The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. december 1853
Fra: Henriette Wulff, Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 267. Fra Henriette og Christian Wulff.

Rom d 22 Dec 1853.

Min kjre Andersen!

Skjndt jeg sendte Brev til Dem i Forgaars, kan jeg dog i Aften ikke lukke Pakken til Hjemmet uden nogle ret taknemlige Ord til Dem, for alle de Herligheder der er kommet til mig i Dag fra Dem - tre herlige Breve! Tnk Dem min Glde! Jeg har baade leet og grdt over dem, og det alt af samme Kilde, usigelige Glde og Taknemlighed over hvrt kjrligt Ord og venlig Tanke; tak for det Alt, min gode tro Ven! De lider i Vinter af Udvee siger De, og det efter Rom, og nu just da vi kom her af et Tilflde, kan jeg dog sige Dem, at Rom har vel neppe nogen Vinter vret saa ubehagelig for Danske, som denne, da der iblandt dem her er, en stor Masse, er en usdvanlig Mangel paa Intelligens hos de Enkelte; paa venlig Godmodighed og Sammenhold af dem Alle! Da vores Ophold er saa kort og flygtigt, seer vi jo slet ingen af dem, men triste maatte en Vinters Ophold vre her i Aar. Vi ile om kort Tid ned til Neapel, for at vandre under Orange-Trer, der Gudskelov ogsaa ere grnne om Vinteren, og nu vi har passeret den korteste Dag, seer vi frem til meer Soel, og Foraar!! I Dag er det meget bedre med mig end sidst jeg skrev, og [jeg] haaber at begynde mine Vandringer i Morgen igjen i gamle Rom. Tak for Alt hvad De fortller mig i Deres tre fortreffelige Breve; tak for Digtet over ; tak for Hilsenerne fra rsteds, som De vil bringe venligst igjen, det glder mig at errindres af saadanne to herlige Vsner som baade den Moder og Datter! Siig mig endeligt Noget om Frederike B:s Bog, og hvad Mathilde rsted siger om den. Saa Forfatteren til den kjedelige Ny Barselstue er nu bekjendt ih see see som Sibbern siger; De veed min Mening om den Forfatter. Deres sidste Brev, hvor De gjr lidt Nar af os, naar vi rejse fra vore Breve, er saa uhyre moersomt, saa godmodigt, saa elskvrdigt, saa smukt skrevet, saadan kunde ikke Forfatteren til den ny Bars: skrive, troer De? - Siig mig, De nvner den vide vide Verden og understreger det, kjender De den engelske Bog: the wide wide world?2723) siig mig det; det er noget af det meest yndige, jeg har lst, og lser daglig i den, foruden at jeg overstter den i denne Tid.

Nej Gudskelov, min Ven, ingen af Deres skrevne Blade ere fljne hen for Vinden, de ere alle i min Haand, for mine jne, i mit Hjerte, nrmere kan de dog ikke komme, og ikke en Tddel af hvad De har skrevet mig, siden jeg rejste er gaaet tabt; det er meget dejligt og beroligende for mig, og jeg skynder mig at sige Dem det, at De vil vedblive at glde mig, som hidintil, det er saa dejligt at faae Deres kjre rare Breve! Tnk Dem 9 i Dag, 3 fra Dem, 3 fra Ida, fra Broder Peter, Worsaae, og min Ftter Ipsen.2724) Det er en aldeles Festdag, og i Morgen skal det lses for anden Gang.

Jeg kjendte ikke Sagnet om at Bodens og Vettern stode i Forbindelse, men finder det saa smuk en Tanke af Dem, at den grnne bouquet jeg kastede i Bodensen skyller op som Tang paa Vetterns Bredder, ja den Digter der gav mig de grnne Blomster, har jo hjemme fra Vettern til Bodensen, er elsket endnu langt videre omkring paa Jorden, og forener alle Lande i een Flelse tilflles, det er Beundring for den Sanger, der fortller baade for de Store og de Smaa i alle Verdens Egne! Og ham kjender jeg godt, og han holder lidt af mig og er min Ven - hvad synes De, er jeg lykkelig? - Hvad Schweitz angaaer er jeg gandske af Deres Mening, det er et herligt Land, og Chr: og jeg talede just om, da vi for Aarstiden, og vores videre Planer, kun saae en ringe Deel deraf, at dersom vi levede ad Aare, engang, naar vi kunde, skulde en heel Sommer gives til ret at fordybe sig i Schweitz; see, kjende det hele Land, og leve lngere Tid i BjergEensomhed; Tusis bestemte vi alt, vi vilde boe lngere Tid i, men hvor vilde man ikke det, i det hele Land! Det er storartet, og eeneste i sin Slags og en meget dejlig Slags Land er det!

Nu lev vel min kjreste gode Andersen! Gud velsigne Dem i Juul og i det hele nye Aar, der snart opruller for os Alle! Jeg beder Dem ikke tnke paa mig i det ny Aar, Erfaringen i saa mange, har gjordt mig tryg og tillidsfuld!

De omfavnes som altid af Deres ssterlige

Henriette Wulff.

Rom d: 22 Decbr 1853.

Min kjre broderlige Ven! Skjndt de tre herlige Breve, Jette idag har modtaget fra Dig, ikke vare til mig, vil [jeg] dog takke Dig baade for dem, og for de venlige Hilsner der vare i til mig. Du har ganske Ret i, at praktiske Reisende lade Posthusene vide hvorhen de skal sende de Breve de reise fra, og derfor er det ogsaa, at vi idag have havt den Glde at modtage de Breve, Du har sendt til Nrnberg, Genua og Spezzia. - Endnu en Ting maa jeg give Dig Ret i, og det er, at Schweitz er et af Naturens Mesterstykker, og at faaer jeg nogensinde en Sommer tilovers frend jeg bliver for gammel, vil jeg anvende den til at gaae

det igjennem. Det er i Sandhed noget Stort. Ja Jette har da alerede for lnge siden fortalt Dig om vort heldige Ophold ved Verlornes Loch. - Derimod kan jeg desvrre ikke sande Din Spaadom om den Hede, hvori vi skulde leve; vi kan kun skaffe Varme ved et anseligt Baal i Caminen. - Rom er - Rom; og hvis den var, hvad den har vret, kunde man jo ikke finde Udtryk store nok til dens Storhed. - Jeg haaber snart igjen Du skriver til Jette, og dette Haab er ikke alene for hendes Skyld, men lidt egoistisk. - Nu vil jeg slutte med nsket om en gldelig Juul og et gldeligt Nytaar, og sende Dig et varmt rligt Haandtryk. - Din altid hengivne Ven

Chr. Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter