Dato: 2. april 1833
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Corvetten diana d 2d April 1833

Kjære Ven!

De skal dog see at Deres Venner, der ere fraværende ogsaa tænker paa Dem denne Dag! En lang Gratulations Tale vil jeg ikke holde, De veed ligesaagodt uden den hvor godt jeg ønsker Dem det. Men De maa undskylde at jeg nu først besvarer Deres sidste Brev; men jeg har bestandig været i Travlhed, og netop havt saa meget Tid at jeg kunde skrive til Moder at jeg lever endnu, og lever godt. - Jeg kan egentlig ikke nægte, at da jeg modtog Deres Brev, og læste den sidste Side, blev jeg lidt lang om Næbet, men det varede ikke længe, før jeg tog min Fornuft fangen. Jeg har skrevet det for at fornøie mig selv, og kunde jeg fornøie andre med det samme, var det godt; men vil de ikke have det kan de saamæn lade være! Kanskee det var meget godt; kanskee jeg var bleven pebet ud iaften, dersom de havde antaget det. Min Tak for Deres Maaneder; De fornøiede mig oprigtigt, Især er der nogle af dem, jeg giør uhyre af, eller rettere noget i hver. De ere det af Dem, hvori jeg har beundret Dem meest; og jeg troer ogsaa det, hvori jeg har fundet Dem elskværdigst. - Det var ret, giør kun dygtigt Nar af Theaterdirectionen, det fortiener det fuldkommen, og jeg har heller just ikke meget tilovers for den. - Jo flere Dask den kan faae, jo bedre er det. Især er jeg gal paa den Kirstein, det maae være et Afskum. -

Man hvad er det, kiære Andersen, skal jeg ikke see Dem i 2 Aar fra Dato. - Men München, Tyrol, Schweitz, Paris, Rom, Neapel, Florentz og Wien maae rigtignok have lidt mere tiltrækkende end det taagede Kiøbenhavn. - Men jeg synes der er saa forskrækkelig længe til Marts 1835 og saa bliver det vist først September 35 eller Martz 36; Dog De har ret, jo mere jo bedre. Jeg vilde ønske at De maatte møde mig paa Paris's Gader. Umueligt var det jo ikke. - Jeg haaber at De vil være ligesaagod ved mig i Paris og Rom, som De har været medens jeg har været herude; og lade mig høre lidt fra Dem; men saa er der vel saamange der skal nyde godt af Dem, at der kun kan falde lidt af til mig. Dog ogsaa det lidt vil jeg være fornøiet med. - Jeg vil ikke fortælle Dem noget om mit Leben und Weben herude; da det egentlig ikke er meget interessant, for andet end for Øieblikket. Jeg er forresten den Gamle, ligesom jeg var før; ikke værre, haaber jeg, og bedre veed jeg ikke. - Hils Collins fra mig, dog nei, lad det heller være, men andre af vores fælleds Bekiendtere, som kunde sige lidt om Dem; men det er vel ikke mange. Lev nu vel paa Deres store Tour, og kom tilbage ligesom De var da jeg forlod [Dem]; jeg ønsker Dem ikke anderledes; Naturlighed er dog det bedste; det kan jeg forstaae; Jeg er for dum til at indlade mig paa kunstlede Spidsfindigheder. Jeg skal hilse Dem fra Smidth. - Broderen har jeg ikke seet i lang Tid. - Tænk paa Deres oprigtige

Ven

Christian Wulff.

[Udskrift:] S:T: Hr. H:C. Andersen i Kiøbenhavn

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost