The Hans Christian Andersen Center

Dato: Juni 1849
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn i Juni 1849

Jeg lovede Dem jo, min kjreste Andersen! at skrive Dem til, naar "Kongen drmmer" var gaaet, men Saisonen er endt uden at Kongen har drmt, derfor har jeg ikke den Anledning til at skrive til Dem. men vel den at De lnges efter at hre lidt hjemmefra, selv om Fuglen der qvder derom ikke er andre end mig. Det Bedste jeg kan sige er vel egentlig at alt er ved det Gamle, ikke sandt? Krigen er stillestaaende, der kommer aldig nogen Efterretning derfra af Betydenhed, hvilket velsagtens vil vre Dem kjrt, som i Krigen kun seer de bldende Menneskehjerter og al den Sorg og Elendighed det medfrer; men jeg som i Krigen tillige seer Frelsen for den danske Folkeflelse og det danske Sprog, som haaber at det skal blive en riig og frugtbar Sd, den der er vundet med det varme Hjerteblod, jeg ngstes over denne Stilhed hvor jeg antager at der underhandles, og ved hvilke Underhandlinger jeg aldrig venter noget godt for os skikkelige Danske naar man saadan Iytter med spndt Aandedrag, saa kommer Tordenen ofte og afbryder En! Ja, kun Gud veed, hvad der vil ske, og Gud vre lovet derfor! at den sidste Slutning bliver god, troer jeg saa fast paa som paa Guds Godhed, men muligt har vi endnu en lang Trngselstid tilbage, saa gjlder det at holde ud og ikke bie Hovedet! Og det maae vi dog Alle fle, at selv om denne Krig har bragt Sorg til Mange, Mange, saa har den dog bragt det danske Folk en klar Bevidsthed om sig selv, som Tydskerne, med Guds Hjlp, aldrig skal rve os. Tydskerne har, uden at ville det, kaldt et strkere Danmark tillive end Thyra Dannebods, og vi vil nok vide at vrge dette bedre end hint! See det var nu om Krigen; at alt er ved det Gamle vil De sande med Hensyn til min Opfattelse af Krigen, den er uforandret som De seer.

Bedstefader har det meget godt; han besger Linds saa jvnligt, hvilket opliver ham meget, tnk han gaaer endogsaa derud. Linds har det rigtig saa rart paa Deres Landsted; de er saa glade og forniede derude, alt finder de saa ypperligt saa det er en Lyst at see saa forniede Mennesker. - Igaar flyttede Onkel Edvards ud, de er nok ogsaa meget forniede, i morgen reiser Christian Thyberg til Stockholm. Vi har en Gjst her for ieblikket, TanteHanne Boye fra Norge, som har vret her en 14 Dage; hun er langt tausere end Tante Marie, men alligevel langt liviigere og med mange flere Interesser; hun skal til Christiansens naar hun tager herfra, saa hun betragter denne Tour hernede som et Afskedsbesg, saa langt synes hun hun kommer bort. Jeg har saa mange Hilsner til Dem fra hendes Datter Jette. Onkel Theodor har havt den Sorg at hans Kjledgge Fergo lb bort og ikke kom tilveie tiltrods for hans flittige Efterlysninger, indtil han paa en Spadseretour tilfldigviis stdte paa den og fik den hjem med. men saa udmagret og elendig at han frygter den haver Hundesyge; det gjorde ham ganske melankolsk i de sex Dage den var borte, og bedrveligt er det ogsaa, at han altid har liheld med sine Hunde. - Jeg skal hilse Dem saa mange Gange fra

Stampe, han var herinde i Pintsen for at ryste Landmanden lidt af rmet; jeg beskyider ham for at naar jeg taler om Blomster, svarer han om Ker, men jeg troer dog ikke at han mener det. Til St. Hansdag reiser jeg ud og begraver mig mellem Smr og Oste, saa hvis mine Venner rigtig er mine tilgavns Venner, saa bombarderer de mig med Breve for at holde mig i Aande - avis au lecteur! De har jo naturligviis hrt om Frken Zarthmanns Forlovelse med Grev Holstein? Er den ikke oprrende? hun saa yndig og uskyidig, og han saa fordrvet og usdeligt et Menneske, der vel mindst af alt skatter hendes Uskyidighed og rrende Ynde; jeg veed nsten intet Ydre der saaledes har talt til mig som hendes, jeg kan ikke troe andet at der maae boe en fiin og del Sjl i det skjnne Legeme - og saa kan hun vlge ham! gid han endda var fattig, saa havde jeg Svar paa et Sprgsmaal jeg stadig jager bort og som stadig vender tilbage. Nu er her saa grnt og varmt og sommerligt! Veiret har vret saa deiligt i Pintseferien, jeg glder mig ret over at Frken Bremer har nydt det; hun har ligget paa Klampenborg med Thora Jacobsen. Hun var her igaar, men jeg saae hende ikke; veed De at hun vil tegne mig i sin Album? Jeg er gruelig stolt derover.

Nu har jeg til syvende og sidst en Masse Hilsner til Dem, kan De ikke nok selv begribe fra hvem de er? blandt andet beder Fader mig sige Dem, at Deres Akasie staaer ypperligt. Levvel, min kjre, gode Andersen! gid De maae leve ypperligt i Sverrig, gid jeg kunde vre med Dem i Stockholm! for hvert Menneske, der taler med Hjertelighed om Danmark, saa giv ham eller hende et stiltiende trofast Haandtryk fra mig! Levvel, glem mig ikke!

Deres Jonna

Tekst fra: H.C. Andersens Hus