The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. august 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

44. Til E. Collin.

Nrager den 23 August 1832.

Min inderlig kjre Ven!

Her sidder ieg med Hjertet virkeligt fuldt af Lngsel efter Dem. Igaar tog Ludvig Mller til Callundborg og i Dag, bliver det pludseligt afgjort at Ottos Kl: 12 kjrer ind med Fru Slchous Vogn. Det er en prgtig Leilighed, fire Heste og Tag over Hovedet; jeg vilde saa gjerne med og Fru Slchou har tilbuden mig Plads, men Bangs fandt det saa underligt at vi alle med eet foer bort, og da han selv i nste Uge vil ind, tog han ikke imod mine Indvendinger; jeg kan ikke give en Grund hvorfor jeg bestemt maa ind i Dag, og da han vil kjre mig i nste Uge, bliver det en Uartighed af mig ikke at fie ham og dem alle sammen; men jeg lnges saa uhyre! vr nu ogsaa ret venlig mod mig naar jeg kommer; eller rettere, gid jeg maa trffe Dem i godt Humeur; nu kan jeg ret fle hvor jeg elsker dem allesammen! hils den kjre Fader og Moder, Deres Sdskende, Jette og dem alle! Igaaer fulgte jeg Ludvig Mller til Callundborg, det var mig en behagelig Tour. August Maaned er jeg frdig med, nu gjr jeg Juli istand i disse Dage, saa mangler jeg kun to, Februar og December, og begge har jeg Ideen til. Vil De ikke nok besrge indlagte Breve? det til Jette Wulff frst i Dag, da jeg gjerne vil have, hun paa Lverdag skulde skrive til mig, jeg er syg efter Brev. Bring det istand med min Billiet, Printzlau maa jo let kunde arangere det, da der er saa meget der taler for mig. De vil nok, det er jeg vis paa! O, kjre, kjre Eduard, hvor jeg holder af Dem, men jeg kan ikke ret sige hvad jeg fler, jeg har bestemt for meget Kjrlighed! skriftligt maa jeg, det er jo mit sidste Brev her fra, sige Dem mit hele Hjerte, naar vi kommer sammen bliver jeg flau ved Ansigt til Ansigt at yttre mig saaledes. Altid skal jeg ogsaa sige Dem hvad jeg tnker og fler, selv mit Hjertes dybeste Hemmeligheder. Skjndt, da jeg engang gjorte det ret til Grunden, svarede De mig aldrig noget derpaa, men maaskee fandt De, der var intet at sige. Ludevig Mller er et elskeligt Vsen, har baade Forstand og Godmodighed, vi ere blevne meget gode Venner herude, jeg savner ham ordenlig i Dag! Gud veed hvordan de 8te Dage skal gaae jeg bliver her; jeg vil plage Bang med at komme afsted paa Onsdag. Til Forbauselse hrer jeg, at Koch er blevet Etatsraad. Naa! han bygger godt! Det maa vre en sjelden Mand! Herre Gud! skulde ehlenschlger dog virkelig vre mindre! Gud, see hvilken Verden. Koch bliver bestemt Menister! Poet kan de dog ikke gjre ham til. Forstaae mig ellers ret. Gud veed jeg kan godt lide Koch, men hans Forfremmelser gaae mig saa strk Slag i Slag, at jeg finder det underligt. Han kan vre en ypperlig Mand i sit Fag, men der er dog Maade med Alt; om en 1/2 Snees Aar kunde de have gjort ham til Etatsraad, det vil og maa, skaffe ham meget Had. Var det Deres Fader de gjorte til Menister vilde det ikke undre mig, en god Bygmester i Staten, er noget andet end i Staden. Nu lev vel! som en Broder tnker jeg paa Dem! gid jeg snart var hos Dem, lev vel! lev vel!

Andersen.

(i Nat drmte jeg om Drevsen, men han saae saa strng ud, det maa han ikke naar jeg kommer). Kys Viggo!

[I Margen paa anden Side:] Siig mig hvordan lever Ravnen, det kjre Barn!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost