The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Silkeborg den 8 August 1853.

Kjre Ingemann!

Nu er jeg da her tilbage igjen og har allerede et Par Dage vret her; vel er jeg kun sex Mile fra Aarhuus, hvor Choleraen er temmelig strk, men jeg er i et Hjem, hvor Alt endnu synes sundt og hvor man, om noget indtrffer, kjrligt vilde srge for mig. - Jeg maatte indlse mit Lvte at komme til Glorup og blive der Slvbryllups-Dagen, ellers havde jeg ikke, under nuvrende Omstndigheder taget derover; jeg gik igjen i de gamle store Lindealeer hvor jeg har fr gjennemtnkt mangen Digtning, jeg saae igjen Gaard og Skove, blev hjerteligt og vel modtaget og behandlet, men jeg var der ikke - i min gamle Stemning, Aviser og Breve fyldte mig med Angest og Uro, fire Ddsfald i min kjbenhavnske Omgangskreds, laae mig tungt i Tanke. Festen selv paa Glorup var meget smuk, De har lst om den i Berlings tidende. Svindingekirke var heelt oppudset, brogede Vindues Ruder anbragte, udskaarne Stole, en Altertavle efter Correggios Nat og et meget godt Orgel, med tilhrende Organist var af Greven givet til Menigheden. Omtrent / 1500 Bnder vare indbudne paa Gaarden hvor de bleve bevrtede og dandsede til ud paa Natten; Haven var illumineret, Alt gik lysteligt, men just i denne Fornielses-Ruus, flte jeg mig saa uhyggelig, min Tanke var i Kjbenhavn, hvor Dden gik fra Huus til Huus, jeg tnkte saa levende paa mine Kjre, at jeg kom til at grde derved; det er saa slsomt at skilles pludseligt, skilles med Graven imellem sig. - Senere kom der en forunderlig Angest over mig, jeg lngtes efter at komme bort, og da min Lge paa det bestemteste paalagde mig, at jeg ikke maatte komme til Kjbenhavn, bestemte jeg mig til igjen at gaae til Silkeborg hvor jeg er velkommen. I een af disse blide, og dog angestfulde Stemninger, med Tanken mellem Graven og Gud skrev jeg denne lille Psalmesang.

#

Som Bladet der fra Tret falder,
Saa er mit Jordliv, ikke meer!
Jeg er bereedt naar Du mig kalder,
Gud, Du, som heelt mit Hjerte seer,
Veed al min Brst, hvad i mig boer,
Og min Fortrstning dog saa stor.

#

Gjr Smerten kort i min Forvandling,
Forund mig Barnets hele Mod,
Du dmme Tanke, dmme Handling /
I Naade kjrlig, fader god.
Ryst bort min Angst! kun dig jeg see!
I Jesu-Navn, din Villie skee!

______________

Et Par Dage har jeg nu vret her paa Silkeborg, ganske gode Breve har jeg faaet, Sindet er mere elastisk, men det er dog endnu en tung Prvelsens Tid, man veed ikke naar man skriver ind til Byen, om det er en Levende eller en Dd man skriver til. Hertugen af Weimar, den nu regjerende, skrev mig nyligt til og bad mig komme til sig, i denne Sygdoms Tid, men jeg kan ikke, saaledes som Tingene staae, reise saa langt bort, det er slemt nok paa Silkeborg at maatte fra Mandag til Torsdag vente paa Breve og Aviser. Frken Jette Wulff, der boede med sin Broder i Clasens Have har der vret strkt angrebet af Cholera, men blev dog frelst og Broderen har sendt hende til Kiel hvor hun mdte sin Sster og Svoger, Conferensraad Kock, der vilde hjem efter en Badereise, men nu ere de Alle blevne i Dsternbrock ved Kiel; hun beskriver det Anfald hun havde af Sygdommen, som ganske grsseligt, isr den forfrdelig Ddsfrygt, der nok altid flger med. - Det tyder imidlertid nu paa at Sygdommen, i Kjbenhavn, vil tage af, gid det samme var Tilfldet i Aarhuus; det er en vrre Tid, end Krigens, thi Krig har / et Opsving, den har Begeistring og Seier, Cholera derimod er en giftvaad Flagermuus der qvler sit Offer. -

Silkeborg den 9 August 1853.

Igaar aftes efter at have skrevet Ovenstaaende, var jeg udenfor Silkeborg og saae en Beriddertrup der gjorde deres Kunster, der kunde jeg have kommet ret afsted. Der var en stor Buldogg der gjorde Kunster; som jeg sad i al Rolighed og saae paa Riden og Springen, fler jeg Nogen bag ved knibe mig i Benet, jeg vendte mig om og saa er det Bulldoggen der, udenfra, er krbet ind mellem Tilskuerne og netop har udsgt mit ene Been til at bide i, heldigviis var det bag i Stvlen, men Trykket af hans Tnder sees dog ind i mit Skind, uden at der gik Hul, men at jeg blev heed veed det, og nu har det at lade min Phantasie pine mig med, finder De vel i sin Orden, som De kjender mig; de Andre her lee af min Angest for saa lidt. - Hils nu paa det hjerteligste Deres Kjre Kone og hver som venligst huske mig i Sor. - Der kommer nu snart i Skole, den nys confirmerede Harald Moltke-Hvidtfeldt, han skal i Huset hos Lrer Hansen. Ingerslev var saa venlig at besge mig da jeg var paa Glorup; seer de ham, da siig at Digtet "Liden Rigmor", som han spurgte om, kan han see en Afskrift af hos Frken Thabitta Plum. Lev frisk og glad! Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 321-24)