The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. november 1848
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 29de November 48

Min kjre Andersen!

Jeg havde besluttet idag at takke Dem for Deres Roman og sige Dem. hvor smuk jeg finder den; men dels generer det mig forskrkkeligt at sige Folk hvor godt jeg tnker om dem, lige i deres aabne ine, dels veed jeg meget godt hvor grndsels ubetydelig jeg forekommer Dem. saa altsaa min Dom maae vre Dem fuldkommen ligegyidig som Dom betragtet, saa det kun skulde vre Deres venlige Flelse for mig, der bevirkede at De hrte den taalmodigt.

Jeg vilde sige om denne Bog "man gaaer forfrisket fra den, som fra en Foraars?Vandring i Skoven", fordi den Poesie der Iyser frem af hver Linie, forfrisker Sindet, der sandelig i denne Tid trnger til at opfriskes! Elisabeths Personlighed tiltaler mig isr, hendes Barnlighed, det Anstrg af Sentimentalitet (i dets gode Betydning) som skinner frem giver hende en rrende Ynde. Men man maae vre opdraget paa "Halligerne" i Ubekjendtskab med Verden for at vre saa poetisk i sin Fremtrden, som hun er; thi i Hjertet troer jeg at der hos mange Mennesker boer megen Poesie, som Ingen seer fordi det ydre Prg er hverdagsagtigt. Der er en lille Scene der rrer mig umaadeligt; det er hvor Elisabeth kjrer hjem med Etatsraaden, og mens Regnen pidsker paa Ruderne, "midt i Mrke, Blst og Rusk synger Vgteren: "Det var ved Midnatstide, en Frelser blev os fdt!" Maaskee dette er af liden Betydning for Digteren, men i mig idetmindste rrer et saadant Penselstrg gandske overordentligt. Baronessen er en ypperlig Figur, hun interesserer mig meget; men hun frister mig ikke; naar jeg lser om Elisabeth nsker jeg mig hendes Barndom, hendes Uskyid, hendes Vsen; eller jeg nsker at kjende hende i Verden fordi jeg fler jeg strax maatte kjende hendes Sjls?Adel, i hvad Forhold jeg end saae hende, Baronessen derimod hun er fortrinlig i Romanen, gjr ogsaa i Livet sin Virkning; men hun er af den Slags man enten holder strkt af og forsvarer ivrigt fordi man seer hende i hendes gode ieblikke og forstaaer hendes Originalitet, eller man fler Anthipathie imod hende, fordi man har seet Trk hos hende man ikke kan forsone sig med.; derfor vilde jeg ndigt trffe hende i Verden fordi Tilfldet vilde bestemme om jeg opfattede hende rigtigt eller ei. Trine synes jeg uhyre godt af, hun er Guld vrd, med sit fortrinlige Hjerte, og Hansen er ogsaa en prgtig Mand med sin Sands for de hiere Interesser. De vrige Figurer ere meer eller mindre interessante, alt eftersom man har Sands for deres Forskjellighed; men jeg har kun dristet mig til at udhve, hvad der isr har tiltalt mig. De maae ikke lee af mig, kjre Andersen! for hvad jeg her har skrevet! Jeg fler godt at det er dumt, men jeg syntcs jeg maatte sige Dem. hvor fortrinlig Deres Bog er forekommet mig, hvor mange milde Taarer jeg skylder den og Dem! tak for den, kjreste Andersen! Gud velsigne Dem!

Deres hengivne Jonna

Riv endelig dette istykker naar De har lst det, jeg fler godt hvor tosset det er!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus