The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. september 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 164. Fra Henriette Wulff.

N. 1.

Kh. d. 21d Sept 48.

Der er gaaet flere Dage end jeg havde betnkt uden at skrive Dem til min kjre gode broderlige Ven, men jeg har bestandig seet ud efter et resultat af et Paulun til Dem, for at kunde indhnte Deres Bestemmelse, nu er der Et ved Holmens-Canal, endnu har jeg ikke seet det, men selv om det ellers kunde vre passende veed jeg ikke om det er for langt fra Deres kjre Theater, som De jo vil vre i Nrheden af: fr De skrev havde vi opgivet det Sted i Krogen, det var Intet for Dem. - Deres Buster ere endnu ikke komne til Bissen, men det kan vel ikke vare mange Dage, jeg vil faae at vide hvor den Gipser boer, og saa skynde paa ham, thi det er altid nogle slemme langsomme Folk. Bissen er rejst bort, til Bille-Brahes,1982 for at modellere - ja jeg veed ikke rigtig hvem af dem det er. I Gaar kom den kjre Broder Chr: med sin gir og sin Konge,1983 meget rask og fornjet; da de sejlede op af Weile Fjord tog Kongen ham i Haanden - og sagde: han var Ridder1984 fra den Dag. etc: etc: De veed nok det er ikke Noget jeg stter Priis paa, men jeg fortller Dem det, fordi jeg veed det vil fornje Dem for Chr's Skyld, da hvad der skeer os, fler De som en kjrlig Broder. Chr: hilser Dem kjrligt og mange mange Gange, han veed endnu ikke om han skal vedblive at ligge med gir ved Helsingr,1985 eller om han er frdig med den for i Aar. I Forgaars rejste vores gode elskvrdige Antiquar til Fyen, han vil komme meget i Deres Nrhed hos Prsten Holberg,1986 hans Svoger, i Skaarup ved Svenborg. Han spiste her sidste Dag, og var saa inderlig rar og god, saa mild og forstandig, hans Nrhed virker altid saa vederqvgende og stille paa min ellers temmelig urolige Natur. Vores anden lrde

Ven er af en gandske anden Slags, hvor rigtig kalder De ham ikke Proteus1987, vi har ikke seet ham i en lang Tid, og jeg har ingen ide om, hvordan han har det; man siger at Island tnker paa at erklre sig for en Republik,1988 det vilde gjre mig ondt hvis Island gik ogsaa fra Danmark, det er dog vores Forfdres, vores Sprog's Vugge, nu faae vi see. Det er en besynderlig skjbnesvanger Tid, Andersen, men jeg er glad at leve i den, thi Gud maae dog mene at lade Verden gjre et af de store Skridt fremad, som den tager engang imellem; men den ryster slemt ved det Skridt. - Jeg kan ikke sige Dem hvor Deres sidste Brev, som altid, gldede mig, det var saa rart og hyggeligt, jeg har lst det ofte igjennem. Alt hvad De fortller mig om de Svenske rrer mig, og jeg seer alt saa levende og er med baade naar Soldaterne svinger Pigerne efter den muntre Musik, naar der er Gudstjeneste i Borggaarden, dog nsten helst om Aftnen naar Soldaterne holde Bn paa Landevejen og vore Bnder slutte sig andgtigen til dem. Ja Andersen, De har Ret, Fred og Eenighed er skjndt! Og Gudskelov vi har den jo her i Norden, jeg mener det skandinaviske Norden, og jeg tnker vel ogsaa snart med de halstarige Tydskere; - ja Gud give os Fred med Alle og med os selv!!

Hvilket dejligt Vejer har vi ikke i disse Dage, dog er det koldt, men det kan nu ikke vre andet her i vores kjre gode Norden, mellem os Andersen, gik jeg rigtignok gjerne dette Efteraar til Syden, men det er et nske jeg gjemmer i mit inderste Hjerte, jeg siger det kun til Dem, da jeg veed De

ikke misforstaaer mig, at det ikke er af Mangel paa Godhed for Alle og Alt her - men jeg trnger saa uhyre til Varme af al Slags!

Hvor var Deres Fejltagelse af Friherrens Digt til Dem naiv, kjre Ven, gjem det endeligt og lad mig see det, naar De kommer hjem, det var dog saa net af ham, og saa naturligt

af dem Alle at holde af Dem, ja de Svenske har Hjertet paa det rette Sted!

Her i Kongens Kjbh: tnkes og tales nu kun om Valgene til Rigsdagen,1989 hver Dag anbefaler Folk sig til Valg-Candidater, og det er jo egentlig saa rigtigt, men vi ere jo ikke vandt til det, d. 5. October vil blive en rigtig Polsk Rigsdag, men De er her jo til den Tid, og vil see det Hele.

Siig mig, er der langt fra Glorup til Wedelsborg?1990 Det er der ventelig, og De kommer der vel neppe, skulde De imidlertid, da maae De hilse paa det kjrligste fra mig Baronesse Adeler, der er i denne Tid der, det er eet af de Mennesker jeg holder meest af paa Jorden, Hun er mig en trofast moderlig Veninde, hun vilde ogsaa ret paaskjnne at see Dem, det vilde vre mig en stor Glde om De

traf sammen med hende! - Men naar seer vi Dem nu her, kjre gode Ven? er Deres eget Pallads ikke istand til Dem, staaer jo Broder Christian's til Deres disposition, medens De selv bedmte og besluttede om hvad vi har i Sigte convenerede Dem, thi jeg troer det altid vil vre vanskeligt for Andre at tage en endelig Afgjrelse. Saa De jo uden videre drager ind, hvor De sidst drog ud, og siger De mig Dagen til Deres Ankomst skal Vennernes Gangerpilt1991 tage imod Dem paa Jernbanen. I Gaar er jo Dagen, at Romanen er anonceret i England, ikke sandt d. 20d? Jeg tnker at blive rigtig overrasket med hvad De har skrevet paa den Nye1992 - eller har De blodt skrevet den i Hovedet endnu? Eller har De alt fortalt den til de lange Alleer paa Glorup? Saa den allerede har antaget en fast Skikkelse, Alt dette glder jeg mig inderligt til at hre, naar vi sees! Og dertil haaber jeg ikke er lang Tid, da vi skal see Dem og give Dem det hjerteligste Velkommen! Alle - Familie og Venner hilse hvr paa sin allerbedste Maade den kjre Digter og Ven!

Men Ingen dog som Deres

trofaste Sster.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost