The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juli 1853
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 24de Juli 53.

Kjreste Andersen!

Jeg har tnkt meget paa Dem i denne Tid, jeg kan jo begribe at De er angst for de Kjre i Kjbenhavn og det er jeg jo ogsaa, som De vel kan begribe, isr efter de mange Ddsfald, baade Boyes, Marie Liebmanns, Madam Thybergs og andre Fjerneres, der jo berrer En baade med Smerte og med Rdsel. Men i Guds Aand maae vi jo give vore Kjre og vor Bekymring for dem, Gud vil jo ikke tage sin Kjrlighed og Naade fra os, om end det var hans Villie at ramme os haardt, paa Ham maae vi jo kaste al vor Sorg, og Han vil have Omsorg for os! Han har hidtil vaaget over de Kjre derinde, har bevaret deres Liv og opretholdt deres Mod;han vil ogsaa fremdeles vaage over dem! - Bedstefader er jo hos Linds, og Fader, Moder, Viggo og Onkel Theodor ere flyttede til Onkel Gottlieb, hvis Bolig er sundere; de have jo meer eller mindre havt Cholerine, men ere dog nu i Bedring; Einar og Harald er hos os, og i morgen vente vi Edgar og Arthur. Vilde dog Sygdommen snart tage af, o Gud give det, og lade den ikke til Afsked berve os Nogen af vore Kjre! - Onkel Theodor er jo utrttelig ved denne Lejlighed, saa udholdende og omhyggelig, ja han er ret velsignet, hans gode Hjerte forngter sig ikke ved en saadan Lejlighed, Gud holde sin Haand over ham! Ogsaa Fenger er magels og ufortrden og fortjener enhver varm Forbn! - Jeg kan lade Dem vide at Jette Wulff er i Kiel, hun har faaet Cholerine i hj Grad, saavidt man kan forstaae af hendes Brev til Elise, derfor vilde Brdrene ikke have at hun lnger maatte vre i Kjbenhavn og hun tog saa til Kiel til Fru Koch. Jeg siger Dem dette, da De maaskee har ngstet Dem for hende. - Jeg har en rigtig varm og hjertelig Hilsen til Dem fra Frken Raben, i hvem De har en sand Ven, hun omtaler Dem altid med saamegen Flelse. Hun bad mig sige Dem, om De ikke nok vilde, naar De skrev til mig, give en Beskrivelse af Slvbrylluppet paa Glorup, da hun lngtes meget efter at hre det, endskjndt hun nok vidste iforveien at saa smukt som den Fest for Soldaterne De stod for, kunde det ikke blive. De maae endelig opfylde denne Bn, da hun vil stte saamegen Pris derpaa.

Fra lille Rigmor kan jeg hilse Dem, hun sover nu sdeligt, men vaagen husker hun Dem godt, hun spurgte mig forleden da jeg talte om Dem, "om Anser ikke var hendes egen Guddatter?" Naar kommer De til os, kjreste Andersen? hvor er De? og hvilke ere Deres Udflugtsplaner? lad mig hre lidt fra Dem, jeg lnges derefter! man slutter sig dog nmere sammen i flles Sorg eller flles Glde, og i denne Tid hvor Choleraen volder mig saamegen Angst, har jeg flt saa beslgtet for Dem, som for En der hrte mig og Mine til og hvis Glde og Sorg var knyttet til og forenet med vor! Gud bevare Dem, kjre Ven! og hjlpe os Alle!

Deres Jonna

Tekst fra: H.C. Andersens Hus