The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. februar 1833
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 1 Februar 1833. jeg har skreven galt148

"Livet er alt for kort til at man tr blive vred i det"! siger Jean Paul og han har sandelig ret, jeg har ikke vret vred over Deres lange Tavshed, jeg kan godt tnke mig, at De i den senere Tid ikke har vret oplagt til venskabelig Correspondeance, og derfor skal De, (uagtet Deres Beskyldning for Slettnkenhed) heller ikke vente lnger efter at hre noget om Deres Maaneder149 ! De vil reise! Det forundrede mig ikke at hre, jeg har tnkt mig det inden De skrev, og nsket det for Dem. Gid nu Deres Ansgning maa gaae igjennem, og at denne Reise maa gjre Dem ret lykkelig! Jeg skal ikke ngte, at det ogsaa forekommer mig som om man ved denne Leilighed har behandlet Kunsten noget laugsmssigt; men disse Digterskudsmaal som De kalder dem, ere jo ogsaa ligesaa fordeelagtige, som De efter min ringe Mening ere fortjente! Hrer jeg ogsaa til de visse Folk som lse galt eller bagvendt? Lad see om jeg brugte min Menneskekundskab som Spejl; see, nu staae Bogstaverne rigtige; men oven, Speilet er saa dunkelt, Reflexionen viser mig kun nogle Hjeroglypher som min Menneskekundskab ikke kan tyde, og jeg har ikke engang studeret Knigges150 ; oprigtig talt, jeg hrer til de visse Folk som ikke kunne blive kloge paa de tilklinede Blade! Hvorfor De imidlertid just nu vil reise, det synes mig da er let at begribe!

Jeg kan ikke sige Dem hvor det er mig vederqvgende undertiden at lse noget som fngsler min hele Intresse, med hvilken Sieleglde jeg kan stte mig hen for ret at nyde det, det var Tilfldet med Deres Maaneder, disse Maaneder som jeg i Grunden har Lyst til selv at udtale mig om, naar jeg blot rigtig havde Mod, til det. Jeg troer at vi Fruentimmer, i Almindelighed (og veed bestemt at det er Tilfldet med mig selv) bedmme et Digtervrk efter det Indtryk dette eller hiint deri gjr paa vores Phantasi og Stemning, efter den Flelse eller Erindring det opvkker hos os; men derfor br vi heller ikke som Mndene der vistnok see Alt med langt skarpere og klarere Blikke, tillade os nogen afgjrende Dom. Jeg vil ret gjerne sige Dem min Mening om Deres Maaneder, men jeg er virkelig bange for de tillimede Blade, hvis der nu f Ex paa det Frste stod "Persifflage", hvis De nej, jeg vil slet ikke tnke paa Hjeroglypherne; men holde mig til den aabne Dagbog!

.......................

December

Ja seer De i den har Forfatteren selv saa meget at bestille, at jeg nsten ikke veed, hvad jeg tr sige om den. Jeg finder hele den frste Afdeling saa ubeskrivelig smuk, at jeg ikke kan sige Dem, hvor meget jeg holder af den. Ungersvenden, Brnene, den deilige Psalme og nu endelig Gjenboens Huus, og Digteren, det er meget, meget smukt; den sidste Afdeling behager mig ikke nr saa meget, naar jeg undtager det lille Vers som begynder saaledes "Tungt og haart vort Tag er lagt!" og Deres Gjenfrd! Saa De svrger nu ogsaa til Gjengangernes Fane? Det gjorde mig ret ondt for Gjenboen, men endnu mere for Digteren, jeg tnkte Juleaften ret med Medlidenhed paa denne Digter, og saa gaar han den samme Aften hen i Studenterforeningen og finder det meget morsomt der. Hvor kunde De dog det? Jeg skal aldrig mere have Medlidenhed med nogen Digter, jeg troer de fle selv neppe det Halve af det De nsten faae os Andre til at grde over! Eller var det maaskee ogsaa Poesi, at De morede Dem? Ja, ikke sandt, det var det! Er De vred for hvad jeg her har skreven? Det maa De ikke vre! "Livet er saa kort"! og der er jo slet ingen der seer dette Brev. Troe for alting ikke at jeg har villet moralisere, det var ved Gud ikke min Hensigt; nej, Moralist og Egoist staae omtrent paa samme Side i min Ordbog. Jeg har blot villet sige Dem, at dette Brev ikke er til Digteren, men ene og allene til den gamle Pebersvend! Tak for Hilsenen fra Fru Lsse jeg har ret lngtes efter at hre fra hende, Gud velsigne hende fordi hun holder lidt af mig, jeg holder ogsaa saa grumme meget af hende! Vil De sige hende det! Jeg har paa Kortene fulgt hele Deres Reiseroute, jeg synes meget bedre om den Sidste end om den Frste, hvorfor, kan jeg idag ikke sige Dem, da mit Brev allerede er bleven alt for langt, her er heller ikke Plads til at fortlle Dem lidt om vore Jule- og Gebursdagsforlystelser, om et Par Smaacomedier vi have spilt osv, osv. Jeg vil derfor blot endnu hilse Dem, fra Alle her hjemme. Hvad skulle vi nske Dem i det nye Aar? De "bliver gal" skriver De, hvis De ikke kommer til at reise, stakkels Andersen! Nu saa ville vi bede for Helbredet, og for Ansgningen! Levvel! Jette H. Tak fordi De vil sende mig Deres "Dronning paa 16". De vil skrive en Novelle det er jo en ny genre, hvori De endnu ikke har forsgt Dem, nu det smukke ny Skriverti, maae jo ogsaa kunne begeistre til noget ret Smukt, for det kommer da vel ikke (som et jeg engang har faaet forrende) til at staae til Stads paa en Comode!

Med Guldbergs Sag gaar det meget langsomt, man mener at der vil gaae et Par Aar hen inden den bliver afgjort; men da formodentlig til Fordeel for ham.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost