Dato: 29. juni 1854
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

270. Fra E. og Henriette Collin.

Torsdag Eftermd: 29 Juni [1854]

Kjære Andersen da jeg for nogen Tid spurgte Ingeborg om hvornaar jeg kunde skrive til Dem, sagde hun strax eller slet ikke, da jeg idag gjentog mit Spørgsmaal fik jeg samme Svar og da dette strax forige Gang var mig en Umulighed og idag kun fremstiller sig som en Vanskelighed, saa vil jeg dog lade Dem høre lidt fra os og retfærdiggjøre vor Tavshed hos Dem. – I Pintseferien vare vi jo Alle som De maaskee veed i Holsten. Edvard paa Mynten og vi Andre hos vor Ven Gardthausen, det var en ret fornøielig tour og Børnene vare jo henrykte i de to Dage vi vare i Hamborg.–I Theatret saae vi Sonambula og Mimi var første Forklapper og det var ypperligt at see hende sætte Galoskerne, som hun netop var ifærd med at tage paa, fra sig for med al sin Kraft at kalde Tenoristen frem efter Stykkets Slutning.–

Man behøver ellers ikke at vide mere om Hamborg end at Theatret sælger sine Pladser til halv Priis naar Egmont spilles medens Operaens gives til fuld Betaling'ndash;Da vi kom hjem fra Reisen var vort Hjem endnu mangelfuldere end da vi reiste[,] da vi intet Tag havde over Hovedet og ofte om Natten maatte staae op og sætte Kar under de smaa Regnstrømme som fandt Vei ned i Værelserne til os, De veed jo at vi ere i stort Byggeri og jeg faaer mig en Dagligstue saa stor at jeg frygter for at komme til at see endnu mindre ud i den end jeg er, og dermed kan jeg næppe være tjænt.

– En høist ulykkelig Begivenhed har bedrøvet os meget i disse Dage, vores gamle Ven Oberst Leopoldt Keyper har funden sin Død ved at vælte med et Par løbske Heste.–Det er saa besynderligt at et Menneske der har levet som han et stille ensformigt Liv ledsaget af en næsten Mezask Forsigtighed skal dø saaledes.–

Jeg maa næsten udbryde med salig Reiser da han beskrev Kjøbenhavns fürchterlige Ildebrand »Nu jeg kommer da endelig til mich selver igjen o! allerkjæreste Læsere«–thi jeg har i dette Øieblik havt en Overraskelse der nok kunde bringe et Menneske ud af sich selver og det var en Present der kom til Edvard fra Familien Lerche bestaaende af et Sølv Thee Service saa glimrende prægtigt at jeg slet ikke begriber hvem jeg skal invitere til den Thee og Kaffe, maaskee De vilde hilse der Großherzog saa flittig fra mig og spørge om han vil gjøre mig den Fornøielse at drikke en Skaal Kaffe hos mig naar han kommer til Byen.–

De maa hilse Einar mange Gange fra mig, jeg tænker han kommer hjem som et nyt Menneske, ikke fordi jeg ønsker ham anderledes, jeg holder meget af ham som han er og jeg vilde kun ønske at enkelte Andre vilde lære et næt og elskværdigt Væsen af ham, men naar jeg siger nyt saa mener jeg kun at vi Alle kunde have besynderlig godt af at fornyes engang imellem og det skeer vist lettest paa en Reise'ndash;At De har lidt saa meget af giftige Stik gjør mig ondt, jeg har selv prøvet den afskyelige Plage og den febrile Tilstand man kan komme i ved disse Dyr, kom heller hjem kjære Andersen, Alle de giftige Stik som Deres Uvenner her bibringe Dem vil Deres sande Venner suge Giften af til den sidste Draabe.

Deres

Jette Collin.

[I Margen: ] Ved at gjennemlæse mit Brev seer jeg at jeg har været saa ubesindig at love Dem en Retfærdiggjørelse, vil De som jeg saa vænter vi med den til vi sees, og naar vi saa sees saa ere vi saa glade at vi reent glemmer den.–ikke sandt kjære Andersen?–

Det er jo unægtelig seent paa Reisen, at De hører directe fra mig; men den sidste Maaned har ogsaa været min Termins-Maaned, i hvilken jeg efter mine Venners eensstemmige Dom er meget ubehagelig. I næste Maaned haaber jeg at blive behagelig, hvilket De kan glæde Dem til. Med Undtagelse af det Sølvtøi, hvis Beskrivelse Jette har taget fra mig, er her i Huset det Nyeste, at det nu ikke meer regner ned i Sengene til os, da der nu er sat et Tag op paa det Løse. Hidtil ere vi Alle, Gud være lovet, ved god Helbred.

Sommeren er deilig her hjemme, og De kan berede Dem paa at see Marker, smykkede med Guds Velsignelse.

Lev vel og hils Einar.

Deres Ven

Kbhvn. 29/6 54.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost