Dato: 30. juni 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Wilhelmsthal ved Eisenach den 30 juni 1854.

Kjære, kjære Ingemann!

Fra Wilhelmsthal, tæt under det gamle Wartburg, Luthers Asyl, flyver min Brevdue til Dem i Sorø-Skove, snart, om Gud vil, haaber jeg at komme der selv. I to Maaneder har jeg nu været paa Reiseflugt med een af Collins Dattersønner, hvem jeg engang i Theatret viiste Dem, som Een der ganske levede og drømte i Deres Skildringer og Gjengivelse af Middelalderen, nu er han blevet en stor Student og jeg har i Virkeligheden viist ham Ridderborge og store Minder fra Fortiden. Vi have besøgt Dresdens Madonna , været ved Tycho Brahes Grav , levet i Keiser Staden ved Donau og derpaa gjennem Steiermark, med Damp over Skove og igjennem Bjerge naaet Triest. Vi saae det, som fra en Ballon , da vi paa Bjerghøiden, ved Solnedgang nærmede os det gamle Illyriens Hovedstad. Alle Gader, belyste med Gas, skinnede i Ildconturer og Adriaterhavet bredte sig ud saa blaat og stort. I Venedig leed jeg slemt af den brændende Scirocco og Byen selv er og bliver mig som et Vrag i Havet; her traf jeg iøvrigt Marstrand med Kone og flere Danske. Da jeg siden en Morgen i Verona vaagnede, var jeg stukket paa Kinden og to Steder paa Halsen, jeg troede af Myg, men det maa have været endnu giftigere Dyr, thi det svulmede smerteligt op og paa Reisen over Garda-Søen og gjennem hele Tyrol i otte Dage tog det til, saa jeg fik stærk Vunde-Feber og kom høist lidende til München, hvor Kongens Læge, Geheimeraad Gietl strax tog mig i Cuur, og i en heel Uge maatte jeg Nat og Dag have varme Omslag og leed meget; Kongen indbød mig at komme til sig paa det deilige Hohenschvangau, men først efter en otte a 9 Dages Ophold i München vovede jeg mig derhen og blev saa uendelig hjertelig og smukt modtaget, en Hofvogn hentede mig i Füssen, jeg boede paa Hohenschvangau, fik ved Taffelet Plads ved Kongen og Dronningen og med Kongen selv kjørte jeg en Tour paa flere Timer ind i det østeriske Tyrol, da var der ingen Spørgen om Pas, der er mig saa plagende, der var saare deiligt og Kongen, der havde læst: "Das Mährchen meines Lebens" talte meget om min Barndom, om min Udvikling og de forskjellige Mennesker jeg havde været sammen med. Hun [dvs. Han] var saa deeltagende og det forekom mig selv, som et Capitel i et Eventyr, at jeg den fattige Skomagers Søn, fløi der over Bjergene, ved en Konges Side. Dronningen er meget smuk og var saa ædel og elskværdig. Med en stor haandfuld Alperoser fløi jeg derfra. Besøgte det gamle Nyrnberg, var et Par Dage i mit kjære Weimar, og da Storhertugen denne Tid boer ved Eisenach paa Slottet Wilhelmsthal tog jeg i forgaars her hen, og kom og fandt en Modtagelse, som jeg faaer den i Sorø i det kjære Huus ved Søen. I Dag besøger jeg med Hertugen Wartburg og seer hvor betydeligt det er gaaet frem med dets Fornyelse. - I dette Øieblik kaldes jeg til en Kjøretour, Brevet maa afsted! Lev vel! Kjærlige og hjertelige Hilsener til Deres Kone, Swanes og Enhver, som venlig erindrer

Deres trofast hengivne H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost