The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. oktober 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

73. Til E. Collin.

Florents den 11 October 1833.

Kjre, kjre Eduard!

Frst fra Rom sender jeg Dem dette Brev (gid De maa faae det!), jeg vil ikke lnger udstte det med at gjre Begyndelsen, efterdi jeg har saa meget at skrive om, saa meget at fortlle Dem, om alt det Nye i og om mig. Hvad Tydskland og Norden er for Hjertet, Frankerige for Forstanden, det er Italien for Phantasien; Alt er Malerie, ja, kjre Eduard, her er utroeligt deiligt, men Folket, jeg mener Almuen, thi den Dannede er eens blandt alle Nationer, er noget kelt Rak! Alt gaaer her ud paa at bedrage den Fremmede og saa er her et Svinerie, hvorom Fru Meisling ikke engang har givet mig Idee. Den 27 Sept: gik jeg med Lieutenant Dinesen og Kammerjunker Neergaard fra Milano, vi tre ere nu de Uadskillelige.

Rom den 18 September.

Kun ovenstaaende fik jeg skrevet i Florents, eller rettere reenskrevet af et langt Brev jeg havde begyndt paa, men som jeg klogeligt ikke vilde sende afsted da jeg havde i al Uskyldighed fortalt137 nogle Anecdoter, som man ved at aabne Brevet i dette mistnkelige Land kunde have brndt det for, hver Dag gav mig saa meget at bestille at jeg har maatte opstte det med at skrive til i Dag og det er her i Rom, hvor jeg ankom for 8 Timer siden. Jeg tager nu fat paa at fortlle igjen lidt fra Milano. Da vi kjrte ud af Milanos Porte mdte vi to Gens d armes med en Rver; Folkene i det piemontesiske havde afskyelige Ansigter, Egnen var eensformig og Byerne begravede i Snavs, vor Veturin var en kel Karl der gjorte os mange Knuder, ja vi maatte endog hente Poletiet; da vi kom til Po-Floden kunde vore Bster ikke trkke lnger, det blev Aften og vi ndtedes til at lade vor Vienervogn spnde fast til et Mg Ls der blev trukket af Stude; saaledes nrmede vi os Genua. Paa Forsdet sad en Engelnder der havde gjort det hitidelige Lfte, ikke at aabne Munden og han holdt det mesterligt i de 3 Dage vi krb til Genua. Apeninerne ere ubetydelige, naar man har seet Alperne. Genua ja, det er en By! hver Bygning synes et Slot! Marmor er dynget paa Marmor! herlige Malerier og Statuer, og saa den deilige Beliggenhed. Havet er blaat som vor nordiske Vinterhimmel! Citroner og Appelsiner hnge paa Murene, som bler hjemme, jeg har vret paa Dogens Slot og seet Gruset af Fjeskos Huus. Luften er ellers kold og een Dag var det hele Tiden Skylregn, Admiralen tillod os at besge Galeierne, vi fandt 700 Slaver, to og to lnkede sammen, vi saae deres Sovevrelser, man laasede os inde med dem; flere var lnkede til Sengen, to droges med Dden, de vare grngule i Ansigtet; det gjorte saa afskyeligt et Indtryk paa mig, at jeg prssede mine ine sammen. Eet af disse Vsener her mrkede min Svaghed og loe mig lige ind i Ansigtet, i det han rystede med Lnkerne. Vi fandt en ung Mand mellem dem, han var vel kldt som disse, men i det fineste Ti, arbeidede heller ikke, men blev med de andre smedet til Sengen om Natten; det var en fornem, riig Gavtyv fra Genua man havde faaet Fingre paa. Den frste Dagtour fra Genova var saa magels deilig at jeg aldrig glemmer den; vi kjrte mellem vilde Fjelde, tt ved det herlige Hav! mdte stolte Fiskere med dristige Ansigter og hslige, barfodede Capucinermunke! store Klostre tittede frem mellem Cypresser og Pinier, paa Sen seilede store Skibe og i Grfterne duftede Krusemynterne saa herligt, jeg flte mig saa vel, tnk[t]e paa dem alle hjemme, men isr paa Dem Eduard! det er dog bedrveligt at jeg ikke kan dele det med Dem. Efter at have sultet i tre Dage og sovet oven paa skidne Senge, kom vi til Pisa, besteeg det skjve Taarn, saae den smukke Orke og spiiste os igjen Krfter til i et ypperligt Hotel, men af Alt gjorte Campo Sancto med sine Monumenter og Fresko-Malerier dybest Indtryk paa mig; dog lad mig ikke glemme vor lille Udflugt til Carara og siden til Livorno; det frste Sted med sine hvide Fjeldstykker, syntes mig ret en forstenet Verden med Guder og Gudinder bundne fast i Fjeldet og sukkende efter Forlsning; havde jeg vret en Canova, jeg havde strax lst de deilige, dandsende Grazier ud. I Livorno haabede vi at trffe vor Fregat, jeg gldede mig meget til at tale med Emil, men alt for 9 Dage, sagde man, var den seilet bort. Florents tog sig slet ikke ud, snever og skiden laae den for os, men da vi havde sovet, kom ind i Kjernen, de herlige Gallerier blev jeg ganske henrykt. Den mediciske Venus henrev mig ganske, jeg skrev et lille Digt til hende, som De kan lse paa den lille Sddel jeg har lagt inden i dette Brev til Jette Wulff, vil De ikke nok slaae et Omslag om den og sende hende den. Jeg skrev hende til fra Florents med en lignende Seddel til Dem om mine Penge-Sager; thi Sonne forskrkkede mig meget med Underretning om hvor usikkert Brevene gik fra Danmark, jeg besluttede derfor at skrive Dem til to Gange om det samme, den ene Gang i Jettes, den anden Gang i dette Brev, thi tnk, i hele 6 Maaneder har Sonne ventet paa Penge og vret til nu i den strste Forlegenhed, mine ere strk paa Hldingen og jeg skrev derfor omtrent flgende, at De vil vre saa god strax efter Modtagelsen af dette Brev at sende mig det nye Creditiv, saaledes at jeg faaer det i Begyndelsen eller senest Midten af December-maaned her i Rom. Oeconomien i Italien have vi endnu ikke fundet, ligesom alle de Efterretninger Sager og Hafner gave os ere som om disse Mennesker aldrig havde reist her. Her gaae ingen Poster, men Veturiner og disse ere rene Kjltringer; Touren fra Genova, langs med Havet, ned til Livorno var den dyreste, da denne Egn er kun lidet besgt, men er den skjnneste i hele Italien; vi gave tilsammen for en lille Vogn 105 Frank og havde vi ikke vret tre havde jeg aldrig kommet den eller maatte betale dobbelt saa meget som jeg gav. Det at vi have vret tre har gjort Reisen behagelig og betydelig billig med Hensyn til de Sager vi have seet og med Drikkepenge, saa at jeg derved har kunde spare noget, men Spisning (Middag 3 1/2 Frank i de store Byer) etc. etc. trkker uhyre, mine Penge holde bestemt op midt i December og jeg beder Dem derfor indstndig lad mig endelig faae dem til eller fr den Tid. Jeg haaber at De gjr alt hvad De kan for at jeg faaer 100 Species i Tillg, det er dog vist mueligt, klap Faderen eller Msting lidt fra mig, maaskee komme de to til at holde lidt mere af Agnete end De, thi jeg kan ikke faae Deres, (min gode Ven Eduards) Mening i Hovedet at det er: ikke godt; naar frste og anden Deel lses sammen vil De nok see Eenheden, finde at min Reise gjr nogen Forandring, som De jo ikke sporer (?) Hvor jeg brnder af Begjrlighed efter at vide om De dog ikke har faaet bedre Tanker om Agnete og mig, naar De kjender hende heel! Men til Pengene igjen; gjr hvad De kan for at jeg faaer Tillg; lg dette til de 250 Species, samt hvad De faaer for Agnete, og hjlp mig, det samme gjr vist Ludvig, at jeg faaer det Lassenske Legat; for at jeg ikke skal leve i Penge-Uvished og evig tage i Klatterie der gjr det baade usikkert og kostbar (thi Asenet Torlognia tager en Species for hvert Brev med Penge hos ham) saa arangeer det for mig saaledes at mit Creditiv udstdes hos Hambroe paa en strre Sum end den jeg har, hvad jeg optager af denne i Udlandet meldes ham og da frst afbetales det ham hjemme, saaledes have de Fleste det indrettet og det er det Bedste indseer De. Hvad der udfordres her til, er blot at en saalid Person arangerer det hos Hambroe; og De arangerer det jo. Kjre Ven, De kan ikke tro hvor Penge-Frygt piner mig paa Reisen, forbittrer mig mangen Glde. Nu jeg frste Gang skulde ret indaande Livet, nu Fornuften, Gud skee Lov, bortdufte mange sygelige Ideer og Drmme der pinte mig hjemme, nu komme Penge-Sorgerne, tag Dem dog endelig ret meget deraf. Det bedrver mig ogsaa at det er just Dem at jeg skal plage dermed; at mit Hjertes kjreste Ven er den jeg skal beile til paa denne Maade; det gjr ligesom et Slags Skillevg mellem vore Hjerter, forstaae mig ret, det er mig ubehageligt at et saadant Forhold skal vre mellem os; gid jeg var riig og kunde dele med Dem kun lad[e] mit Hjerte holde ved Dem og ikke ved store Forbindtligheder staae som den Ringere, der aldrig kan udve det samme. Det er dog et Uforhold, der saarer min delicate Natur. Men bort herfra og igjen til Reisen. Vi vare jo paa Galleriet i Florents, hvilken Verden! jeg kan endnu ikke ret samle den! de blde deilige Billeder af Perugino, Titians Venus, i sin blndende Ngenhed, og de levende Madonnaer af Raphael, Niobe-Gruppen og de store Mestres Grav Monumenter. Den 13 September forlod vi Florents for i 6 Dage at gire Reisen til Rom; det vare 6 Lidelses Dage der bragte os til Fortvivlelse. Italiens Skjnhed kan neppe opveie dens Griserie. Det er en sand Svinestie! Vertshusene vare saa usle, saa skidne, saa fulde af Udti at vi kun sov en Nat i hele 6 Ntter; vi maatte gaae paa Gulvet, tye ned i Staldene og dog bleve vi halv opdte af Lopper og giftige Fluer. Den frste Nat havde jeg 137 Stik alene paa min ene Haand. Vore Ansigter opsvulmede og den Mad vi fik var ikke til at nyde. Suur Viin, Hanekamme stegt i Olie og raadne g; mine to Reise-Kammerater tage til Ses fra Italien de vil ikke mere den Vei og jeg gruer for Tilbagetouren nste Aar! Vi bleve formeligt afkrftede og vor eneste Tanke ved Synet af Rom var: nu kan vi faae noget at spise! Vi kom her til Klokken to i Middags og har da seet paa Reisen her hid, det smukke, bermte Vandfald ved Terni, der dog ikke er noget mod de i Schweits. Efter overstaaet Pas, Port og Veturin-Vrvl traf vi paa vor Landsmand Bravo, der skaffede os nogle smukke Vrelse tt ved Caffe Grco. Vi kom ret heldigt i Dag til Maleren Raphaels anden Jordefrd. Man havde paa Academiet et Ddning Hoved, som man sagde var den store Mesters, for at forvisse sig derom fik man Tilladelse til at aabne hans Grav, hvor han laae heel og holdende med Hoved og alt, nu skulde han da begraves igjen, i det gamle Pantheon og dette var just Begravelses Dagen. Raphael laae der som en Helgen, man gik i Procession og jeg saae Thorvaldsen med stort Voxlys i Haanden; (fortl Liunge denne Nyhed og hils ham meget fra Btker, der nu har faaet hans Brev, siig ham ogsaa min Ankomst til Rom og Flugt over det deilige Genua). Landsmndene toge kjrligt mod mig, ja flere sagde de havde lngtes, men det er vel en romersk Talemaade.

Rom den 19 October 1833.

I Dag til Morgen bragte Christensen mig Deres kjre Brev, De kan ikke troe hvor jeg blev glad! Gud velsigne Dem derfor. Frste Deel af Agnete var De meget imod, dette var betyder vel ikke er lnger; men De taler ikke meget om det Hele, dog De og de 3 andre kjre have vret rrt, nu jeg er tilfreds! Er De ikke glad over Agnete? Siig mig det Eduard, troer De ikke det er godt? De yttrer at jeg har saadan Hastvrk, med at faae Agnete trykket, skaf mig Pengene for den, og hun maa gjerne ligge, kan det fornie Dem! Det er for Pengene at jeg vilde have hende ud, for at vise Folk at jeg har noget bedret mig paa min Reise og saaledes at gre mig vrd til forget Understttelse, uden hvilken jeg ikke kan komme ud af det! her i Rom synes Alt billigere, jeg har nu gjort den dyreste Deel af hele min Reise, Schweits og Italien, og jeg troer at ikke mange gjr den billigere, den kunde have blevet behageligere, thi i Grunden er det endnu kun Erindringen der er saa smuk, paa hvert Sted har jeg lidt af Penge Feber og det er afskyeligt. Vil De recomandere mine Breve til min Banquier, saa koster det mig rigtignok en Specie, eller ogsaa til Caffe greco; lad mig endelig faae Creditivet indrettet som jeg har skrevet, saaledes at det indtrffer til mig frst eller midt i December (i Mark Banquo).

Thorvaldsen tog hjerteligt imod mig, viiste mig sin rige Malerie-samling, som han har testamenteret Danmark sagde han; han arbeidede for sin Fornielse paa et Basreliefover Raphael, denne sidder paa nogle Ruiner, hvor Grazier og Harmonien er udhugget, han tegner efter Naturen og Kjrligheds Genius holder hans Tavle og rkker ham en Valmue (en Hentydning til hans tidlige Dd af Udsvvelse) en Genius138 staaer veemodig og holder sin Fakkel for ham og Seiren holder sin Krands over hans Hoved. (Fortl Liunge det). Alle de Danske velsigne Dem for Bibliotheket jeg har nu lovet at ordne det. De have alle bedet mig takke Dem. Petsholdt er mellem Bjergene for at male, men kommer snart! Lev nu vel, skriv mig snart til, en halv Verden ligger jo mellem os, husk paa hvor nie jeg veier Deres Ord, derfor bedrev mig ikke, finder De noget godt, da siig mig ogsaa dette, hils dem alle! Jette, Luise, Fru Drevsen etc. etc. og vr min kjre trofaste Eduard, lev vel! lev vel!

Deres

Andersen.

[I Margen 1ste Side: ] Hertz er endnu ikke kommet til Rom, han er paa Veien siger man.

[do. 2den Side: ] Pengemangel synes alt at yttre sig hos de Danske! ja hjemme har man ikke Idee om at reise!

[do. 3die Side: ] Jeg kan ikke frankere mine Breve, lad De derfor ogsaa vre, saa gaaer det lige op!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost