Dato: 1. februar 1833
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 1 Februar 1833. jeg har skreven galt148

"Livet er alt for kort til at man tør blive vred i det"! siger Jean Paul og han har sandelig ret, jeg har ikke været vred over Deres lange Tavshed, jeg kan godt tænke mig, at De i den senere Tid ikke har været oplagt til venskabelig Correspondeance, og derfor skal De, (uagtet Deres Beskyldning for Slettænkenhed) heller ikke vente længer efter at høre noget om Deres Maaneder149 ! – – De vil reise! Det forundrede mig ikke at høre, jeg har tænkt mig det inden De skrev, og ønsket det for Dem. Gid nu Deres Ansøgning maa gaae igjennem, og at denne Reise maa gjøre Dem ret lykkelig! – Jeg skal ikke nægte, at det ogsaa forekommer mig som om man ved denne Leilighed har behandlet Kunsten noget laugsmæssigt; men disse Digterskudsmaal som De kalder dem, ere jo ogsaa ligesaa fordeelagtige, som De efter min ringe Mening ere fortjente! – Hører jeg ogsaa til de visse Folk som læse galt eller bagvendt? Lad see om jeg brugte min Menneskekundskab som Spejl; see, nu staae Bogstaverne rigtige; men – oven, Speilet er saa dunkelt, Reflexionen viser mig kun nogle Hjeroglypher som min Menneskekundskab ikke kan tyde, og jeg har ikke engang studeret Knigges150 ; oprigtig talt, jeg hører til de visse Folk som ikke kunne blive kloge paa de tilklinede Blade! – Hvorfor De imidlertid just nu vil reise, det synes mig da er let at begribe! –

Jeg kan ikke sige Dem hvor det er mig vederqvægende undertiden at læse noget som fængsler min hele Intresse, med hvilken Sieleglæde jeg kan sætte mig hen for ret at nyde det, det var Tilfældet med Deres Maaneder, disse Maaneder som jeg i Grunden har Lyst til selv at udtale mig om, naar jeg blot rigtig havde Mod, til det. Jeg troer at vi Fruentimmer, i Almindelighed (og veed bestemt at det er Tilfældet med mig selv) bedømme et Digterværk efter det Indtryk dette eller hiint deri gjør paa vores Phantasi og Stemning, efter den Følelse eller Erindring det opvækker hos os; men derfor bør vi heller ikke som Mændene der vistnok see Alt med langt skarpere og klarere Blikke, tillade os nogen afgjørende Dom. Jeg vil ret gjerne sige Dem min Mening om Deres Maaneder, men – jeg er virkelig bange for de tillimede Blade, hvis der nu f Ex paa det Første stod "Persifflage", hvis De nej, jeg vil slet ikke tænke paa Hjeroglypherne; men holde mig til den aabne Dagbog! –

.......................

– December

– Ja seer De i den har Forfatteren selv saa meget at bestille, at jeg næsten ikke veed, hvad jeg tør sige om den. – Jeg finder hele den første Afdeling saa ubeskrivelig smuk, at jeg ikke kan sige Dem, hvor meget jeg holder af den. – Ungersvenden, Børnene, den deilige Psalme og nu endelig Gjenboens Huus, og – Digteren, det er meget, meget smukt; den sidste Afdeling behager mig ikke nær saa meget, naar jeg undtager det lille Vers som begynder saaledes "Tungt og haart vort Tag er lagt!" og – Deres Gjenfærd! – Saa De sværger nu ogsaa til Gjengangernes Fane? – Det gjorde mig ret ondt for Gjenboen, men endnu mere for Digteren, jeg tænkte Juleaften ret med Medlidenhed paa denne Digter, og saa gaar han den samme Aften hen i Studenterforeningen og finder det meget morsomt der. – Hvor kunde De dog det? – Jeg skal aldrig mere have Medlidenhed med nogen Digter, jeg troer de føle selv neppe det Halve af det De næsten faae os Andre til at græde over! – Eller var det maaskee ogsaa Poesi, at De morede Dem? – Ja, ikke sandt, det var det! – Er De vred for hvad jeg her har skreven? Det maa De ikke være! – "Livet er saa kort"! og – der er jo slet ingen der seer dette Brev. – Troe for alting ikke at jeg har villet moralisere, det var ved Gud ikke min Hensigt; nej, Moralist og Egoist staae omtrent paa samme Side i min Ordbog. Jeg har blot villet sige Dem, at dette Brev ikke er til Digteren, men ene og allene til den gamle Pebersvend! – – Tak for Hilsenen fra Fru Læssøe jeg har ret længtes efter at høre fra hende, Gud velsigne hende fordi hun holder lidt af mig, jeg holder ogsaa saa grumme meget af hende! Vil De sige hende det! – Jeg har paa Kortene fulgt hele Deres Reiseroute, jeg synes meget bedre om den Sidste end om den Første, hvorfor, kan jeg idag ikke sige Dem, da mit Brev allerede er bleven alt for langt, her er heller ikke Plads til at fortælle Dem lidt om vore Jule- og Gebursdagsforlystelser, om et Par Smaacomedier vi have spilt osv, osv. Jeg vil derfor blot endnu hilse Dem, fra Alle her hjemme. – Hvad skulle vi ønske Dem i det nye Aar? – De "bliver gal" skriver De, hvis De ikke kommer til at reise, stakkels Andersen! – Nu saa ville vi bede for Helbredet, og for Ansøgningen! Levvel! Jette H. Tak fordi De vil sende mig Deres "Dronning paa 16". De vil skrive en Novelle det er jo en ny genre, hvori De endnu ikke har forsøgt Dem, nu det smukke ny Skrivertøi, maae jo ogsaa kunne begeistre til noget ret Smukt, for det kommer da vel ikke (som et jeg engang har faaet forærende) til at staae til Stads paa en Comode! –

Med Guldbergs Sag gaar det meget langsomt, man mener at der vil gaae et Par Aar hen inden den bliver afgjort; men da formodentlig til Fordeel for ham. –

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost