Dato: 7. januar 1854
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 269. Fra H. C. Andersen.

Kjøbenhavn den 7 Januar 1854.

Min kjære, søsterlige Veninde!

For en Times Tid siden modtog jeg Deres velsignede kjærkomne Brev; det var saa frisk, saa velgjørende, saa fuldt af Hjertelag og ogsaa den lille Skrivelse Deres Broder havde lagt til var som Deres trofast og godt! tak I kjære velsignede Mennesker! hver skulde have et Brev, men hvorfor i to Afbrydelser hvad man kan skjænke lige ud i samme Skaal, det kommer jo til begge. - Det er kun en fem Dage siden jeg modtog directe med Posten, fra Dem et Brev og nu allerede stras eet igjen, før jeg har svaret, eller rettere telegraphert,: rigtigt modtaget! men disse Dage have været mig saa piinlige, endnu i Dag er jeg lidende, men dog raskere, jeg har en Forkjø­lelse med Snue og Tandpine, der er ganske collosal, men Skylden er Cli­matet, her er en Snee at ælte i, en Vind, der borer sig gjennem syv Kapper og Kjoler, og saa kommer til at jeg forleden i en halv Time, halv paa­klædt, spadserede om ved Midnat eller Morgengry i min for Kalleboe­strands-Storme udsatte Stue. Jeg vaagnede nemlig Klokken 2 om Natten ved en stærk Røg og Steenkuls-Damp, saa jeg ganske varm styrtede ud af Sengen, fik et Gevant eller paa dansk en gammel Frakke om mig og nu ud for at see om Huset stod i Lue. Paa Trappen var en qvælende Røg, jeg fandt imidlertid ned, kaldte paa Folkene, som vare meget rolige, de skulde op at vaske Klokken 3 og havde nu før de gik tilsengs fyret i under Kjæde­len i Kjælderen; det var Kul som ikke vilde tænde, men røg og aasede, jeg maatte have Vinduerne op og saa fløi Climatets Zephirer ind og dunkede mig paa Maven, blæste mig nogle høie Toner ind [i] Tand-Nerverne, saa disse vibrerer endnu, og lagde saa nogle Qvadrat-Alen ægte hjemmegjort Taage ind i Bryst og Hoved, - see saaledes er det nye Aar begyndt. Julen var ogsaa kold; jeg var indbudt til Bregentved , at være hos Moltkes, men det var temmeligt silde at Indbydelse kom og jeg kunde da ikke forandre tidligere Arangements, desuden bliver jeg gjerne Juleaften hos Collins,2728) det er jo uvist hvor mange Juleaftener jeg endnu beholder den kjære gamle Collin, igaar, troer jeg, han netop fyldte sit 78 Aar.2729) Han er ellers, Gud været lovet, rask! - Et Par Timer af Juleaften var jeg ovre hos Landgrevens,2730) der just den Aften har Fødselsdag, der vare nogle særdeles smukke Tableaus til hvilke jeg havde skrevet Vers.2731) Først Thorvaldsens Juleglæde,2732) hvori især Anna Moltke-Nütschau2733) og den unge Prindsesse fra Preusen2734) saa godt ud, derpaa Exners Amager Stykke,2735) saa »Haarklippe­ren«,2736) derpaa en Anecdote om en jydsk Soldat og en fransk Pige og til­sidst fem smukke Blomster efter Granville; Frøken Bartholin2738) havde skaffet Bogen fra Deres Søster Fru Kock. - Det var en smuk Gruppe: øverst Frøken Moltke, Datterdatter2739) af Otto Moltke fra Espe, hun var Rosen, Frøken Tutein2740) Stedmoderblomst, særdeles smuk; Frøken Schøl­ler2741) eller Plessen2742) var Kornblomst, Frøken Bille,2743) Gaaseurten og den preusiske Prindsesse, Forglemmig ei. - Hos Collins2744) spillede Børnene Nytaarsaften en Parodie jeg havde skrevet, i rimede Vers, paa Dramaet Ruth , et Stykke som skal være af en Frøken Schwartz. 2745) Parodien hedte Trut!2746) og var en plastisk, declamatorisk Opera, uden Musik i en lang og en kort Act og den korte er lang nok. Personerne var Boas , Rigsdags­mand og Propritair i Jylland. Naòmi ogsaa kaldet Nàomi, Enke fra Kjøben­havn, Trut hendes Sønnekone ogsaa Enke; Jerocham ogsaa kaldet Mads Gjeddebuk, stanger, ond Characteer med gode Følelser. En Avlskarl hos Boas. Men da De ikke kjender Ruth, for den er meget forskjellig fra den bi­belske, uagtet den skal være den samme, saa vil jeg ikke her fortælle videre, end at Stykket Trut vandt stort Bifald og da det var ude, raabtes Dacapo og saa blev hele Stykket spillet om igjen, mere kan man da ikke forlange. Ung Henny's Fødselsdag var Worsaa og jeg med som Gjæster ved Mid­dagsbordet ude i ny Kongensgade, der var 6 meget nette Cadetter. Henny var prægtig, som altid og jeg var - snaksom. Ogsaa Frøken Cold har feiret Fødselsdag, det var den femte, hun synes mig i Vinter saa rask og livlig, jeg har lovet hende - imorgen, Søndag, - at læse for hende,: »Den nye Barselstue«, De seer det er ikke alle Frøkener, som forkaste den! - Naa, Deres Følelse og Opfatten forstaar jeg! Det er imidlertid et morsomt lille Stykke, i det mindste har det skaffet mig Morskab, De veed ikke hvor Mange der endnu sige mig: »Det havde jeg aldrig troet Dem til at kunne skrive noget saa vittigt! Det ligner Dem slet ikke!« - jeg forsikkrer det er sagt af Embed smænd og altsaa kyndige Folk. Der er endnu to a tre, som betvivle at jeg er Forfatteren til dette morsomme Stykke, der slet ikke ligner hvad Andersen ellers skriver. - Ak, hvor dog Folk tænke høit naar de staae foran mig; ofte troer jeg at det er en Trolddom der kommer dem i Kværken, saa de maa sige hvad de mene. Rimeligere taget er det, de over­see mig! - Nyelig er jeg saaledes blevet det ved at være særdeles tilfreds med en ung Debutant Jomfru Benedixen,2747) der traadte tidligere ikke hæl­digt op i Hertzs: Svend Dyrings Komedie hvor hun agerede den hysteriske Ragnild; nu var hun derimod Susanne i Mozarts Figaro; her var For­stand, Geni, Musik, men en lille Stemme kun, dog Pigebarnet er kun atten Aar! hun blev ellers af en Rangsperson revet ned, frakjendt Alt, jeg fik ikke Medhold, af de Tilstædeværende, hvoraf de Fleste ikke havde hørt hende, - før Gade og Hartmann kom derhen, de to holdt med mig, ja var endogsaa i musikalsk Henseende særdeles tilfredse, sagde at det var ogsaa udmærket, kun Stemmen svag, men Recitativerne, den rigtige, den ypper­lige Gjengivelse greb dem som mig. Jeg troer imidlertid ikke at hun bliver Sangerinde, men at vi for Lystspillet endelig har vundet et sandt Talent. Af Frøken Bremers Bog om Amerika er nu, i Stockholm, udkommet anden Deel, men kun den første Deel er naaet til Kjøbenhavn. Mathilde Ørsted siger, at det Interessanteste i den er de mange amerikanske betydelige Mænd og Kvinder, som deri omtales og fremstilles, og da De fjender de Fleste af disse maa det blive Dem interesant at læse Bogen, den er Øvrigt udkommet paa Engelsk og Tydsk,2749) kan De ikke i Rom eller Neapel faae den. Øvrigt siger Mathilde Ørsted at den falder noget bred, men efter Læsningen har man et ganske smukt Udbytte. Fra Ørsteds, Moder og Dat­ter har jeg Øvrigt mange særdeles venlige Hilsener til Dem. ­

Kjøbenhavn 11 Jan: 1853. [c: 54].

Min Forkjølelse er nu i aftagende men siden jeg sidst skrev har jeg været meget angrebet; jeg sluttede heller ikke mit Brev, thi alle Poster laae stille, ja de ligge egentligt endnu; Jernbanen er ude af Brug,2751) og det er flere af disse ogsaa i Tydskland,2752) Sneen vælter ned. Posten som kom imorges har brugt over 48 Timer fra Ringsted herind og er væltet 10 a 12 Gange. ­Her ligger med Snee saa man ikke kan arbeide sig frem. - Stor Nytte haves dog af den electromagtnetiske Traad uagtet den kun er i heel Stand fra Nyborg her til,2753) men det er jo dog den værste Strækning. Igaar var her en svær Ildløs, nemlig i den saa kaldte »Dyvekes Gaard«,2754) Stue-Eta­gen blev aldeles ødelagt; Erslev & Hornemann, slap dog saa temmeligt derfra. Et nyt Skuespil af Herz: Et Offer,2755) gjør vaklende Lykke, Berlingske Tiden[de] roser det, naturligviis meget; iaften seer jeg det. Et nyt Lyst­spil »En Kurre paa Traaden« indstuderes, samt tre nye danske Operaer: »Turandot« af Løvenskjold, »Studenderne i Salamanka« af Rung og »Den gyldne Svane« af Glæser. Clara Raphaels Bog Minona har jeg ikke læst, men den omtales som uanstændig; der skal være et Kjærligheds­forhold deri, mellem Broder og Søster, som mildest talt er uskjønt, for det kan jo ikke hjælpe at Heltinden efter sin Synd, bliver from. - De veed vel at Fru Zahrtmann har mistet sin Fader, gamle Donner; hun er i dette slette Veir, med Dampskib fra Korsøer reist til Kiel for at naae Altona. ­Ploug har udgivet et Bind smukke Digte.2761) Frøken Julie Moltke-Bregent­ved er i Julen bleven forlovet med Ludvig Schak Brockenhuus der er ansat i Ekkernførde.2762)

Deres Søsters Brev Due har saa tidt baaret mine Breve under Vingen til Dem, denne Gang bringer min Brevdue eet fra hende. Hils kjærligt Deres fortræffelige Broder og tænk selv smukt paa mig den poetiske - og dog trofaste.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost