The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. januar 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 21 januar 1854.

Kjre trofaste Ven!

I det nye Aar har jeg endnu ikke talt med Dem, det vil sige gjennem Brev vret hos Dem og Deres Kone, med Tanken derimod er jeg en stadig Gjst, nu er jeg her lidt synligere. I Julen skulde jeg have vret til Bregentved, men tidligere modtagne Indbydelser her i Byen bandt mig til den; ganske festligt smukt var der Juleaften hos Landgrevens hvor jeg var nogle Timer til de smukke Tableaux; jeg havde leveret Versene til disse, men Billederne selv vare det Vsentlige. Der var saaledes blandt andre: Juleglde af Thorvaldsen , den unge Prindsese fra Preusen var deri een af var den verste Figur i dette bekjendte Billede og complet deilig; der var ogsaa en nydelig Blomsterbouquet efter Granvilles bekjendte besjlede Blomster. Frken Moltke til Espe var Rosen, Frken Bille Gaaseurten, Prindsessen af Hessen Forglem mig ei, og Frken Tutein Stedmoderblomsten, det var uendeligt smukt og yndigt. Nytaarsaften tilbragte jeg ganske hos Collins hvor jeg havde lavet for Brnene en rimet Comedie "Trut" , der var saa kort og vandt saa stort Behag at hele Publicum, da Stykket var ude raabte Dacapo! og saa blev den strax heelt spillet om igjen. Er det ikke at gjre Lykke!!! - Siden har jeg derimod levet saa temmeligt for Tandpine, alle muelige Smertens Symphonier, Chor i alle Tnder og Solo i een bestemt Tand har vret min natlige Underholdning, nu synes det imidlertid - det vre sagt og skrevet i en god Tid - at Concerten er forbi. - I forgaars lste jeg "Minona", jeg havde hrt saa haarde, strnge Domme om denne Bog, at jeg gik til den i det faste Forst at dersom - hvad jeg troede - man gjorde Forfatterinden stor Uret vilde jeg vre hendes Ridder, jeg vilde fremhve det Smukke og Gode i Bogen, eller idet mindste mundtligt udtale mig for hende; jeg lste, og i de frste Ark var jeg endnu i samme Stemning - men senere - ja, har De lst den Bog? Hun maa jo vre syg Forfatterinden! Det var at nske for hende og for Literaturen at den ikke var skrevet; det er som jeg havde grebet om en strk duftende giftig Vandplante og nu jeg heel har den i Haanden, / oplser sig der slimet og kel! Hvor er det mueligt at en ung Pige kan fortabe sig i disse Tanker? Eller er hun i Reenhedens Tjeneste vandret hen mod en Sump, for let at svve hen over den pegende paa Dyndets Magt, hun er da blevet siddende i [det rettet til:] den. - Jeg gaaer ind paa at det kunde skee at Broder og Sster, der vare skildte, mdtes og forelskede sig i hinanden, men det er da mod Naturen, det er en Ulykke, og denne tr vel skildres, men her bliver Kjrligheden dyrisk, og Kjrlighed mellem Mand og Qvinde, - det veed jeg selv - den er i sin Opflammen reen - den er idet mindste ubevidst det sandselige Element; men her, er Minona et hysterisk, ulykkelig Fruentimmer og den Hengivelse tilsidst i Kristus, [det rettet til:] den er falsk, hun griber til ham, for dog at have Noget at gribe til, saaledes kommer ikke Naaden -! Det er for let at blive salig. - Jeg er her til aldeles uenig med Forfatterinden og forkaster Bogen, men siden opirrer hun mig, thi naar Minona er dd bliver selv Gouvernanten, som jeg troede skikkelig, lige saa dyrisk vild. - Tyra er en Frken med Barn, hendes Sster er det ogsaa, selv det skikkelige Prstebarn skal drages ind i denne hysteriske St Veits Dands, Prsten er et Syndens Barn, Viggo er det - ja vi ere alle Syndere paa forskjellig Maade, - men her ere de det alle i eet, i een Sandselighedens Struddel - hvor er det mueligt at en ung Pige - reen og uskyldig, som jeg troer Forfatterinden er [overstr: kan], kan leve, tnke, skrive og lse Korrectur paa Noget i en Grad, som dette; Bogen har afficeret mig! skriv mig Deres Mening om den; De har vel lst den? -

Et modsat, smukt poetisk Indtryk havde jeg i Dag; Bournonville indbd mig at see den sidste Prve af hans nye Ballet; det var paa Dandseskolen, hvor Alle bevgede sig i de dagligdags Dandseskole-Klder, alle Reqvisitter manglede, een Violin var hele Orchesteret og dog flte jeg mig i hi Grad grebet ved den herlige Musik, - frste og tredie Act er af Gade, anden Act af Hartmann, - og af den geniale poetiske Digtning; den Ballet maa gjre stor Virkning og bliver ypperlig udfrt. Navnet for den er: Et Folkesagn /; jeg skrev strax paa Stedet, fr jeg gik, det Par Ord til Bournonville

"Et Folkesagn igjennem Slgter lever,

Det i sig selv har Magt mod Tidens Haand,

Dit Folkesagn til Skjnheds Digt sig hver,

Det lever ved sin Poesi og Aand!"

Det nye Stykke af Herz: "et Offer", er saare interessant, vel nrmer det sig ligesaameget Novellen, som Dramaet, men det bliver, i alle Roller, ganske mesterligt udfrt, om Fru Heiberg hrer jeg at Meningerne ere deelte, det kan jeg ikke forstaae, jeg finder hende udmrket og i den Scene hvor hun gaaer bort for sidste Gang at l[hul i papiret: se] Elskerens Breve, viser hun en Sandhed, en st[hul i papiret: or] gribende Inderlighed, at man kunde gaae hen til [hul i papiret: dette] Stykke alene for at see denne Scene. - Af Byens Nyt kan maaskee interesserer Dem, da De jo kjender alle Etatsraad Hauchs Brn, den ldste af [hul i papiret: D]ttrene er i disse Dage blevet forlovet med en S[hul i papiret: n] af Conferensraad Kock, den nst ldste Sn, Peter, han er Student. - Det var en srgelig Historie med Bergse, den Ulykkelige maa da vre blevet gal om Natten. Hvad mon Vaaren bringer? Det seer tungt og truende ud; hvor det dog er tungt at vre en lille Nation! der er ikke andet for, end at fle stor og holde sig til vor Herre! Faae vi imidlertid Fred og gode Dage, da reiser jeg til Mnchen, tager lidt omkring i Tyrol, men Sor bliver dog det frste Sted jeg besger, nu regner der ikke meer derude og der er kommet Hul paa Posen, Vei over Sen, Landevei ud i den vide Verden, som det skal og maa vre; det "at vre lukket i for", kan gjre mig syg, jeg taaler ikke engang at en Klap i Theatret slaaes for den Bnk hvor jeg sidder. - Men nu lev hjertelig vel, gld mig snart med et Brev, jeg lnges! tusinde kjrlige Hilsener til Deres Kone og bring ogsaa de Venner jeg maaskee har i Deres By min venlige Hilsen.

Deres inderligt hengivne H.C. Andersen

[Udskrift:] Til Hr Etatsraad, Professor B. S. Ingemann

Ridder af flere Ordener

i Sor.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 337-40)