The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. januar 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 269. Fra H. C. Andersen.

Kjbenhavn den 7 Januar 1854.

Min kjre, ssterlige Veninde!

For en Times Tid siden modtog jeg Deres velsignede kjrkomne Brev; det var saa frisk, saa velgjrende, saa fuldt af Hjertelag og ogsaa den lille Skrivelse Deres Broder havde lagt til var som Deres trofast og godt! tak I kjre velsignede Mennesker! hver skulde have et Brev, men hvorfor i to Afbrydelser hvad man kan skjnke lige ud i samme Skaal, det kommer jo til begge. - Det er kun en fem Dage siden jeg modtog directe med Posten, fra Dem et Brev og nu allerede stras eet igjen, fr jeg har svaret, eller rettere telegraphert,: rigtigt modtaget! men disse Dage have vret mig saa piinlige, endnu i Dag er jeg lidende, men dog raskere, jeg har en Forkjlelse med Snue og Tandpine, der er ganske collosal, men Skylden er Climatet, her er en Snee at lte i, en Vind, der borer sig gjennem syv Kapper og Kjoler, og saa kommer til at jeg forleden i en halv Time, halv paakldt, spadserede om ved Midnat eller Morgengry i min for Kalleboestrands-Storme udsatte Stue. Jeg vaagnede nemlig Klokken 2 om Natten ved en strk Rg og Steenkuls-Damp, saa jeg ganske varm styrtede ud af Sengen, fik et Gevant eller paa dansk en gammel Frakke om mig og nu ud for at see om Huset stod i Lue. Paa Trappen var en qvlende Rg, jeg fandt imidlertid ned, kaldte paa Folkene, som vare meget rolige, de skulde op at vaske Klokken 3 og havde nu fr de gik tilsengs fyret i under Kjdelen i Kjlderen; det var Kul som ikke vilde tnde, men rg og aasede, jeg maatte have Vinduerne op og saa fli Climatets Zephirer ind og dunkede mig paa Maven, blste mig nogle hie Toner ind [i] Tand-Nerverne, saa disse vibrerer endnu, og lagde saa nogle Qvadrat-Alen gte hjemmegjort Taage ind i Bryst og Hoved, - see saaledes er det nye Aar begyndt. Julen var ogsaa kold; jeg var indbudt til Bregentved , at vre hos Moltkes, men det var temmeligt silde at Indbydelse kom og jeg kunde da ikke forandre tidligere Arangements, desuden bliver jeg gjerne Juleaften hos Collins,2728) det er jo uvist hvor mange Juleaftener jeg endnu beholder den kjre gamle Collin, igaar, troer jeg, han netop fyldte sit 78 Aar.2729) Han er ellers, Gud vret lovet, rask! - Et Par Timer af Juleaften var jeg ovre hos Landgrevens,2730) der just den Aften har Fdselsdag, der vare nogle srdeles smukke Tableaus til hvilke jeg havde skrevet Vers.2731) Frst Thorvaldsens Juleglde,2732) hvori isr Anna Moltke-Ntschau2733) og den unge Prindsesse fra Preusen2734) saa godt ud, derpaa Exners Amager Stykke,2735) saa Haarklipperen,2736) derpaa en Anecdote om en jydsk Soldat og en fransk Pige og tilsidst fem smukke Blomster efter Granville; Frken Bartholin2738) havde skaffet Bogen fra Deres Sster Fru Kock. - Det var en smuk Gruppe: verst Frken Moltke, Datterdatter2739) af Otto Moltke fra Espe, hun var Rosen, Frken Tutein2740) Stedmoderblomst, srdeles smuk; Frken Schller2741) eller Plessen2742) var Kornblomst, Frken Bille,2743) Gaaseurten og den preusiske Prindsesse, Forglemmig ei. - Hos Collins2744) spillede Brnene Nytaarsaften en Parodie jeg havde skrevet, i rimede Vers, paa Dramaet Ruth , et Stykke som skal vre af en Frken Schwartz. 2745) Parodien hedte Trut!2746) og var en plastisk, declamatorisk Opera, uden Musik i en lang og en kort Act og den korte er lang nok. Personerne var Boas , Rigsdagsmand og Propritair i Jylland. Nami ogsaa kaldet Nomi, Enke fra Kjbenhavn, Trut hendes Snnekone ogsaa Enke; Jerocham ogsaa kaldet Mads Gjeddebuk, stanger, ond Characteer med gode Flelser. En Avlskarl hos Boas. Men da De ikke kjender Ruth, for den er meget forskjellig fra den bibelske, uagtet den skal vre den samme, saa vil jeg ikke her fortlle videre, end at Stykket Trut vandt stort Bifald og da det var ude, raabtes Dacapo og saa blev hele Stykket spillet om igjen, mere kan man da ikke forlange. Ung Henny's Fdselsdag var Worsaa og jeg med som Gjster ved Middagsbordet ude i ny Kongensgade, der var 6 meget nette Cadetter. Henny var prgtig, som altid og jeg var - snaksom. Ogsaa Frken Cold har feiret Fdselsdag, det var den femte, hun synes mig i Vinter saa rask og livlig, jeg har lovet hende - imorgen, Sndag, - at lse for hende,: Den nye Barselstue, De seer det er ikke alle Frkener, som forkaste den! - Naa, Deres Flelse og Opfatten forstaar jeg! Det er imidlertid et morsomt lille Stykke, i det mindste har det skaffet mig Morskab, De veed ikke hvor Mange der endnu sige mig: Det havde jeg aldrig troet Dem til at kunne skrive noget saa vittigt! Det ligner Dem slet ikke! - jeg forsikkrer det er sagt af Embed smnd og altsaa kyndige Folk. Der er endnu to a tre, som betvivle at jeg er Forfatteren til dette morsomme Stykke, der slet ikke ligner hvad Andersen ellers skriver. - Ak, hvor dog Folk tnke hit naar de staae foran mig; ofte troer jeg at det er en Trolddom der kommer dem i Kvrken, saa de maa sige hvad de mene. Rimeligere taget er det, de oversee mig! - Nyelig er jeg saaledes blevet det ved at vre srdeles tilfreds med en ung Debutant Jomfru Benedixen,2747) der traadte tidligere ikke hldigt op i Hertzs: Svend Dyrings Komedie hvor hun agerede den hysteriske Ragnild; nu var hun derimod Susanne i Mozarts Figaro; her var Forstand, Geni, Musik, men en lille Stemme kun, dog Pigebarnet er kun atten Aar! hun blev ellers af en Rangsperson revet ned, frakjendt Alt, jeg fik ikke Medhold, af de Tilstdevrende, hvoraf de Fleste ikke havde hrt hende, - fr Gade og Hartmann kom derhen, de to holdt med mig, ja var endogsaa i musikalsk Henseende srdeles tilfredse, sagde at det var ogsaa udmrket, kun Stemmen svag, men Recitativerne, den rigtige, den ypperlige Gjengivelse greb dem som mig. Jeg troer imidlertid ikke at hun bliver Sangerinde, men at vi for Lystspillet endelig har vundet et sandt Talent. Af Frken Bremers Bog om Amerika er nu, i Stockholm, udkommet anden Deel, men kun den frste Deel er naaet til Kjbenhavn. Mathilde rsted siger, at det Interessanteste i den er de mange amerikanske betydelige Mnd og Kvinder, som deri omtales og fremstilles, og da De fjender de Fleste af disse maa det blive Dem interesant at lse Bogen, den er vrigt udkommet paa Engelsk og Tydsk,2749) kan De ikke i Rom eller Neapel faae den. vrigt siger Mathilde rsted at den falder noget bred, men efter Lsningen har man et ganske smukt Udbytte. Fra rsteds, Moder og Datter har jeg vrigt mange srdeles venlige Hilsener til Dem.

Kjbenhavn 11 Jan: 1853. [c: 54].

Min Forkjlelse er nu i aftagende men siden jeg sidst skrev har jeg vret meget angrebet; jeg sluttede heller ikke mit Brev, thi alle Poster laae stille, ja de ligge egentligt endnu; Jernbanen er ude af Brug,2751) og det er flere af disse ogsaa i Tydskland,2752) Sneen vlter ned. Posten som kom imorges har brugt over 48 Timer fra Ringsted herind og er vltet 10 a 12 Gange. Her ligger med Snee saa man ikke kan arbeide sig frem. - Stor Nytte haves dog af den electromagtnetiske Traad uagtet den kun er i heel Stand fra Nyborg her til,2753) men det er jo dog den vrste Strkning. Igaar var her en svr Ildls, nemlig i den saa kaldte Dyvekes Gaard,2754) Stue-Etagen blev aldeles delagt; Erslev & Hornemann, slap dog saa temmeligt derfra. Et nyt Skuespil af Herz: Et Offer,2755) gjr vaklende Lykke, Berlingske Tiden[de] roser det, naturligviis meget; iaften seer jeg det. Et nyt Lystspil En Kurre paa Traaden indstuderes, samt tre nye danske Operaer: Turandot af Lvenskjold, Studenderne i Salamanka af Rung og Den gyldne Svane af Glser. Clara Raphaels Bog Minona har jeg ikke lst, men den omtales som uanstndig; der skal vre et Kjrlighedsforhold deri, mellem Broder og Sster, som mildest talt er uskjnt, for det kan jo ikke hjlpe at Heltinden efter sin Synd, bliver from. - De veed vel at Fru Zahrtmann har mistet sin Fader, gamle Donner; hun er i dette slette Veir, med Dampskib fra Korser reist til Kiel for at naae Altona. Ploug har udgivet et Bind smukke Digte.2761) Frken Julie Moltke-Bregentved er i Julen bleven forlovet med Ludvig Schak Brockenhuus der er ansat i Ekkernfrde.2762)

Deres Ssters Brev Due har saa tidt baaret mine Breve under Vingen til Dem, denne Gang bringer min Brevdue eet fra hende. Hils kjrligt Deres fortrffelige Broder og tnk selv smukt paa mig den poetiske - og dog trofaste.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter