Dato: 21. januar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Til Jonas Collin.

Min kjære, gode Fader!

Da i den sidste Tid nogle Breve for Landsmændene ere gaaet galt, kan det samme være Tilfældet med mine; for nu at være saa forsigtig som mueligt, lægger jeg denne lille Sæddel til Dem inden i et Brev til Een af mine Venner, maaskee træffer det Dem! jeg vil kun berøre mit Pecuniære og min Reiseplan. Det var mit Ønske, at De vilde skrive mig til i Neapel, men saaledes at Brevet indtraf der før den 22 Marts, da jeg omtrent ved den Tid, efter de nu værende Omstændigheder, a1t maa vende tilbage derfra igjen. - Brevet kunde sendes til vor charge d'affaires Vogt i Ne­apel; vilde De da være saa god mod mig, i samme at sende en Vexel paa 50 Species, paa et Huus i Florents, (skulde mit hjemsendte Arbeide ikke have indbragt denne Sum stoler jeg paa De, indtil videre, vil udfylde det Manglende) ligeledes ønskede jeg da at vide om der var forundt mig Tillæg og hvormeget? Om det lassenske Legat tilfaldt mig, etc. thi efter alt dette maatte jeg indrette min Reiseplan og De seer at det maatte vides i Neapel før jeg, hvad ellers er Tilfældet, iler meget hurtigt ud af Italien, et Land der mere end noget andet endnu, synes at virke gavn­lig indpaa mig, tager jeg ikke Feil. Med den Pengesum jeg nu har og de 50 Species jeg venter fra Dem, vil jeg kunde leve til de første Dage i August og da have gjort Reisen til München, hvis jeg ikke nødes til at kjøbe Klæder, hvortil jeg alt høiligt trænger. Mit Ønske var det, at kunne blive ude, nu jeg er her, til Mai 1835, siig mig om De seer nogen Mue­lighed deri, dersomjeg ikke faaer det lassenske Legat, som jo er stor Tvivl underkastet. Faaer jeg endogsaa 100 Species af Fondet, vil dette dog ikke kunde strække til Vinteren! lod det sig da ikke gjøre, og finder De det ikke fornuftigt, at faae et Laan der efterhaanden kunde afbetales naar jeg kom hjem? Det forekommer mig, at jeg bør forsøge alt for at forlænge mit Ophold herude, nu den eneste Gang jeg er her. Skriv mig lidt udførligt herom i det Brev jeg faaer i Neapel, og lad det sikkert komme, da jeg ellers ikke vil kunne opgive Dem efter den Tid, bestemt mit Ophold­sted og jeg leve i den største Frygt og Lidelse for Penge. Hvad Deres eget faderlige Hjerte mere har at sige mig, dersom mit sidste Brev er kom­met til Dem, føler De vist, jeg med ligesaa stor, om ikke større Liden, seer imøde. Et Par Nyheder maa jeg tilføie, at mit korte Epistel ikke skal blive for kjedeligt! Forleden Dag da Thorvaldsen arbeidede paa sin store Marmorhest, eller rettere Gipsmodellen til samme, gjorte han et Feil­trin paa det meget høie Stillads og styrtede - men greb tillykke i Hestens Øre og holdt sig fast, ellers havde han vist, enten brækket Halsen eller slaaet Lemmerne fordærvet; nu er han kommen sig efter den Skræk og beder Dem hilset. De veed at siden sidste Revoulutions Plan i Pave­staten har Carnevalet med Masker været forbudt. Romerne tabte meget derved da de Fremmede gik til Neapel, Paven har derfor ret glædet sine Undersaater, ved i Forgaars at tillade, efter tre Aars Hvile: Carneval med Masker! Hele Rom er henrykt. Istedetfor at reise i denne Uge til Neapel, bliver jeg derfor endnu disse 8 Dage og seer Carnevalet her. Igaar blev to Cardinaler valgt, den ene er en genuesisk Adelsmand, den anden er Roms Poletimester. Folket var meget fornøiet derover, store Baal brændte i Gaderne. I disse 4 sidste Dage har Heden ordentligt været trykkende, det er nu saa godt som Sommer. Landeveien til Neapel, især ved Terracina foruroliges meget af Røvere, flere ere blevne udplyndrede og en Præst skrækkeligt mishandlet. Herts og nogle Landsmænd, troer jeg, vil reise i Compagnie, Zeuthen taler stærkt om Eskorte, desuagtet reiser jeg ikke med disse, jeg gaaer ene med en Veturin. Mit Portræt af Küchler roses meget af Kunstnerne, som et sandt Mesterstykke, det er ogsaa ypperligt opfattet. Det eneste tydske Blad vi have her, er fra Augs­burg, forleden overraskede det os med en Notits fra Danmark, det var om Øehlenschlægers Fødselsfest, og underligt nok, om min Reise og mit sidste Arbeide. Herts sværmer for det varme Clima, vore eviggrønne Skove her, Roserne og Orangerne. - Lev vel! Hils Familien, især den lille Viggo! Deres sønlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost