220. Til E. Collin.
Fredag 23 Juni 1848.
Kjæreste Ven!
I aftes kom jeg her til Sorø; jeg forlod i Løverdags Fyen, gik over Corsør til Espe hvor jeg har tilbragt to Dage, nu bliver jeg i Sorø et Par og saa flyver jeg til Kjøbenhavn til Dem og Deres; her sender jeg et Brev til Bentley, som skulde tidligere have været afsted, det er blevet noget gammelt [
] , jeg maa bede Dem at De vil tage Dem deraf, først at faae fra Lohmeyer Bentleys Adresse, jeg veed at den er new Burlington street, men Nummeret husker jeg ikke, saa snart De har den, vil De da faae Brevet giennem Gesandtskabet, men kan det ikke strax komme afsted, da send det med Posten, men frankeret, og hvad De lægger ud derfor er De saa god at sætte under Udgifts Rubriken for mig. – Jeg ønsker meget De snart kjendte min nye Roman, det er et heldigt Arbeide føler jeg og De vil see, især den sidste Deel, der i Ro og uden irriterende Virkning ude fra, er blevet nedskrevet i Fyen, staaer forunderlig moden og afrundet. Jeg fløtter nu ind i Christian Wulffs Værelser ved Toldboden, saa faaer jeg vel lidt Deres Besøg, da det er paa Deres »Boldgade«, der hvor De virker for Skomageren. – Hils paa det kjærligste Deres Kone og alle Børnene, jeg tænker hen i næste Uge at staae midt i blandt dem. Seer De Emil Hornemann, da hils ham særdeles fra Dr Keiser, jeg saae ham i Nyborg, nu jeg reiste derfra og han paa lagde mig denne Hilsen isærdeleshed.–Paa Dampskibet over Beltet traf jeg Brockdorff, der for nogle Dage tog til Kjøbenhavn, han fortalte mig om en meklenborgsk Officeer der havde faaet fire danske Kugler, de to vare kun gaaede gjennem Klæderne, men den tredie gjennem Armen og den fjerde, tænk, havde borttaget alle Undertænderne og Tungen; er det ikke rædsomt!–
Er dog ikke snart denne Krig til ende? Lev hjertelig vel!
Deres trofast hengivne
H. C. Andersen.
