The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. januar 1834
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 35. Fra Henriette Wulff. Se-Cadet Academiet d. 8de Januar 1834.

I Gaar modtog jeg fra min kjre gode Andersen, et Brev519 der opfyldte mig med Veemod; De var bedrvet og havde Aarsag til at vre det! Naar disse Linier trffe Dem, haaber jeg den velgjrende Tid har atter bragt lidt Soelskin i Deres dle Hjerte. Vel har De Ingen meer her paa Jorden der af Naturen er bunden til at elske Dem, som De siger; men derfor er De dog saa langt fra at vre eene! ikke vil jeg gjentage det for Dem, De veed De fler hvor Mange, der inderligen holde af Dem, og skjnne paa Deres Vrd, der kjerligen deele Deres Sorger, ja Andersen! De har selv skabt Dem en Familie af gode Mennesker, det tr jeg sige, der i Flelse for Dem, ikke staaer tilbage for noget virkeligt Slgtskab! - Tak for Agnete! Nu har jeg gjordt hendes Bekjendtskab fra frst til sidst. Frste Deel har jeg talt med Dem om. Anden Deel holder jeg mere af, ja der er meget jeg ret holder af, isr Havmanden og de Steder hvor Naturen taler,520 som Blomsterne, Fuglene, det er overordentlig yndigt og poetisk! Hvad den offentlige Dom siger, veed man jo endnu ikke, det kommer vel i Maanetsskriftet: Lob und Tadel; men det hre sig jo til. De har dog i ethvrt Tilflde Grund til at vre tilfreds med Deres Arbejde, og med Lngsel seer jeg Deres Nste imde, hvad mon det bliver?! Hvilket besynderligt Trf at De og Gjengangeren stder sammen, jeg kan mrke paa Dem det genere Deres gode Sind og Sjl at nre en ublid Flelse mod ham, De gjr Dem Umage for at neddysse den, eller tilintetgjre den; dersom han blodt er lidt god, som jeg haaber om ethvrt Menneske, vil det Iykkes Dem, og De vil fle Dem let om Hjertet. Denne samme fremmede Person har skrevet hjem: at De meget net havde hjulpet ham ved sin Ankomst i Rom; maaske vil han fortryde sine gamle Synder, og De vil tilgive! - De forundrer Dem over at jeg ikke har skrevet saa lnge; men hr og skjelv , som Grethe siger i Kjerlighed uden Strmper:521 Jeg har vret meget syg, ja saa syg i Vinter at jeg ofte har troet det forbi med mig. dog saa lykkelig blev jeg ikke, men ellers saa tilfreds som det er muligt at blive her, er jeg nu, da det er meget bedre med mig, efter at have udholt en temmelig smertelig operation paa mit eene je,522 der nu med Guds Hjelp er helbredet, og jeg kan atter begynde at bruge jnene; det frste jeg tager mig for er at skrive Dem til, men det gaaer langsomt, da jeg kun kan skrive lidt om Dagen, for ej at over-fattiguere dem. Hvor ofte har jeg ikke nsket Dem her i Vinter, for at lse for mig, snakke for mig, adsprede mig; fra frste October har jeg ikke vret ude af mit Vrelse, og Tiden er ofte falden mig lidt lang, og jeg falder i det Melancolske. De begriber hvilken Trst de elskede Brdre har vret til for mig. jeg troer det er Engle! Seer De ikke nu kjre Andersen, at det ikke er paa Mangel af Sindelag at jeg skriver saa sjeldent, jeg savner det vist meer end De! - Fra Castenschiold skal jeg hilse paa det venligste, vi tale ofte om Dem, han holder ret meget af Dem. I Italien har han ikke vret lnger ned end Venedig, Milano og Genua, og er paa sin rolige Maade henrykt over hvad han har seet. Destovrre for os, der holde saa meget af [ham] rejser han om kort Tid til sin Bestemmelse. - I Gaar var den fortreffelige Frue Lesse hos mig; hvor er hun elskvrdig, Andersen, hvor udtrykker hun sig skjndt aanfuldt om Alt hvad hun taler om! Skade for mig at jeg seer hende saa sjeldent, hvor vilde det ikke vre en Nydelse for mig, var det oftere!

Den 28de Januar . I Dag modtog jeg et Brev fra Dem, skrevet Nytaarsdag i en srgmodig Stemning, der inderlig har bevget mig, kjre Andersen vr dog ikke saa modls! Hvad i al Verden bryder De Dem om Molbech og hans dumme recension, og i det hele om alt Dumt , der bliver sagt og skrevet. Lev og nyd jeblikket, der kunde vre saa skjndt for Dem! Ak kjre Andersen, var jeg blodt en Time med Dem, jeg synes jeg saa godt skulde sige Dem dette og meget meer, at De blev den gamle barnlig glade Andersen, der kun tnkte paa som en Bie, at samle Honning af alt det skjnne De er omringet af. Misforstaae mig ikke, jeg fler ret inderligt, hvor meget der kan trykke paa Deres Hjerte; men det veed vi jo, er hvrt Menneskes Lod. Deres Sorger deeler jeg, som var De min Broder og takker Dem, af det Rigtigste Sind, af min inderste Sjel, at De taler til mig derom? det beviser mig at De holder af mig har Tillid til mig. Ja kjre Andersen, udfold kun altid, altid Deres Sorger for mig, jeg skal opbyde min hele Sjlstyrke, for at hjlpe Dem at bre dem og trste Dem, ak kunde jeg dog det! Tvivl for Guds Skyld ikke om Dem selv eller Deres Venner, der er ingen Grund til. De har som Digter jo frembragt saa meget smukt og vil endnu skabe meere; som Menneske er De jo saa del og god at de Fleste gjerne kunde misunde Dem! Deres Venner holde af Dem oprigtigen! (for den kalder jeg ikke Ven der skrev den dumme rapport, hvem det saa er.) Vr ikke bedrvet, Andersen! De har dog egentlig ingen Grund dertil, og naar man er i Italien, synes mig, at man bedre maatte kunde bre hvad der ellers vilde falde tungt, dersom der virkelig var Noget. - Den 8de Februar . Nu har jeg gjordt Deres kjre Ludvig Mllers Bekjentskab, og det fornjer mig ret, da jeg meget godt kan lide ham, De har Ret i at det er et rart aabent phisionomie han har; men Byron seer jeg ikke! Hvad mig angaaer, derimod noget meget Bedre, for han seer ret from god, og uskyldig ud. Det vil glde mig at lre ham njere at kjende, som jeg haaber, da han lovede snart at besge os igjen; at De meget var Gjenstanden for vores Tale, begriber De. At han ikke lnge har skrevet Dem til, har han nu jo selv sagt Dem Aarsagen, han har jo virkelig vret beskjftiget med sit Priisskrift,523 oder so was. - Tak for den smukke Beskrivelse af Juulen i Rom; naar De atter engang glder mig med Brev da siig mig lidt omstndeligt om hvad mine Bekjendtere blandt de danske Kunstnere tage dem for, isr Hansen, Kchler og Petzholt. Dette trffer Dem vel i Neapel i det dejligste Foraar! Ja jeg begriber Deres Lyst til at blive lnger i Paradiset, og Deres Skrk, for at jages derud af; men jeg haaber ogsaa det skal vre saa lykkeligt for Dem, at De kan blive der; thi siden der hrer stipendier og Legater til at turde opholde sig i det jordiske Paradis, er det godt at have Bispen til Moerbroder.524 Med andre Ord er det, at Ludvig Mller talte noget om at han haabede at skaffe Dem det Lassenske Legat og han troede ogsaa, at Collin kunde udrtte Noget hos fondet,525 gid Begges nsker og Bestrbelser maae opfyldes, saa vil De vel blive lidt glad, naar De lngere faaer Lov at tumle Dem i Verden. - Undskyld at jeg springer fra det Eene til det Andet, men det falder mig ind just nu, at De maae have faaet et langt Brev fra mig, skrevet paa langs og tvrs, gjennem Professor Thiele, i November fik han det, saa jeg bliver gandske bse, dersom han ikke rigtig har besrget det, da det koster mine jne saa meget at skrive; siig mig det engang ved Lejlighed. - De nsker et Brev til Mnchen; henimod den Tid, De nrmer Dem den Hovedstad Skal der ligge Et poste restante, enten fra Brnsted, Freund526 eller en slig god Ven, der kan gjre Dem bekjendt med en eller anden Bajrer. Brnsteds Adresse her i Byen er: Vestergade No 42. - Sibonis niece heder Marietta Righi og boer i Faenza; seer De hende da hils meget fra Caroline Jessen,527 det er en Veninde af hende, som det vidst vil glde hende at hre fra. - Fra Weyse skal jeg hilse, han arbejder paa Deres Kennilworth med megen Lyst, er nu i den store Duet mellem Leister og Amy,528 naar den er frdig er kun en lille Iystig Drikkesang529 tilbage, for at frste Akt er componeret; det jeg har hrt er meget smukt, og jeg haaber det skal geraade Forfatter og Componist til stor Glde.

Den 11e Februar. I Dag skal dette Brev bort, dog frst har jeg en stor Fryd at meddele Dem, som De vist af oprigtigt Hjerte vil deele med mig. Tnk Andersen! jeg skal til Italien!

Det har lnge vret bestemt; men Broder Peter,530 som gjr denne Rejse for min Skyld, har nsket at der ej skulde tales om for tidlig, endnu veed Ingen det her; men nu har jeg faaet Lov at sige Dem det, da vi maaske allere[de] er paa Rejsen naar De modtager dette. I Frstningen aldeles bedvet af min Lykke, og troede det umuligt, at Sligt kunde skee, dog nu er min Tanke alt vandt dertil, og jeg kan med Rolighed tale derom. Da jeg endnu er meget svag, kan jeg kun gjre Rejsen til Ses, som er bestemt at gaae for sig frst i April. Vi gaae da til Nizza, derfra med Dampbaad til Neapel, og strax til Ischia for at bruge de velgjrende Bade der; er jeg da styrket paa Legeme og Sjl, opholder vi os en Tid i Neapel, gaaer om Efteraaret til Rom, og tilbringer Vinteren der. Videre er Planen ikke lagt, og det glder mig, da det ellers er temmelig formasteligt at lgge den for et Aar. Peters Helbred er langt fra god, han er plaget af reumatiske Smerte, men jeg har det bedste Haab, at alt vil blive godt under den dejlige Himmel. Naar vi komme til Italien vil De jo vre ude af den, vi sees altsaa ikke i Paradiset for denne Gang, og det vil vare lngere Tid, inden vi mdes; men det skal dog ingen Forandring gjre i vores Sindelag for hinanden, vi vil ofte skrive, og meddele hinanden vores Glder Sorger og Anskuelser af Hvad der kommer os for. Jeg skal gjenkalde Dem den Tid De levede i den Herlighed, jeg da vil nyde, og De vil tale til mig om mit Fdreland, og Alt hvad jeg der har kjrt, vi vil have skiftet Plads; men De vil aldrig misunde mig min jeblikkelige Lykke, og jeg haaber, aldrig finde mig uvrdig til den. Det er ellers en Tvivl der plager mig, om jeg virkelig er moden til at kunde fatte alle de Skatte og Herligheder, der vil frembyde sig for mig, om jeg har gte Sands nok til at nyde det som man br, dog - jeg er ubeskrivelig lykkelig dertil, det veed jeg med Vished!!! - Christian har skrevet Dem en lille Seddel til, han er Dem saa hengiven, som de Alle her, der sende de venligste kjrligste Hilsner til Dem.

Gid dette maatte trffe Dem den 2den April det skulde da bringe Dem mine inderligste ssterlige Lyknskninger til den Dag. Gud give De ret maae vre glad paa den, som De har Aarsag til at vre, naar De blodt vilde tnke paa alle Deres Kjre her i Fdelandet og den Godhed man der har for Dem; jeg synes man saa maatte blive i godt humeur, det vil De ogsaa vre, for at glde os? ikke sandt?

Af alt det S[k]jnne jeg nsker Dem, veed jeg ej hvad der er frst; Tilfredshed, - at frembringe et dejligt Vrk, - en gte sund Sjl - dog med et Ord nsker jeg Dem Alt Godt . - For mig nsker jeg at De aldrig tvivler om den hjertelige Oprigtighed hvormed jeg er Deres ssterlige

Jette.

[ Udskrift] Monsieur

Monsieur H: C: Andersen

Recommande aux soins obligeants de

Monsieur de Voigt

charg

d' affaires

de S:M: le roi du Danemarck, prs la cour de Naples

fr Hambourg

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling