The Hans Christian Andersen Center

Dato: April 1833
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[April 1833]

Hjstrede Herr Digter!

Det glder mig af Deres andersenske Brev til min Tante at see at De nu igjen begynder at ligne Dem selv lidt! Jeg mener den Andersen som De var da De frste Gang besgte os i Tolderlund! Tak for Deres 16aarige Dronning, det er jo et nydeligt lille Stykke, hvor Fru Heiberg maa vre elskvrdig som Christine! Jeg vidste af Kjbenhavnsposten naar det gik159 , o, hvor jeg gjerne havde vret med at see det! Jeg var den Fredagaften allene hjemme, hvor jeg saae paa Uhret; nu gaae Folk til Comedie, nu begynder Musiken, nu ruller Teppet op! - - Hvor det dog er tungt at man ikke selv kan flge med sine Tanker, der er saa deiligt i Kjbenhavn, jeg har saa tit tnkt naar jeg skrev et Brev til Hovedstaden: hvo der nu kunde smutte med ind i Postskken, saa havde man dog nogen Nytte af at vre saa lille, jeg vilde nske, at jeg til Sommer igjen kunde gjre en lille Tour til Kjb[en]h[avn]; men det bliver der nok neppe noget af, dog det er jo (ja hvad skal jeg kalde det) "wahres Unsinn" jeg her fortller Dem; men jeg har ogsaa iaften saadan en frygtelig Hovedpine, at jeg nsten ikke veed hvad jeg selv skriver. De skulde egentlig slet ikke have Brev frend om en 4 Uger i det aller tidligste naar det skulde gaae efter Fortjeneste; men det er nu saa gammeldags, og saa er De jo reist, og l'amitie passe les gants" min Herr Franskmand, det var dog hjst beklageligt om De i Udlandet gandske skulle glemme Deres Modersmaal, saa kommer De virkelig til (hvis De NB ikke lnges alt for meget efter Kjbenhavn,) paa Deres Hjemreise at besge Fyen for at lre det op igjen, for De ved jo nok, at det bedste Dansk tales i Odense! De glder Dem vel ret inderlig til Deres Reise? De er jo dog temmelig vis i Deres Sag? Jeg kan ellers blive gandske angst naar jeg hrer eller seer et Menneske ret for Alvor glde sig, fordi jeg altid kommer til at tnke Gud om denne Forvntning nu blev skuffet! Om der nu intet blev af Deres Reise, saa blev De vel meget fortvivlet? men det vil vi nu slet ikke haabe eller tnke! De skriver os jo til naar det er fuldkommen afgjort. Fra Stratsburg eller Paris faae vi da Deres frste Brev fra Udlandet, og en kort Beskrivelse over Deres Rhinfart, o, hvor jeg udmaler mig en Rhinfart med glimrende Farver, alt hvad jeg i Reisebeskrivelser har lst, og for flere Aar tilbage har hrt fortlle om Rhinegnen, om Taunusbjergene, det smilende Rheingau, alle de maleriske Borgruiner med deres Sagn, om Havfruen paa Lurley160 , om det muntre Selskab og Liv paa Vanddeligencen, om Bingens deilige Omegn, om Heines gamle Andernach, forener sig i mit Hoved til et rigtignok temmelig uklart, men dog hjst fortryllende Heelt. Hvor De dog er en lykkelig Digter, som skal see det altsammen, jeg kunde nsten misunde Dem! Nei det gjr jeg dog ikke. I Paris bliver De 3 Maaneder, pas paa, De vil ingensteds paa Deres hele Reise, (endskjnt De vistnok trffer endeel Landsmnd) [fle] Lngsel saa meget efter Danmark som netop der! At spise Druer i Italien, og plukke Roser paa Alperne maa vre deiligt, uhyre deiligt, men at seile paa Middelhavet, maaske i Storm og Uveir, saa langt fra Hjemmet, hu, jeg har ikke engang Mod til at tnke det. 1 1/2 Aar er en lang Tid, De maa dog fra Udlandet tilskrive os endnu et Par Gange et Brev hvert 1/2 Aar. De skriver vel undertiden til Collins og Biskop Mllers161 ; men disse Familier kjende vi jo slet ikke, og kunne altsaa ikke ved dem hre noget fra Dem. Jeg vilde saa gjerne fortlle Dem noget muntert, eller underholdene; men da jeg sielden eller aldrig gaaer ud hrer jeg saa lidt af hvad der passerer uden omkring mig, og min egen Munterhed er nsten gandske afhngig af mit ikke strke Helbred, som Foraarsluften aldrig er gunstig. Tante Gusta og jeg have et Par Gange vret i Tolderlund; men i stygt Veir, der er endnu saa trist ude, hvrken Bnke eller Borde ere flyttede ud, da det er for tidligt, det Eneste der minder mig om Sommeren er de 4 Plader paa Abelinerne162 ; naar Vi nu igjen komme derud saa er De nok "ber alle Berge!" Jeg lste i Kjbenhavnsposten eller i Avisen troer jeg Chamissos Dom over Dem som Digter tillige med hvilke af Deres Digte han har oversat og forundrede mig over at trffe paa Deres tydske Vens Ludolph Schleys Yndlingsdigt "Martsfiolerne"163 ;, jeg synes slet ikke at det hrer til de andre. Vil De hilse Fru Lsse fra mig, naar De nu er reist, saa hrer jeg vel aldrig noget fra hende? Det vil gjre mig ondt! Det er sandt hvordan gik 2 April af - Jeg mener ikke Slaget; men Gebursdagen, De fik vel mange smukke Forringer? Jeg skal sige Dem fra Bedstemoder at De dog endelig maa vre forsigtig paa Deres Reise, ikke gjre for lange Fodture, ikke spise for mange sydlige Frugter; men tnke paa Bendz164 , ja og paa Deres Konst, paa Deres kjbenhavnske Venner, og ogsaa en lille Smule paa de fyenske; og nu Levvel, mange mange Hilsener fra Alle her hjemme, fra Fader, Moder, og Sstrene, De kan troe vi mene Dem det Alle ret hjertelig godt, glem os derfor ikke, ligesom vi altid med oprigtigt Venskab ville mindes Dem. Levvel gode Andersen! Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost