The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. juni 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Wilhelmsthal ved Eisenach den 30 juni 1854.

Kjre, kjre Ingemann!

Fra Wilhelmsthal, tt under det gamle Wartburg, Luthers Asyl, flyver min Brevdue til Dem i Sor-Skove, snart, om Gud vil, haaber jeg at komme der selv. I to Maaneder har jeg nu vret paa Reiseflugt med een af Collins Dattersnner, hvem jeg engang i Theatret viiste Dem, som Een der ganske levede og drmte i Deres Skildringer og Gjengivelse af Middelalderen, nu er han blevet en stor Student og jeg har i Virkeligheden viist ham Ridderborge og store Minder fra Fortiden. Vi have besgt Dresdens Madonna , vret ved Tycho Brahes Grav , levet i Keiser Staden ved Donau og derpaa gjennem Steiermark, med Damp over Skove og igjennem Bjerge naaet Triest. Vi saae det, som fra en Ballon , da vi paa Bjerghiden, ved Solnedgang nrmede os det gamle Illyriens Hovedstad. Alle Gader, belyste med Gas, skinnede i Ildconturer og Adriaterhavet bredte sig ud saa blaat og stort. I Venedig leed jeg slemt af den brndende Scirocco og Byen selv er og bliver mig som et Vrag i Havet; her traf jeg ivrigt Marstrand med Kone og flere Danske. Da jeg siden en Morgen i Verona vaagnede, var jeg stukket paa Kinden og to Steder paa Halsen, jeg troede af Myg, men det maa have vret endnu giftigere Dyr, thi det svulmede smerteligt op og paa Reisen over Garda-Sen og gjennem hele Tyrol i otte Dage tog det til, saa jeg fik strk Vunde-Feber og kom hist lidende til Mnchen, hvor Kongens Lge, Geheimeraad Gietl strax tog mig i Cuur, og i en heel Uge maatte jeg Nat og Dag have varme Omslag og leed meget; Kongen indbd mig at komme til sig paa det deilige Hohenschvangau, men frst efter en otte a 9 Dages Ophold i Mnchen vovede jeg mig derhen og blev saa uendelig hjertelig og smukt modtaget, en Hofvogn hentede mig i Fssen, jeg boede paa Hohenschvangau, fik ved Taffelet Plads ved Kongen og Dronningen og med Kongen selv kjrte jeg en Tour paa flere Timer ind i det steriske Tyrol, da var der ingen Sprgen om Pas, der er mig saa plagende, der var saare deiligt og Kongen, der havde lst: "Das Mhrchen meines Lebens" talte meget om min Barndom, om min Udvikling og de forskjellige Mennesker jeg havde vret sammen med. Hun [dvs. Han] var saa deeltagende og det forekom mig selv, som et Capitel i et Eventyr, at jeg den fattige Skomagers Sn, fli der over Bjergene, ved en Konges Side. Dronningen er meget smuk og var saa del og elskvrdig. Med en stor haandfuld Alperoser fli jeg derfra. Besgte det gamle Nyrnberg, var et Par Dage i mit kjre Weimar, og da Storhertugen denne Tid boer ved Eisenach paa Slottet Wilhelmsthal tog jeg i forgaars her hen, og kom og fandt en Modtagelse, som jeg faaer den i Sor i det kjre Huus ved Sen. I Dag besger jeg med Hertugen Wartburg og seer hvor betydeligt det er gaaet frem med dets Fornyelse. - I dette ieblik kaldes jeg til en Kjretour, Brevet maa afsted! Lev vel! Kjrlige og hjertelige Hilsener til Deres Kone, Swanes og Enhver, som venlig erindrer

Deres trofast hengivne H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter