Dato: 13. marts 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

50. Til E. Collin.

Kjøbenhavn den 13 Marts 1833.

Kjære Eduard!

Deres Fader har forberedet mig! Jeg veed nok hvad Sligt betyder, men jeg er ham taknemlig derfor. Altsaa: Reisen var en Drøm, som alt hvad jeg haaber, som maaskee selv mit Liv. Siig mig det kun reent ud kjære Eduard, De vil bedst kunne sige mig det. Vær slet ikke bedrøvet for mig! det var kun en Idee jeg havde, en Idee, som jeg lagde saa meget i, da jeg troede at den vilde gjøre mig sjælesund og Livsglad, og er det da saa barn­agtigt at jeg satte mit hele Haab, min hele Tanke deri? – Vor Herre vil det nu ikke, jeg har jo ogsaa faaet saameget alt af ham! dog griber jeg endnu det sidste Straae at holde mig til. Er det mueligt, at jeg kan faae et bestemt Løfte om Reise-Understøttelse næste Aar? Og faaer jeg dette, kan jeg da ikke anden Steds fra – f Ex. Finantserne, faae den Sum forud og saaledes dog slippe bort? Det er ikke et Aar af Liv jeg vil undgaae at miste, det er mit hele aandelige Væsen jeg vil frelse! kun Dem kan og vil jeg sige dette. Frygt ikke for at jeg skal gaae om og bære min Sorg til skue, jeg lover Dem at skjule den, knuge den fast i mit Hjerte og ret synes fornuftig. Siig De mig kun ethvert Afslag, alt hvad jeg jo dog maa vide, men snart kjære Ven, saa snart det er Dem muelig. O Eduard, jeg vilde saa gjerne være livs­glad, saa gjerne virke noget i denne Verden, skaffe Dem og Deres Glæde – men det er forbi, – det var en Idee det Hele. Hils Luise og de Andre!

Deres

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost