The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. november 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

N. 32. Fra Henriette Wulff. Se Cadet Academiet d 4de November 1833. Anfang.

Efter i lang Tid ikke at have talt lidt med min kjre Andersen, er Lysten dertil saa stor i Dag, at jeg ikke kan modstaae den, jeg har ogsaa en stor Taknemligheds Gjeld at afbetale, som jeg rigtignok ikke kan; men vil som Figaro: hellere vre i Deres Gjeld mit hele Liv, end negte den et jeblik.450 Det er for Deres fortreffelige Breve fra de yndigste Punkter i mine Lngslers Paradiis. Ja det har i Hjertet gldet mig, at hre nogle venlige Ord fra Dem, fra hine Steder, og hvad end de fornuftige Mennesker 451 sige, saa bliv endelig ved at tnke paa dem der holde af Dem i Hjemmet og meddele dem af Deres Glder, ach De kan jo derfor meget vel pleje Deres Lrdom. Men til Brevet igjen, der som sagt gldede mig usigeligt, tale det igjen over med Dem, havde jeg Lyst til; men destovrre maae jeg spare paa mine kjedsommelige jne, der ere blevne daarligere; dog maae jeg forsikre Dem, at jeg troelig har fulgt Dem og seet Alt dejligt med Dem; jeg lever kun i Italien i denne Tid, da jeg lser Napoleons Historie, og er just ved Felttoget i Italien; Deres Brev gjorde endnu alt mere levende for mig. - Aber ein dummer Streich har jeg vist begaaet; men som er skeedt i den bedste Hensigt; De bad mig meddele Ingeborg Noget af Brevet, og i min Glde over det, som jeg gjerne vilde deele med Andre, sender jeg hende hele Brevet. Nu har vores lrde Ven, Edouard Collin, som - med Permission er en Despot, holdt en Tale over, hvor skadeligt det var for Dem at leve saa meget for Deres Breve - und so weiter. Men De som en Helt vil jo ikke lade Dem forskrkke, men vedblive at skrive hjem, ikke sandt? - Naar jeg har takket Dem for dette kjre Brev, flyve vi strax hen og tale om Agnete, men som jeg destovrre kun kan sige lidt om, da jeg kun har galloperet frste Deel igjennem og ikke seet Anden for mine jne; hvor det gjr mig ondt, kan De begribe, der kjender min Deeltagelse for det skjnne Pigebarn og hendes Fader, hvorfor Collin ikke har i sin Naade sendt mig den, maae Gud vide, og jeg maae nu prve min Taalmodighed til den kommer ud i Trykken. De siger maaske at jeg kunde have bedet om den - min kjre Andersen jeg er en Ljerlig Fyr, som Broer Peter siger der iblandt andre ideer ogsaa har den, aldrig at bede om hvad der tilkommer mig med Rette, og mindst Mennesker, der ej gefalle mig, som jo destovrre denne unge Mand ikke gjr, hvor meget jeg end nskede det. - Frste Deel af Agnete lste jeg just igjennem paa min Geburtsdag og jeg takker Dem at De gldede mig paa den Dag. Der er mange meget smukke Steder! Hvor Henning taler til Blomsterne452 da han er lykkelig, er yndigt. Agnetes Monolog453 bliver smukkere jo lnger man kommer ind i den og Havmandens frste Sang454 henrev mig. Der var vist mange flere Skjnheder end de Enkelte jeg her har udpeget; men De veed at naar man farer i en Schnellpost forbi de yndigste Egne, gaaer der meget tabt, og jeg var omtrent i det casus, da jeg lste den, Collin havde forlangt den saa snart som muligt tilbage. - I ethvert Malerie er jo Lys og Skykke, og det var der vel ogsaa i denne Deel af Agnete; det der meest sttte mig, var at det gamle lidt sygelige Klynkerie455 stak igjennem hos Henning, som egentlig, unter uns gesagt, ingen anden er end den gode Ego selv, der gaaer igjen i Agnete, med sine Bredgade Lidelser!! - Kjre Andersen er De vred? See paa mig! Forstaaer De mig ikke nok? Var De her brd jeg mig ikke om et jeblik at gjre Dem lidt vred paa mig; men saa langt borte vilde jeg saa ndig have det. Egentlig burde jeg aldeles Intet sige om Agnete, hverken for eller imod, da jeg jo saa godt som aldeles ikke kjender den. At jeg med Lngsel seer imde at den skal komme ud, begriber De, og glder mig som et Barn til den Nydelse at lse den. - Vi vente i denne Tid vores gode rlige Castenschiold hertil Byen, paa sin Gjennemrejse til Sverrig; veed De at han er ansat i Stockholm som Legations Secretair, med 900 R Gage? Det er et godt Spring han har gjordt, og vi tage Alle hjertelig Deel i hans Held. Faderen456 er lutter Glde, og Juulens Glder, der forhjes for ham ved Melchiors Udnvnelse skal fejres i Fryd og Gammen paa Friedricklund,457 , hvor begge Brdrene tage ud, gjerne var jeg med, men jeg Stakkel maae nok fejre baade Juul og hele Vinteren her inden mine fire Vgge. Ja jeg har ret vret syg, isr mine jne, Tiden falder mig lidt lang; men mine to elskede trofaste Brdre forkorte den for mig ved at lse for mig, og vre bestandig om mig. Det er Aarsagen hvorfor jeg saa lnge ikke har skrevet Dem til nu jeg begynder at blive bedre, er det det frste jeg gjr, om det saa kun er et par Linier om Dagen, til sidst kommer dog et Brev i Stand, og endelig ankommen lykkeligen i Deres Hnder vil det sige Dem hvad jeg hundrede Gange har sagt at vi Alle her hjemme mindes Dem kjrligen, tale ofte om Dem! og jeg som Tolken, kan nok faae Lov at sige at jeg ret lnges efter Dem, men nske dog ingenlunde at De skal komme hjem; nej bliv bare borte saa lnge De kan, bliv i det skjnne Italien, der lges alle Saar, kun der bliver man styrket paa Sjel og Legeme!

For Deres samlede Digte takker jeg Dem, da de ere gamle Venner de Fleste, glder det mig dobbelt at gaae dem igjennem. Foruden Digtets eget Vrd knytter der sig nsten bestandig en eller anden personlig Errindring af Dem ved det, som naar vi talte og disputerede om det ved Lsningen. Selv det dende Barn holder jeg af, et c'est beaucoup dire! - (begynd nu med det Rde paa frste Side.)458

Jeg kan ikke beskrive Dem hvor meget jeg holder af Frue Lesse, og det vilde vre mig den sandeste Nydelse ofte at kunde vre med hende, destovrre gjr min elendige Helbred, at jeg kun sjelden kan besge hende, men gid jeg turde fortlle hende hvor ofte jeg tnker paa hende, og hvor elskelig og elskvrdig jeg finder hende, jeg ltter mit Hjerte lidt ved her at sige det til Dem. Naar jeg engang imellem faaer en lille venlig Billet fra hende er jeg ret glad og gjemmer den troeligt, De er da som oftest, for ikke at sige altid Gjenstanden for vores gjensidige meddelte Tanker. Ja, De er ret en Lykkens Pamphilius. - Endelig er Waagepetersens Kasser komne, og jeg har modtaget Deres Kobbere, seet dem igjennem, (det maatte vi jo nok) givet Frue Lesse sine to, og selv taget min Vandme Sttte, som jeg ret fornjer mig [over], naar jeg seer lnge paa den, bilder jeg mig tilsidst ind at jeg staaer nede paa Pladsen, og seer op til den. Nu ere Kobberne pakkede sammen igjen og lagte til Deres vrige Sager. - Professor Thiele er saa god at besrge dette Brev til Rom,459 det kommer nok til at gjre Rejsen derhen med Korset som Thorvaldsen faaer som Dannebrogsmand,460 men for at vre beskeden, og kun sende et lille Brev, skriver jeg Dem her paa tvers, som jeg haaber De kan lse, jeg kan ikke! Og dog maae jeg blive ved at passiare med Dem, det morer mig altfor godt; gjr det ogsaa Dem? Hvor nskede jeg at vide Deres Bestemmelse for i Vinter, bliver De i Rom og gaaer frst til Foraaret til Neapel, eller omvent? Dog De bliver vist Juulen over i Rom, og jeg vil derfor tnke mig Dem der. Jeg glder mig allere[de] til den lille Lap, jeg faaer fra Dem inden i Collins Brev, for at see hvad Indtryk, den hellige Stad har gjordt paa Dem. Hils min Ven Marc Aurel fra mig, det er min Helt af alle Romere; naar De staaer uden for Capitolium og seer paa hans Billedsttte til Hest, da nik til ham fra mig, vil Gud, besger jeg ham snart, vis ikke, besger jeg Originalen i Himmerige! Castor og Pollux paa Monte Cavallo,461 Raphaels Billeder i Vaticanet, Peters Kirken - Ach Alt dette tnker jeg ofte paa og nsker mig did! Er De mere tilfreds med Landsmndene i Rom end De var det i Paris. Jeg haaber det, og med Grund, da det jo nsten er lutter Kunstnere og det altid er dle elskvrdige Mennesker; fortl mig ret omstndelig om hvr isr af dem jeg kjender og hvad de tage dem for; Hansen og Kchler interessere mig meest.

Jeg behver ikke at sige Dem, min kjre Andersen, at den De meest maae tale om er en Kunstner, der ogsaa maler; men ikke med Farver og Pensel, men herlige Billeder med Pennen! Dog ikke allene om hans aandelige jeg, men hans physiske nskede en kjrlig Sster at vide Noget, om Climaet i Italien bekom hans Helbred vel, om han flte mere Styrke og Livskraft bevge sig i hans Aarer; dette nskede hun et solid

Svar paa! For ej at blive kaldt en altfor slet Correspondent maae jeg lukke min Nyheds?Pose op, som destovrre er slettere forsynet end Nogensinde. Robert le diablele462 kom til Dronningens Geburtsd[ag] paa Theatret i danske Klder, syede af Hr Overskou. For ej at fordrve vores Moralitet er le Diable gjordt til en skikkelig Mand (o sancta simplisita!) ikke tilfreds dermed piber Moraliteten hvr Aften Stykket gaaer. Musikken behager almindelig. I sidste Hefte af Prometheus463 har Hauch recenseret Heibergs Noveller, og roest dem meget! Hvad maae man ikke opleve! - Hertz klager i sine Breve over at han maae undvre en Ting han ikke havde tnkt paa fr han drog hjemme fra: Torsk og Kartofler! stakkels Mand, han kunde have bleven hjemme, her har vi nok !

Jeg har nu lst les Enfans d'Edouard, hvor den er skjn! men ikke for vores Theater. Weyse hilser venligt; han er nu frdig med 4 Nummere og lader til at arbejde med Lyst, skjndt langsomt.

Dog nu maae jeg ende dette, ikke uden frst at have lagt Dem en Bn paa Hjertet, at De snart skriver mig til, et ligesaa dejligt langt Brev som det Sidste. Bryd Dem ej om Portoen, dersom det er fra Stvlespidsen til Nordkap, jo dyrere for os, jo bedre, desto tykkere er Brevet. Hvad det spinkle Stipendium angaaer, behver vist Ingen at tale til Msting, den dle gamle Collin formaaer jo Alt, og gjr jo Alt for sin kjre Andersen. Imidlertid taler Koch med Manden.

De bestorme mig Alle: Moder, Ida og Christian isr med Hilsner til den kjre Ven og jeg bringer dem her, saa varme, som de komme fra deres Hjerter. Fader, Peter mene det ikke mindre venligt. Hils Cousin Wilhelm fra os Alle, jeg venter Brev fra ham.

Adio! caro amico, non dismenticate la vostra amica e sorella464 Jette.

Hvordan gaaer det med la bella lingua italiana? Det er dog det Skjnneste af Alle. Siig mig nste Gang om De har fundet ud af denne Labyrinth af Ord.

Adio! Adio!

[Udskrift

] ST:

Hr Cand:philos: H. C. Andersen

i Rom.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter