The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. september 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

70. Til E. Collin.

Le Locle den 12 September 1833.

Kjre, kjre Ven!

Her sender jeg Dem min Agnete ganske frdig, endnu ikke seet af noget ie uden mit, den danske Ngle til Grotten hvor hun stod manglede de alle her; tag venlig imod det gode Barn, fdt mellem Bjergene, men dansk af Hjerte. Det er min nordiske Aphroditte opsteget af Havet, gid De maa erkjende den derfor! Otto Mller som kun kjender frste Deel, skriver smukt i sit Brev: Du veed at Ludvig og jeg give os af med at stbe Paster, jeg holder mig til Lignelsen med Udtrykkene og tr bemrke at der gives Aftryk, som gjengive Originalens Feil, og Aftryk som har deres egne alene grundede i Stbningen, men endelig Aftryk hvorover man udbryder: Gud, hvor det er deilig! man veed ikke om man mest skal beundre den skjnne Form, eller det vellykkede Aftryk. Agnete vilde jeg saaledes kalde et skjnt Aftryk af en skjn Form! etc. etc. Er den frste Side alt saa smuk i hans ine og i Verdens da er min Sjlebevidsthed ogsaa grundet at naar man seer hende i sin Heelhed, vil man erkjende hvad der boer [i] mig. Som et Barn har jeg i Tanken klynget mig til den gode Gud, med Tak for Agnete, thi jeg troer det er et Arbeide der vil ikke de hen med en Uges Snak mellem Kjbenhavnerne. Man har sagt om mig i Maanedskriftet for Litteratur: en Digter som eengang lovede noget, og det sagde man efter mine Maaneder kom ud; disse Ord hnge som Gift Draaber ved mit Hjerte, gid Agnete nu maa faae re og Solskin der kan dampe disse drbende Dele bort. O Eduard! min Sjl smgter efter levende at erkjendes som en Trstig efter Vandet! ja, ja, jeg troer det! dette Arbeide vil skaffe mig Venner og De Eduard og alle de Kjre der hjemme vil gldes der over! Vr De nu Fader for min Agnete, medens jeg flyver over Alperne og drmmer maaskee en ny Agnete op af Blgerne, naar jeg seer Cypresser og Pinier og de smukke Mennesker i Italien; la bella, l'adorabile Italia! som Jette Vulff kalder det . Tal nu med Reitzel eller en anden Boghandler om Agnete og lad den komme ud ved Juletider, vil De eller Ludvig besrge Corecturen og see til at jeg kan faae et Exemplar til Rom, der kommer jo altid Skibs-Leilighed. Jeg har reenskrevet det saa smaat, at det ikke skulde blive for kostbart at sende med Posten, derfor skal nu Boghandleren ikke troe at det er saa lidet, thi Bogen bliver strre end mine Maaneder, naar den trykkes saaledes som jeg vil have det; samme Format som disse, men mere spaltet mellem de enkelte Scener, som i Gthes Faust, eller i Alladin; det seer smukt ud. Her er nu den hele paa Dedicationen nr; jeg finder nu i Rom Brev, der siger mig om Deres Fader raader mig at give den til Prinds Christian. Fr De faaer Svar fra mig, kan der godt strax begyndes paa Trykningen, thi om mit Brev end ikke indtraf til den var sluttet, var De Mand for at gjre et Vers til Prindsen, dog det skal De ikke plage Dem med, men skrive i Prosa den Sdvanlige Tirade; men jeg tnker nok at kunde faae sendt Dem Brev fr Trykningen er endt. Ringere end 50 Species maa den ikke gaae, kan De faae 60 er det slet ikke for meget, thi naar den spaltes godt kan den nok blive saa tyk (og det er jo Hovedsagen) som min Harzreise og den gav Reitzel 150 Rdlr for, uden at brnde sig. Men jeg veed jo nok De er en god Handelsmand, De gjr det til min Overraskelse. Hvad det Gramatikalske angaaer da v De lidt det gode Barn, hun er jo fdt mellem fremmede Tungemaal. Jeg har ogsaa overalt skrevet Gerdrud, Otto Mller siger det skal hedde Gertrud, vil De rette det til det Rigtige! De I to Exemplarer jeg faaer har jeg bestemt til Flgende. 1) Faderen Collin. 2) min kjre Eduard. 3) den ikke brevskrivende Ludvig. 4) Jette Wulff. 5) Fru Lesse. 6) rsted. 7) Oehlenschlger. 8) Hr. H. C. Andersen i Rom. 9) Bogtrykker Iversens Enke i Odense. 10) Prindsen, NB. dersom han skal dediceres? No. 11 og 12, til Weyse, eller Brndsted eller Thiele eller to andre Mennesker hvem De finder jeg ikke burde forbigaae, altsaa de to Exemplarer til Deres Raadighed qua H. C. Andersen. Mon der nu er mere jeg skulde sige Dem, om det kjre Barn? Jeg troer det ikke! Lad mig hre hvad Folk sige! hvad De og alle der hjemme i Hjemmets Hjem sige om hende, jeg kan nok taale at hre det, og saa slemt bliver det vel heller ikke! Fra Lieutenant Dinesen har jeg faaet Brev fra Strasburg at vi skulde mdes i Zrick og fra Kammerjunker128 Neergaard at vi skulde trffes i Neufschatel for alle tre at gjre Reisen sammen i Schweits paa 14 Dage ad 3 Uger, det vilde vre mig saa usigeligt kjrt, men jeg har gjort Overregning og seer at Pengene ikke kan slaae til, naar jeg ei i Rom vil mangle, jeg maa altsaa opgive denne srdeles Behagelighed og ganske ene tage den kortere, men deilig vilde Vei, om ad Montblanck over Simplon; hvad der ogsaa holder mig fra at gjre Touren med, (thi det er ikke moersomt at reise ene i Schweits) er at jeg da blev 8te Dage kortere her i Locle og det var et Tab, thi det er forbausende hvormeget de 14 Dages Ophold alt gjorte paa min Fransk, jeg kan nu godt udvikle mig om Alt, bare jeg nu ikke glemmer det naar jeg kommer til Italien og Tydskland; jeg er i srdeles glad for Opholdet i Locle; moersomt har det i Grunden ikke vret, men jeg har lrt mere Fransk i 3 Uger der, end i 3 1/2 Maaned i Paris, jeg har faaet Agnete frdig og det er saa godt som rede Penge og saa har jeg faaet mit Ti stoppet og syet af de gode gamle Jomfruer Houriet, der af Louis Jrgensens Sager vidste hvorledes Tiet flnges i Paris. De banke alt Linned reent, saa Skjorter og Trklder gik mig i Plukfisk, jeg har maatte kaste meget bort af det Lidet jeg fik med, kjbt Nyt der alt blegner i sin unge Alder, men nu har de her vadsket og syet det, som jeg lnge i ikke har seet mit Ti. Det forundrer og rrer mig, den store Kjrlighed jeg finder overalt i Verden mod mig, hjemme i Danmark og ude mellem i Bjergene. Det er dog en god Gud, Eduard, der tager sig saameget af den eensomt flagrende Fugl. Jeg begriber i Grunden ikke hvad rart der er ved mig, men altid finder jeg nogen der kjle lidt for mit syge Hjerte, som aldrig bliver tilfreds men raaber, som det uartige Barn, altid paa meer! Paa Lverdag Formiddag den 14 September forlader jeg Locle efter at have vret her omtrent 3 Uger. (jeg kom den 25 August, en Sndag) har nu faaet et Slags Idee om det franske Familie Liv, hvorom jeg i Paris ingen havde; har lrt at kjende hvorledes en politisk Stemning der yttrer sig og faaet mange besynderlige Retter at spise. Den 15 gaaer jeg fra Neufschatel og endnu samme Aften over Lousanne til Martinech, hvorfra jeg gjr Udflugt til Montblanc og Peschewache. Den 19 bestiger jeg rimeligviis Simplon, (leier en lille Vogn for min egen Mund, thi Deligencen gaaer om Natten derover og vi have ikke Maaneskin) nu seer jeg Lago Magiore og er Mandag den 23 i Milano. Det trkker strkt sammen til Uveir i Schweits, maaskee bryder det ls fr jeg er over Alperne. Fra Milano gaaer jeg til Genua, Lucca, Florents og i Octobers Midte er jeg i Rom. Hils Louise, Fru Drevsen, Faderen Moderen, Brdrene, Jette, Gusta, Brnene isr lille Viggo og hold meget af mig, det bliver dog altid kun lidet mod min Kjrlighed Deres broderlige

Andersen.

[I Margen: ] Her er hsligt i Neufschatel, de politiske Meninger stte gtefolk og Brn mod hinanden; nu staae 3 Batalioner i Bern for at rykke herind. Nogle, isr Damerne ere for Preusen.

Efterskrift!

Kjre, kjre Ven! hvor mit Hjerte banker i det jeg nu pakker Agnete ind! om det ikke er et Arbeide som jeg haaber og nsker! Nu synes jeg, slet ikke at have udtalt hvad jeg vilde, og dog veed jeg intet bedre! Det er en Flelse jeg aldrig har kjendt! det er som en Feber der gik igjennem mig! O lad mig snart hre noget fra Dem, noget om Agnete! Lad Jette Wulff faae Manuskriptet at laane paa nogle faae Dage, hun og Fru Lesse har jeg lovet det; de to kjende jo frste Deel? Send mig endelig det ny Creditiv saaledes at jeg faaer det mellem Juul og Nytaar, fortidlig! er bedre end for silde! jeg lgger Dem det ret paa Hjertet, det er ingen Spg saalangt ude i et fremmet129 Land. Hvad Brevpakken med Agnete koster Dem, er De saa god at drage fra mine Penge. Det lille Digt jeg skrev i Slotsgaarden i Chillon, har jeg lovet Dem, her er det, synes De der er noget srdeles ved det, kan De benytte det som De vil:

Stanze skrevet paa Slottet Chillon*)

den 23 August 1830 [c: 1833]

Vilde Fjelde, speilklar Se,

Skumle Slot paa Klippe-,

Jeg hos Eder troer paa Trende:

Frihed, Byron og paa Hende!130

Aanden kun til Adel hver,

Ikke Blodet, hver nu veed;

Konger de, men Frihed lever,

Frihed, Kunst og Kjrlighed!

[Andersens Note: ] *) Chillon ved Genfersen er i den senere Tid bleven bekjendt ved Byrons smukke Digt: De Fangne i Chillon. I Muren nede i Fngslet, hvor Jernringen endnu sidder131 har Digteren indgravet sit Navn da han var her 1826.

Det indlagte Brev til Jette Wulff nsker jeg maa frst blive hende tilsendt om Morgenen den 24 September, det er da hendes Fdselsdag og jeg veed, mit Brev glder hende da dobbelt! Lad Agnete blive saa godt udstyret som mueligt, spalt hende godt og giv hende Smudstittel. Lad Ludvig lse dette Brev, saa behver jeg ikke at skrive ham til, han skylder mig ogsaa flere og har faaet et her fra Locle; beed Deres Fader hilse Etatsraad rsted ret hjertelig fra mig, naar han har lst den trykte Agnete, haaber jeg, som i gamle Dage, at hre hans Mening, venter altsaa Brev i Rom fra Dem ved Nytaarstid. Glem ikke Creditivet til sammeTid, men sendt afsted en Maaned forud.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin