The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. maj 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

269. Til E. Collin.

Maxen ved Dresden den 19 Mai 1854.

Kjre Ven!

Ved Deres Sster har De og Deres hrt fra mig, men De maa dog selv have et Brev, dette forskaffer mig eet igjen veed jeg. Deiligt Veir havde Einar og jeg paa Sen, vi kom til Kiel saa betids at vi med frste Banetog alt var i Hamborg fr Klokken elleve; drev saa omkring, var ved table d'hote og saae i Theatret Jane Eyre, der spilledes fortrffeligt af en Frken Seebach, Stykket har givet mig stor Lyst til at lse Romanen, vil De sige Deres Kone det, thi vi have tidligere talt sammen om den Bog. – Nste Dag reiste vi i en Tour fra Hamborg over Wittenberge til Magdeburg, blev her tre Timer og var endnu samme Dags Aften i Leipzig, nogle og halvtredsindstyve Mile, det var midt i Boghandler Messen, dog fik vi hos Lorchs Svigerfader godt Logie. Nste Aften fra 5 til 8 1/2 foer vi til Dresden der i meget tiltalte Einar, vi besgte strax Galleriet, Fru Serre kjrte omkring med os to i den nrmeste Omegn og Excellensen Lttichau der er Theaterintendant indbd mig med Einar hver Aften saalnge vi vare i Dresden at benytte Intendant-Logen, det er saa at sige den kongelige Hofdame Loge, der kun ved et Skjrmbrdt er deelt mellem Damerne fra Hoffet og Theatrets Overherre, her sad Einar og jeg et Par Aftener paa Fliel og med Silkegardiner; det for mig srdeles skjnne Theater er under Einars Forventning; vi have seet Pigen fra Heilbron, Prcioca, Die zwei Manteln, og Wer iszt mit? samt noget Dands, paa Sndag aften tage vi til Dresden igjen og seer Yelva og en ny Ballet; vi have da fr vi forlade Dresden vret der og i Omegnen i hele 10 Dage, der er lidt over Planen, men Serres vide ikke alt det Gode de ville gjre os; Einar er indbudt om han vil komme her igjen og blive medens jeg er i Mnchen eller Weimar, at vi saa senere kunne mdes og reise sammen hjem, men det har han naturligviis ikke Lyst til. Her ude i Bjergene er deilig frisk Luft, Kirsebrtrerne stte allerede Br, Lrkerne synge. Einar har her seet de frste Klipper, Marmorbrud og Kalkovne, han nskede at hans Fader var her. – Fru Serre har paalagt ham at indbyde Etatsraad Drevsen, dersom han kom til Dresden, dog at tilbringe nogle Dage i Maxen, det er en riig, srdeles gjstfri, elskvrdig Familie. Vi have gjort Tour til det smukke Bjergslot Wesenstein seet Torturkammer og hemmelige Rets Hvlving, alt hugget i Klippen besgt Rabenstein et smukt Fjeld-Partie der tilhrer Serres og hvor der er anvendt betydeligt paa smukke Spadseregange hugne i Klippen, her var Einar meget henrykt og, som jeg vidste det han er her ude i de sidste Dage blevet livlig og hjemme. Dette Brev sender jeg fra Dresden, hvor vi komme paa Sndag, da have vi vret herude paa Landet fra Mandag til Sndag; hjemme fra er i al den Tid intet Brev sendt os, med Untagelse af eet vi fik fra Fru Drevsen Dagen vi tog herud.–

Dresden, Mandag den 22 Mai.

Igaar kom vi herind til Byen har altsaa vret paa Landet i 6 hele Dage og Einar flte sig der mere og mere hjemme og er nu meget tilfreds ved dette Besg, ved Afskeden fik jeg nogle smukke Manschetter med Haandknappe og Einar en Samling af de nyeste smukke Prospecter af Dresden, i Dag endnu spise vi hos Serres til Middag, besger Theatret iaften og kjre saa tidlig imorgen til Prag hvor vi er midt paa Dagen, seer os om og er da Onsdag-Aften – om Gud vil – Wien, der vente vi at finde Breve hjemme fra. Lad Deres Sster Fru Drevsen lse dette Brev, thi fra mig faaer hun denne Gang ikke Brev, jeg har saa meget at tage vare, ikke blot med Menneskene om mig, men med alt hvad Reisen angaaer, desuden skal jeg om en Time sid[d]e for en Maler, De begriber ikke hvor jeg tidt plages. Einar morede det at i det Hamborgske Blad Die Jahrzeiten, stod i forgaars, som Correspondense fra Dresden at Andersen var der, at Fru Serre havde givet en Fest for ham hvortil Dresdens Notabiliteter vare indbudne, nu stode en Mngde Navn opremsede,–dernst mldtes at Hr Andersens Ophold denne Gang var kort i Tydskland og at han reiste sin Geselschaft eines jungen Edelmannes aus Dnemark O: Einar den unge Edelmann. Igaar i Theatret, da vi sad i Lttichaus Loge, saae vi derfra en Mand nede i Parquettet der i hi Grad lignede Ernst Weis, men da han jo ikke er paa Reise kunde det umueligt vre ham, han gik fra Balletten fr den var halv ude og havde et guult Halsklde paa, saa at selv i Enkeltheder kunde jeg faae det til at passe paa Weis.–

Alle de frste Breve, som nu sendes os gaae til Wien, derfra skulle vi give nrmere Besked!

Hils nu smukt og hjerteligt Deres Kone og hendes Broder, Alle i Amaliegaden, hvorhen, som sagt De lader dette Brev komme. Jeg har skrevet et Par Ord til Bournonville, om hvis Engagement i Wien jeg her har talt ligesom om vor Ballet og Excellensen Lttichau har stor Lyst at faae den danske Ballet paa Scenen i Dresden, derom er det jeg underretter vor gode Balletmester.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost