindende. - Jeg saae altsaa Hertzs Stykke,2860) som interesserede mig ved det Psycologiske, af Sligt er altid noget Dygtigt i hans Arbeider, frste Gang maa de, for en Digter isr, have Interesse, det mrkvrdige Efterlignings Talent der egentligt er Hertzs Srkjende, fra Gjengangerbrevene hvor han talte os efter Baggesen, Svend Dyrings Huus hvor han sang efter Kjmpeviserne og nu denne Gang, denne Skriven Comedie efter Goldoni,2861) er godt og interessant afcopieret, Bladene ere jo ganske i Henrykkelse, jeg kan kun naae op til at finde det som sagt: ret interessant; imidlertid satte Stykket mig i en veemodig Stemning, i en Liden, jeg oftere kommer i, nu den senere Tid, det, at vre alene i Verden, og hvad jeg egentligt savner - stte dette ud for Dem vilde fre for langt - nok jeg var underlig bld, havde den Fornemmelse, jeg just i dette Efteraar har lidt under - Ingen holde ret af mig, og hvorfor skulde de, Alle have sig selv eller deres Interesse!, da slaaer Stemningen hos mig over, sdvanlig i en Helden over til Gud, min eneste, min trofaste og Bedste og da jeg gik hjem, sagde jeg, Mange vil kalde det barnagtigt men det er nu min Natur - jeg trnger til Trst - giv mig den! und mig en Glde, snart, endnu iaften -! og i det jeg kom hjem fik jeg Deres kjrlige, ssterlige Brev, der gjorde mig saa godt, kom som en Solstraale, som den jeg bad om! - hvor underligt at vi er hinanden saa nr og dog saa sjldent sees, hvor underligt at jeg ikke flyver ud til Dem, jeg kan ikke selv forstaae det - jeg trnger til milde ine, til kjrlig Deeltagelse, til at see Mennesker jeg veed holder af mig og tillige med venligt Sind brer lidt over med mine Svagheder, ikke oversee mine maaskee dleste og bedste Flelser, ikke lege med det Vld af Inderlighed, jeg tidt i Verden vist kaster bort paa Mennesker der ikke see i det meest friske Vld mere end i ethvert andet Aflb. - Historierne De skriver om skal jeg imorgen tage Afskrift af og sende Dem, men jeg vil ikke at det skal vare saa lnge til De hrer fra mig og derfor skriver jeg strax iaften at dette lille Brev i den tidlige Formiddag kan flyve ud til Deres kolde Huus hvor Vindene boe, men hvor Sster og Broder dog gjr det hyggeligt og godt.

Deres trofast broderligt sindede

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost