The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. juni 1851
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Frederiksberg Slot den 26. Juni 1351

Idet jeg sender Dem medflgende Bog, maa jeg dog tilfie et Par ORd for at takke Dem for Deres venlige Brev, hvoraf Deres hele barnlige, hjertelige og elskvrdige Charakteer saa smukt fremlyser. Jeg staaer desvrre paa Springet og skal afsted til Kjbenhavn, saa jeg ikke har Tid til at forvandle denne Billet til et Brev. Det Tilflde med Storken er meget smukt; ja, hvis De nu ikke havde brudt med al Overtro, saa synes mig, De kunde fristes til at troe, at det var mere end et Tilflde, da De jo dog selv saa smukt har tolket os Storkens Liv og Historie. - Gud skjenke Dem megen Glde af Deres Reise, der nu vel snart forestaaer! Jeg mdte Deres lille Viggo, den unge Drewsen, i Norge, der hvis jeg ei feiler, har et Slags Haab om snart at kunne gjre en Reise med Dem.

De vil see, at Guldmageren er bleven temmlig udviklet, skjndt det ved frste iekast ikke synes saa, da den er sa tt trykt. Det er en falirg Sag, naar en Forfatter vil omarbeide et tidligere Vrk, og det hele kan let gaae i Stykker, naar man saaledes vil ikke blot forandre og bde paa den ydre Dragt, men endog indkile nye, store, supplerende Tilstninger i Digtningens Indre. Jeg troer imidlertid alt tidligere at have forberedt min Plan saaledes, at den bestandig stod for mig som en eneste Heelhed, og at jeg har undgaaet de Skjr, som ellers her kunde true mig. Deres To Baronesser har jeg modtaget og lst med Fornielse. Den korte Udflugt, jeg gjorde til Norge, var meget smuk. Modtagelsen der var saa hjertelig, at sikkert ikke Nogen af dem, der vare med, vil glemme den, selv naar de Alleryngste have faaet graae Haar. Det var ikke blot en Studenter-, men en sand Folkefest, hvori Unge og Gamle, Fornemme og Ringe med Jubel og Begeistring deeltoge. Jeg kan nok sige, at jeg aldrig fr har oplevet noget Lignende. Det var ivrigt aldeles ikke politiske Grunde, der dreve mig derop (thi et politisk Skandinavien anseer jeg for en Umulighed idetmindste i vor Tid, og da vilde frst Uenigheden ret begynde, naar det hele Norden skulde samles under een Hat); men jeg havde dog en god Grund derfor; thi jeg er fdt i Norge, har bestandig flt en hemmelig Hjemvee derefter, og havde dog ikke seet dette Land, siden jeg var tolv Aar gammel. Mig syntes dog, jeg kjendte Alt, da jeg kom der tilbage, de store Fjelde, det ene bag ved det andet, og endelig den fjerne Krands af Sneefjelde i Baggrunden. Saadan saae jeg Norge paa Ringerige, og det var, ligesom jeg i en Drm stirrede dybt ind i mit Barndomsland. De maa vide, at jeg i fem Aar har levet mellem langt hiere Fjelde inde i Hardangerfjoren ved Baroniet Rosendal, og endnu fre tidt mine Drmme mig derhen, og jeg veed ganske god Besked om, hvad Bjergboernes Lngsel til des Hjem har at betyde. Ikke til en politisk, men til en aandelig nordisk Forening staaer min Hu; thi mit hele indvortes Vsen, Alt, hvad jeg har drmt og digtet og tnkt, er vel egentlig kun et Resultat af en slig Forening, ihvilken mit Barndoms og vel ogsaa mit poetiske Liv har sin Rod; ja, jeg vilde vre aandelig snderreven, hvis en saadan Forenign ikke kunde sttes igjennem. Et godt Skridt fremad i denne Henseende, troer jeg, vi have gjort ved denne Reise. Gud give sin Velsignelse til, at det Fr, som er udkastet, ogsaa maa voxe frem og bre Frugt! - Lev vel! Lad os ret ofte see Dem hos os, naar De kommer hjem!

Venskabeligst og hengivnest

J. C. Hauch

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost