The Hans Christian Andersen Center

Dato: November 1832
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Nov. 1832]

Da det forekommer mig som en Uartighed at lade Folk gjre en Tjenester, besrge Breve for en, o. s. v. uden med et Par venlige Ord, at takke dem for deres Uleilighed, saa maae disse Linier sige Dem gode Andersen, at det idag er Hensigten af mit Brev, thi at De sikkert har besrget min lille Brevpakke til Fru Lesse, er jeg overbeviist om; De pleier jo altid at vre en meget paalidelig Commisioner! Tak for Deres sidste Brev, det var saa underholdene, saa lunefuldt! De beder mig om at lade Cousinen see det, hun var den Frste som lste det, det var jo ikke forseglet, og desuden er vores Correspondance den aabne Brevvexling, hele Huset lser Deres Breve, de interesserer Alle, ja man gjr mig undertiden den re at "kigge" i mine, jeg troer af Intresse for Dem, men, nu til Deres "Ravn". Jeg kan godt tnke mig, at den har taget sig brillant ud, det er jo et herligt Emne indkldt i flydende Vers, og nu de glimrende Dragter Dandsen, Vampyrerne, og fremforalt, den deilige Musik, det maa jo have dannet et meget tiltrkkende Heelt; men - dersom De ikke vil blive vred, saa er jeg dog glad ved, at det var Deres Brud fra Lammermoor, og ikke Ravnen jeg fik at see i Kjbenhavn, det forstaaer sig, at see dem Begge havde jo vret det aller bedste. Naar jeg blot engang maa vre saa heldig at faae Kennilworth at see, det finder jeg saa ubeskrivelig smukt; men det er jo ogsaa det tidligste af Deres strre dramatiske Arbeider. Der er idag falden mig en Ting ind; men jeg tr nsten ikke komme frem med det, jeg er bange, at De skal lee af det, eller idetmindste finde det lidt besynderligt, derfor veed jeg heller ikke hvordan jeg skal indklde det. De har fr yttret at De gjerne saae Deres B f L omplantet paa tydsk Grund, med Betty S 132er det Intet; hun har flere Gange sagt, at hun hverken havde Lyst eller Taalmodighed dertil, og jeg synes ogsaa, at den, som flere af hlenschlgers, og Baggesens tydske Vrker burde komme ud under Deres eget Navn; skulle vi nu ikke, hvis De til Sommer besger Fyen (hvortil jeg ivrigt ikke vil opmuntre Dem, da De ifjor kjedede Dem saa forfrdeligt) i Samling overstte Deres Brud paa tydsk? Forstaae mig vel, jeg vil kun efter Deres danske Model tilhugge Formen, d. v. s. hjelpe med det Tydske saa godt som jeg kan; De skal selv selv som Mester lgge den sidste Haand paa Vrket, og give det Hele Aand, Liv og Poesi! Skriv mig ikke Deres Mening om det; men betnk Dem paa det, De har Tid nok, der er jo en lille Evighed til det igjen bliver Sommer! Her have vi da for jeblikket ogsaa Skuespil, jeg har vret der engang, hvor det gjorde mig ondt for den Konst som disse Mennesker saa ubarmhjertigt mishandle, de gave den Aften en Idyl af B. Bang hvis Navn jeg ikke mere husker, og Deres Kjerlighed paa Nicolai Taarn133 , Mad. Werlig som Ellen var noget af det meest ugracieuse, utaalelige, ja modbydelige jeg kan tnke mig. Mad. Bigums Maren, kunde man nsten ikke vre bekjendt at see paa; naar jeg undtager en Mad. Wiberg, en peen lille Kone, med et meget smukt Organ, og Werlig selv, i enkelte Roller, saa er det vrige Selskab under al Kritik! Det var min Mening om dem!

Hvor man dog kan tage feil! Dagen efter fortalte Canceliraad Hempel os i sin Avis, at Alt den Aften havde vret ganske fortrffeligt134 ! De har ogsaa givet: "Skibet"135 . Det havde jeg nok Lyst til at see; men jeg var udbuden, og kunde ikke undskylde mig. Mad. Wiberg gav Fruens, og Werlig Eduard Hygels Rolle, Tante Gusta var der, det skal have gaaet ret godt! Troer De at Deres Maaneder bliver frdige til Nytaar? Jeg lnges saa meget efter at see dem trykte, glem ikke hvad De i Deres nste Brev lovede at fortlle os om August, er den maaskee undergaaet en Forandring, har den omvendt sig lidt? Jeg har lovet at tilbringe de halve af mine Juleferier paa Sparretorn, hvor Thea er Lrerinde, og de andre halve i Balslv hos Pastor Selchiers begge Stder ligge i Nrheden af hinanden, en 6 Mile her fra Byen, et Par af Sstrene komme ogsaa med. Julen paa Landet er saa munter, jeg glder mig ordentlig til denne lille Reise; men derfor ahner det mig at der ikke bliver noget af; men nu har jeg j[o for ny]lig reist og maa vre tilfreds dermed. Da jeg var [Barn?] sagde engang en tydsk Dame af vores Bekjendtere om mig "W[eisst Du] liebe Jette, in ihrem Kpfchen, drhen sich die Gedanken] so bunt umher, wie die Glasstcke eines Caleidoscop[es" Den]gang, blev jeg formelig stdt over dette bon mot p[aa mit] stakkels Hoveds Bekostning; men Konen havde dog [ikke] saa ganske Uret, ved at gjennemlse mit Brev [falder] disse Ord mig ind paany, thi i det er rigtignok alle [mulige] sublime Ideer kastede i en heel broget Uorden i[mellem] hinanden; nu, De vil vel forstaae at ordne dem og [jeg maa] da trste mig med, at jeg jo ikke ligner mine [Breve har] De idetmindste sagt, det er igrunden lidt uta[knemmeligt] for saa maae jo enten jeg eller De, vre unatur[lig! Hvori] bestaaer da denne Forskiellighed? Sig mig det g[ode Ander]sen, siig mig det i Deres nste Brev; men glem [det ikke] jeg skal vist ikke blive vred om det ogsaa [er ufordeelagtigt baade for mig og mine Breve! [Nu] vil jeg holde op, iaften faar De dog intet for[nuftigt] Ord af mig, det er Flgen af at skrive Bre[ve om] ingenting! Jeg skal hilse Dem fra Bedst[emoder] og Cousinen saavelsom fra det hele Hanckske [Huus] ogsaa fra det stakkels Barn "Louise", som De har saa megen Medlidenhed med! Jeg morer mig ofte med i Tankerne at gjennemgaae mit Ophold i Kjbenhavn hvor det dog er deiligt at reise, jeg bliver ganske glad naar jeg blot hrer et Posthorn, Gud hvor De dog igrunden er en lykkelig Digter! 1834 er det jo at De skal see Schweiz og Italien. "Fra Italien skal jeg skrive Dem et langt Brev til"! har De et Par Gange sagt, det til jo rigtignok vre grumme deiligt; men naar De frst er der, mindes De vist neppe

Jette H.

[Langs Randen] Husker De endnu Deres lille guldlokkede Veninde? Jeg kan hilse Dem fra hende, det er et godt Barn!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost