The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. september 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Genua den 30 Sept. 1833.

Frst i Rom vil jeg ende dette Brev, men det kan vel more dig at faae lidt fra enhver af de italienske Byer; jeg havde alt tnkt derpaa i Milano, men nu begynder jeg dog frst i Genua. Middelhavet vlter Blger mod Muren under mit Vindue; kastede jeg mit Brev derned vel gjemt i en Flaske, maaskee drev det da til Danmark; jeg synes ordentligt ved Havet at vre kommen dig langt nrmere. Hr nu min Flugt! - De gamle Tanter i Locle. dgede ordentligt for mig, og de smaae Brn grde, da vi skildtes ad, jeg lrte en Deel Fransk der i Huset, hvilket hjlper mig godt i Italien, hvor jeg overalt taler det. - Den 14 September gik jeg over Neufchatel og saae den hele Alpekjde, som uhyre Vinger halv lftede mod Himlen, en kulsort Sky la ae midt paa Sen som en stor Rovfugl og skjulede mig snart med sin Hale de stolte Bjerge. I Lausanne lynede den hele Aften over Genfersen, og da jeg kom til Martinach var det saadan en Regn og hele Dalen la ae skjult med hi Snee, saa det var umueligt at bestige St. Bernhard. Det var ret uheldigt. - Skyerne kyssede Vandfaldet Pischevache i det de fli forbi, jeg satte mig oven paa Dilegencen og foer langs med Afgrunden; Rhonefloden brusede tt ved og inde mellem Bjergene tordnede en styrtende Lavine. - For slet Veir laae jeg paa 3die Dag i Brieg, hvor der er et Jesuitercollegium, det var unge venlige Mennesker, der var en Vrimmel af dem; i Nonneklostret vilde jeg ind, men Portnersken gav et Skrig, da jeg satte Foden paa Drtrinet og raabte Anglais! Den 19 Sept: gik jeg over Simplon! hvilken Vei! Dybt under mig gik Skyerne og over mig spadserede de i 3 a fire Afdelinger. verst var Iis og Snee. Gletscherne saae ud som grnt Glas. En Lavine havde revet et Stykke af Veien bort, saa vi maatte over en gyngende Bjelkebroe; flere rne fli forbi. - Vi kjrte gjennem sprngte Klipper, Vandfald bruste ved Vandfald og hver faldt de hiere en 20 a 30 Gange Runde-Taarn hjemme, see det er da noget! Ved Isella kom vi ind i Italien; med eet var Naturen anderledes, Luften saa mild; tt ved Veien groede Kastanier og Figen, deilige Brn laae paa Kn foran de smaa Kapeller, Druerne hang i store Klasser {ra Mark til Mark, et heelt Fadfuldt kostede en 6 Skilling dansk. - Nste Morgen leiede jeg fra Baveno en Baad for den skjndige Priis 8 Frank, (nsten 3 Rdlr) og roede ud paa Lago Magiore, saae Isola bella, hvor der var en Marmor-Venus, der nr havde smeltet mit Hjertej her gik jeg under Lautbrtrer og hrte Fiskerne synge saa harmonisk smukt, det var noget andet end naar de hjemme jolle fra Dyrehaven og skrige som Hottentotter. - Lago magiore er ellers slet ikke det, man siger; vi have Ser, lige saa smukke hjemme! Genfersen er ganske anderledes deilig! Lago magiore med sine boromiske er maae have sin Bermthed fra gamle Dage, da Folk ikke reiste saa meget og saae hvad jeg allerede har seet. Det er smukke, frodige flade Kyster, hjemme mangler vi kun Bjergenej midt ude i Sen besteeg jeg et Dampskib til Sesto, talede Latin (Mirabile dictu) med en Prst, der kunde det omtrent lige saa godt som jeg, og rullede saa samme Aften til Milano, hvor en Vogn med et Selskab en halv Time fr os blev overfaldet af 10 a 12 Rvere og mistede Alt! - I Milano var jeg hele 6 Dage, eftersom jeg ventede paa Lieutenant Dinesen og Kammerjunker Neergaard, med hvem jeg nu reiser hele Italien igjennem. - I Milano er meget sikkert, paa alle Gader gik Soldater, jeg travede ganske ene fra Comedie Klokken 1 om Natten uden at see andet end nogle lurvede Lazaroni der sov paa Kirketrappen. Theatret - La Scala er det nst strste der existerer. 6 Etager Loger, Folk see ud som Myrer der. - Men Operaen og Baletten er magels slet; paa det andet Teater saae jeg Landsbysangerinderne. - Domkirken, veed du er heelt af Marmor og er et sandt Bjerg, uendelig stor, jeg var i det verste Taarn, mod Norden laae Alperne, mod Syden de lave grnne Apeniner. Den 27de tog vi med en Veturin her til Genua og nu maatte vi da prve det italienske Kjltringsvsen, det var rene Carnalier nsten alle sammen, vi havde saa meget Vrvl, Alt gik ud paa at bedrage os og vi skiftedes til at sidde paa Udkik efter vort Ti; Snavs og Meister Floher fandt vi over alt til det Grndselse! Gud skee Lov vi igjen ere i en stor By! Apeninerne er smukke og frugtbare, Figen og Kastanier voxe overalt, Druerne koste nsten. intet og smage guddommeligt. Luften drikker jeg i store Drag, det er noget man ikke kan gjre sig Begreb om hjemme! Havet er som farvet, saa blaat og Himlen 3 Gange saa hi som i Norden. - I Kirkerne hvoraf der ere over 40, finder man herlige Malerier af Raphael, Coreggio, Guido Reni o. s. v. - (Genua den lste October) Jeg har vret i Dogens herlige Slot her i Genua, Palais ligger ved Palais, en Bro Carignano forbinder to Gader og gaaer hit over de 6 Etages Huse, eet paa 10 Etager, stod kun lidt over Broen. Theatret er nsten som La Scala, jeg saae Elskovsdrikken med ny italiensk Musik. ,- I Palazzo Durazo nd jeg en Udsigt over det sortblaae Hav og den hele Omegn med sine begsorte Oliven skove. - Admiralen af Genua gav mig og mine to Reisefller Tilladelse til at see Arsenalet. Vi kom her ind til 600 Galeislaver, det vare de afskyeligste Ansigter jeg har seet, to og to vare lnkede sammen, som var det kun et Legeme. - Vi bleve laasede ind hos dem; langs med Vggen lnkede fast sove de om Natten; vi vare i Sygestuen, een droges med Dden, inene vare brustne, han var nsten grn i Ansigtet, det gjorte saa frygteligt et Indtryk paa mig, at jeg nr havde faaet ondt, jeg prssede mine ine til; een af Kjltringerne, der saae det, loeganske afskyeligt og rystede med Jernlnkerne. Jeg har gaaet i Gruset af Fjeskos Huus; deilige gule Citroner hang over Havemuren, barbenede Kapuciner gik forbi og en Dame kyssede Christusbilledet paa dets Fdder. - De stolte Genuesere gaae med rde Huer, om Aftenen synge de saa smukt og Sen ruller tt op under mit Vindue. Efter Paris er Genua den frste By jeg kjender, den hedder og La superba og det med Rette!

Pisa den 7de Oct 1833,

Kjre Ven! Hvilken Masse af Herligheder har jeg alt seet! Gid at du kunde dele det med mig. Den frste Dagtour fra Genua var en sand Phantasieverden. Det er en Vei som er kun lidet besgt, den ansees for meget usikker, vi mrkede intet! Vilde Fjelde hang ud over vort Hoved, under os var Pinie- og Cypres Skove og det uendelige blaae Middelhav, hvor Skibene fli med snehvide Seil forbi de kulsorte Klipper, Klostre og Ruiner vexlede med hinanden; barfodede Capucinermunke travede forbi, gamle Bnderkoner med hvidt Haar og Haandteen sad som Pareer og spandt ved Husene under Madonnabilledet. - Viinrankerne ere ikke Stiklinger som i Tydskland - nei fra Tr til Tr hnge Rankerne og de tunge Druer ligge ud over Gjrdet. - Efter i tre Dage at have krydset Apeninerne kom vi her til Pisa, besteeg det skjve Taarn og var i Campo Sancto, saae de smukke Frescomalerier og travede om i denne folketomme By, den synes uddd; igaar gjorte vi en Tour til Livorno, hvorfra vi idag er kommen tilbage. Denne gode Sstad behagede os ikke stort, den er magels skiden, men Udsigten over Havet til Elba og Corsika er fortryllende. Jdekirken er en sand Brs, skidne Jdeunger stode op [paa Bnkene] rundt om; de Gamle sladdrede i Munden paa hinanden, Spyt og Snavs saae man overalt, og det er jo Europas frste Synagoge. Imorgen reise vi til Florents, der faaer jeg vel Tid at skrive lidt mere. Jo strre den Masse er jeg seer, desmindre veed jeg at fortlle. Tiden flyver afsted, og min Dagbog maa jeg skrive i om Natten! adio!

Rom den 2den November.

I Florents fik jeg intet skrevet her til dig, og alt er jeg i Rom paa tredie Uge, jeg veed ikke, hvor Tiden bliver af!. nu maa jeg dog ende dette Brev. Tnkt paa dig kan du troe jeg ret ofte har; tidligere havde jeg ogsaa sendt dette gamle Brev fra Rom, men jeg har gjort saa mange smaae Reiser og Udflugter til Omegnen, da vi maa benytte det smukke Veir. Men jeg vil begynde fra Florents. Byen saae saare skiden og uanseelig ud og de stolte Palaier ligge skjult i snevre, smudsige Gader, hvor der koges og steges under Guds blaae Himmel; men gaaer man til Kjernen, Kunstskattene, hvilken Verden! jeg var der kun en Uge og den svandt sm en Drm, men jeg kommer igjen til nste Aar og om jeg ikke kom, glemmer jeg dog aldrig de Herligheder jeg har seet. Jeg sad over en Time for den mediciske Venus, det er Gudinden selv der i Marmoret er bunden her til Jorden; ja, nu har jeg seet en Uddelig! - Raphaels Madonnaer har smltet mit Hjerte og Titians ngne Venus grebet mit Kjd og Blod! o hvilke Malerier. Ved Dantes, Galili, Michel Angelos og de andre store Mnds Grav har jeg vret, tabt mig i Henrykkelse over Madonna del la Granduca. - O, det lader sig jo ikke fortlle! - Reisen fra Florents til Rom varede i 6 Dage. Det var de piinligste jeg har oplevet og mine to Reisekammerater reise til Ses fra Italien for ei at gjre det anden Gang. - Italien er Phantasiens deilige Land, Alt er Malerie, men det er ogsaa en sand Svinestie; vi maatte tye ned i Staldene for ei at des op af Uti i de Urste Gjstgiverstder. Vi bleve saaledes stukket af giftige Fluer, at vort Ansigt hovnede; jeg havde over 100 Stik paa den ene Haand, Jaa jeg vaandede mig i Smerte! Maden vi fik, svarede til dette. Tnk dig; Hanekamme stegt i Olie, raadne g og suur Viin; desuden havde vi den Fornielse at see Bnderne, der traadte Druerne gaae med deres ngne skidne Been, der vare rde af Druer. Men bort med Elendighederne. Hvor mange prgtige Malerier af Andrea del Sarto og min kjre Perugino saae jeg ikke i Perugia, og paa Veien mdte vi hele 4 Rvere lnket til en Vogn trukket af Stude; det var midt inde mellem Apeninerne; en Flok Gjeder stode i den lave Kratskov af Myrter, der duftede saa deiligt; Kastanier, Druer og Figen hang i Fylde rundt om. - I Terni saae jeg Italiens bermte Vandfald, men det er dog Intet mod de i Schweits; i en lille By hvor vi overnattede sidste Nat fr vi kom til Rom, saae jeg udenfor en Plseboutik, en feed Munk stige op paa en Stol, to Drenge holdt hver sit Lys ved Siden af ham og nu brlede han en Prken frem, den varede nsten 2 Timer, da den var ude svingede Folk med Huerne og raabte Viva Maria! - Den 18 October Klokken 2 om Middagen kom vi til Rom, og jeg havde det Held, at jeg just kom til den store Raphaels Begravelse; det havde jeg mindst troet. Sagen er, at man har gjemt en Hjerneskal der blev udgivet for at vre denne bermte Malers; for at forvisse sig om han virkelig laae hovedls i sin Grav, lod man med Pavens Tilladelse, denne aabne og der laae han heel og holdende; Hjerneskallen var altsaa falsk, skjnt alle Phrnologer have den i Gibsaftryk; nu skulde da Raphael jordes igjen i Pantheon og jeg var heldig nok til at faae Billet; saae Thorvaldsen og Italiens frste Mnd gaae i Pro session og hrte Castraterne synge. - Det frste danske Menneske jeg ellers saae, idet jeg sprang af Reisevognen var den lille Don 1uan, vor gode Ven Leth; siden sees vi daglig, som det er Skik blandt de danske. Han har gjort Touren med til sels ud mellem Albanerbjergene, og jeg maa sige, han har vundet en Deel hos mig, ligesom de Andre synes ogsaa ret godt om ham; thi han er meget naturlig, siger reent ud!Det forstaar jeg ikke! Det kan jeg ikke begribe! jeg er et reent F! Det er virkeligt meget fornuftigt at han ikke blrer sig, og, han har virkeligt valgt det klogeste Partie til at behage. Han er ogsaa meget godmodig, og jeg troer bestemt var han kommet i [gode] Hnder lidt tidlig kunde der nok have blevet gjort noget af ham. - Han er bedre end Mange hjemme, der ikke snakkes det halve om, som om ham og jeg troer virkelig at han har noget Gavn af sin Reise. - (Lad ikke Fremmede lse min Yttring om ham, men siig kun hit det Gode,) - I 14 Dage boede jeg med Dinesen og Neergaard i et Privathuus hvor vi for den korte Tid gav den skjndige Priis 21 Species, nu er jeg kommet i et billigere Logie, hvor jeg kun giver 5 Species om Maaneden, har rigtignok kun eet Vrelse men med en smuk Altan og en stor Udsigt. - Hver Dag har jeg seet Noget, og dog har jeg kun seet meget lidt af Rom. - Peterskirken er uendelig stor; Hi-Alteret midt i Gangen, der kun naaer halv til Loftet, skal vre som Runde Taarn i Hide. - Statuerne i Vaticanet har henrevet mig, Apollo er et Sidestykke til den mediciske Venus, og du kan ikke tnke dig denne Kraft og Skjnhed. - Jeg har gaaet med Munkene, med mit Voxlys i Haanden, dybt nede under Rom, i de mrke Cathekomber, vret i Fredens, Lykkens og Jani-Tempel. - Capitoliet forekom mig saa bekjendt, men Coloseum nsten overgik min Forventning. Du skulde see denne Kjmperuin i Maaneskin, naar de Reisende fres om deroppe med Fakler. Det har jeg seet og glemmer det aldrig. - Medens jeg skriver dette, drager flere Hundrede Munke forbi mit Vindue og synge, de bre et Lig og har Voxkjrter i Hnderne. Drengene samle Voxet op og Folk tage Hatten af. - Forleden gjorte vi en interessant Tour ud i Albanerbjergene, jeg har skrevet noget om den i dette indlagte, lille Brev til Fru Lesse, det er ikke forseglet, du kan derfor lse det og see noget om denne Tour, efter at det er lst, vil du da forsegle det, men forskaane Skriften saa meget som mueligt; gjr da den smukke Spadseretour over Volden og til Peblingesen, giv hende sit Brev og du vil glde hende og mig. Vil du ikke nok? Mit store Digt Agnete er alt sendt hjem fra Schweits, jeg lagde et Brev deri til dig, som Eduard skulde besrge; det har du dog faaet? Du skylder mig altsaa dobbelt Brev og jeg venter med Lngsel derpaa. Skriv ufortvet og skriv meget! gid at dette og hvad du sender mig maa gaae rigtigt, thi her er meget usikkert med Breve i Italien; st derfor et Nummer paa, for Ex. No 1; det er jo det frste jeg faaer fra dig i Italien. Efter Carnevallet, der er i Februar tager jeg til Neapel, men du hrer fra mig strax naar dit Brev kommer. 3 Uger bruger et Brev fra Rom til Danmark og omvendt samme Tid. - Fra Neapel skulde jeg gjerne til Grkenland, men det lader sig neppe gjre, selv Sicilien frygter jeg at maatte give slip paa og kun besge erne ved Neape1. - Dersom mine Penge-Sager arangeres godt for mig, kommer jeg frst hjem i Sommeren 1835, men forlader dog alt Italien i Juli 1834. - Paven har jeg seet, saa jeg kan ham udenad, derimod ikke Gallerierne, thi her er saa meget. Theatret er slet, forleden gav de Svngjngersken som Opera, men de dle Romerinder, der vare i Choret, vare vmmeligt Stykke; sande fyenske Malkepiger, ja een havde Hareskaar, een var blind og [med] en tredie var der noget galt i Nsen. - Zeuthen gaaer meget venligt og philosopherer, slnger med Armene og gnaver lidt, men er ellers ret elskvrdigt; selet slog ham af i en Bondeby forleden da vi reed til Albano. Leth drillede ham med sin Genre. Maleren Jensen er her med sin elskvrdige Kone, hun spiser imellem med os, paa Kneiperne, det er et underligt Liv. Midt inde i Stuen braser og koger man; Gentlemnd og skidne Bnder med Blomster paa Hatten sidde ved de lange Borde, Rgen blger hen under Loftet. Paa Muren brnder Lampen for Madonnabilledet og udenfor er der nsten altid Prosessioner. - Pres[c]iutto, Geneali, ova og uva ere mine sdvanlige Retter tilligemed Parmasane og Vino. (Om disse Ord ere urigtigt skrevet, er der neppe Tvivl, derfor skal du ikke lade nogen Italiener see dem). Siig mig dog engang, hvem har givet Dagen de Efterretninger fra Paris, der skal see ud som de vare tagne af mine Breve. Skriv mig hvad Bladene og Maanedsskriftet snakker om mig. (Kritikken, over mine Digte, i Kjbenhavns-Posten har Eduard sendt mig). - Hvor jeg lnges efter at hre hvad Indtryk min Agnete gjr paa dig, den maae jo snart komme ud; dog maae du endelig ikke opstte det med at skrive til den er kommet ud. - Skriv fransk Adresse paa mine Breve; adresseer dem til Cafe greco i Rom, det er et Sted hvor vi Danske daglig komme og drikke god Caffe, men af store lglas. Das ist ein Leben! Dersom du selv taler med Fru Lesse, da fortl hende lidt mere end der staaer i hendes Brev; hils din Familie hjemme, glem ikke Johan, og bring Arnesen, Jacobus, Graae og vore flles Venner en hjertelig Hilsen; de have dog ikke glemt mig? Jeg lnges endnu slet ikke; kjender ikke til Hjemvee, men nsker at Du, og De jeg ret holde af kunde nyde noget af al den Herlighed der omgiver mig. - Om Morgenen er her meget koldt, men opad Dagen brndende Sommer og nu er vi dog i November. Fluerne ere slemme saa jeg maa ligge under et Flor og paa vor Landtour vare vi i strre Uro for Skorpioner end for Rvere. - Rundt om Byen hnge deres hvide Been til Skrk og Advarsel, man hrer sjeldent om Overfald i Rom, kun eengang i fjor blev en Engelnder overfaldet paa den spanske Trappe, der just frer til min Gade, men jeg gaaer ikke hjem ene, naar det er ud paa Natten. - Mit Brev er blevet meget langt og dog har jeg ikke fortalt dig noget! Verdens Herligheder maa man see! - Men du kommer jo snart, reiser mellem Oranger og Myrther, naar jeg skal lade mig nie med Flleden og Lange Linie. - Nu studerer jeg ret Livius og de Gamle, her have de frst Interesse for mig! Alt hvad jeg seer lrer mig, hvor lidet jeg veed, hvor uendelig meget jeg maa vide; det og Penge er min tungeste Sorg! Jeg har endnu ikke Idee til at skrive noget, jeg maa frst lre lidt; men saa kommer jeg vel nok, om ikke som Gjenganger; men det nattegamle Fl, det Slagelse Krik, voxer til en Pegasus, der nok bringer mig til Maalet. Herts er endnu i Tydskland, han giver sig god Tid som sdvanlig; det synes ikke at de Danske svrme for ham her. Lev nu vel trofaste Ven.

Altid er jeg din broderlige

Christian.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus