Dato: 7. december 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 7 December 1848

Kjære Ven!

igaar Aftes kom Hr Lose til mig og hvad bragte han - Deres deilige Udgave af mine Eventyr! jeg iler med at takke Dem fordi De saa snart sendte mig et Exemplar, og frem for Alt for den prægtige Udstyrelse, for den synlige Kjærlighed hvormed De har taget Dem af dette lille Værk. - Det er skade at De ikke sendte en Snees Exemplarer hertil, da Folk netop i disse Dage kjøbe ind til Julen, dette beklagede ogsaa Lose særdeles. Et Par Exemplarer til mine smaa tydske Venner, naar jeg denne Gang beskeden indskrænker mig til to, tør jeg vel nok udbede mig, det ene beder jeg Dem skrive for i: "Til den lille Prinds af Sachsens Weimar: Carl August, fra Forfatteren" og dette er De saa god at sende til hans Fader Arvestorhertugen af Veimar. Det andet er: "Til den lille Tuck og Gustave fra deres Ven H. C. Andersen", samme sendes til Moderen Frau von Eisendecher in Oldenburg (Grossherzogthum). Om jeg selv endnu faaer et Exemplar beroer paa Dem. Min Bøn endnu, er jo ikke ubeskeden. Frøken Bremer har da nu endelig mældt sig til Fredag, jeg skal da modtage hende og haaber snart fra hendes Haand at skaffe et Bidrag til Telegraphen, fra Ingemann faaer De. Den sidste Artikkel (af Overskou, jeg veed det) over Grasses Geschichte der danischen Poesi, er meget ønskelig, men, mellem os, det forekommer mig ganske underligt, og maa for Tydskerne vistnok være et nyt Beviis paa hvorledes enkelte af mine skrivende Landsmænd, glemme mig og derved troer jeg ogsaa er glemt for Verden, han nævner strax alle de danske Forfattere, selv Heiberg, der er kjendt og oversat i Tydskland, kun ikke mig, der dog er een af de allerbekjendteste. Dog det siger intet! - Min Roman: "De to Baronesser" er da nu udkommet, (paa Dansk), jeg vil troe at det samme er Tilfældet med den tydske Udgave, at jeg endnu intet har seet om den der, har jeg taget som Svar paa mit sidste Brev til Dem, det jeg skrev i stor Forskrækkelse over at see den anmældt som udkommet og det før den 14tde Nov. Denne Bog der i Engeland er: blevet saa vel optaget, har i Grunden samme Held her hjemme; uagtet Tiden ikke er gunstig for Boghandelen, siger Reitsel mig at han er særdeles tilfreds; Blandt de Mange denne ny Bog har bragt mig til Venner er Heiberg den især, jeg er meget glad ved; strax da han havde læst Bogen fik jeg et Brev og en Indbydelse til Middag for at hans Kone og Moder ogsaa kunde sige mig Tak for "den store Nydelse" denne Bog havde forskaffet dem. Der var Selskab, gamle Collin, Martensen med sin ny Kone (forrige Frøken Biedoulack, en Søster til Fru Velhaven) Tryde, Etatsraad Petersen og Flere; Heiberg udbragte en Skaal for min Bog: "den man gik fra, forfrisket som ved en Foraarsvandring gjennem Skoven". Han, Fruen og gamle Fru Gyllembourg var Alle saa hjertelige, saa elskværdige mod mig og udtalte sig saa særdeles tilfredse om dette Arbeide, saa at jeg da endelig ved dette synes at have vundet Erkjendelse og Venskab, hvor den længe nægtedes mig og hvor jeg saa gjerne ønskede den. Det har gjort mig saa godt. Lignende Erkjendelse møder mig just ved "De to Baronesser" hos Flere af vore strængeste, begavede Mænd, saa at jeg er meget glad derved; derimod er Kritikkerne, selv de meest rosende, meget eenfoldige, det er høist sørgeligt at see i hvilke Hænder Smagen befinder sig, see hvilke ynkelige Skikkelser, der præsentere Dommen af det Skjønne. - Den meest rosende Anmældelse findes i Litteraturbladet, et Følgeblad til Flyveposten, De faaer det vel og vil selv see det komiske f Ex i den Dadel at den gamle Baronesse drikker Engelands Skaal: "det har vi Danske ikke endnu Grund til!" mener Anmælderen og dumper fra Romanen ind i det politiske Liv. Berlings Blad, skriver ud og ind, modsiger sig selv. Kjøbenhavnsposten er næsten ligesaa dum, som han slaaer ud til; De vil, ved selv at læse "Baronesserne", see hvor ynkeligt det staaer her med Kritikken. - Imidlertid gaaer min Bog godt af, har skaffet mig Venner og stilles af Flere over selve "Improvisatoren", en Plads jeg ogsaa selv giver den. - Jeg haaber at den - uagtet Tidernes Tryk - skaffer Dem Fordeel og Glæde. Angaaende de Enkelte jeg i eet af mine tidligere Breve opgav Dem, som de jeg ønskede, fra mig fik et Exemplar, er jeg vis paa De alt har tænkt eller snart vil tænke paa. Endnu Een maa jeg bede Dem faaer et Exemplar, men kun heftet og fori skrives fra Forfatteren. Det er til Engelænderen: Charles Boner St Emeran. Regensburg. - De skal snart erholde mit Forspil til Theatrets hundredaars Fest, jeg troer næsten De vil, paa Grund af Ideen, benytte det i Telegraphen, dog det seer De selv bedst naar De læser det, og jeg beder Dem, endogsaa i den Henseende, at vise den strængeste Kritik; i de samlede Skrifter kan det altid senere komme. Et Eventyr skal De faae. - Nogle Smaa Notitser for Telegraphen følger paa næste Blad, som De kan benytte om De vil. Hils nu kjærligt Deres Kone og tænk venligt paa Deres hengivne

H. C. Andersen.

E.S.

Hvad jeg ovenfor har fortalt om Heiberg og min Bog er naturligviis kun fortalt Dem alene.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus