Dato: 14. september 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

208. Til E. Collin.

Leipzig 14 Sept: 1847.

Kjære Ven!

jeg er netop kommet til Leipzig, uden at tage Veien over Jena, Lorck ønskede snarest muelig at faae fat paa mig og jeg har her alle Hænder fulde. Han beder mig give Reitzel Beskeed, hvad mig angaaer, angaaende den danske illustrerede Udgave af Eventyrene, Reitzel har sagt han maa blive enig med mig, men det er vi jo, jeg har eengang lovet Reitzel at han faaer de samlede Eventyr for 100 Species, det er ikke stort, men jeg Kender vore Forhold. 20 Exemplarer betinger jeg mig, gjør De det af med Reitzel, omtal Ahasverus og slaae om det Hele min europæiske Glorie, saa bliver Reitzel nok hvad jeg kalder elskværdig. – I Gränzeboten, under Artikkelen »Plauderuen aus London« skal staae en heel Deel ondt om Jenny Lind og – om mig. Jeg skal der, siger man have 15 PU for Arket, føres til Hertuger og Prindser, have friet til Jenny Lind og faaet en Kurv. Er det ikke lumpent. Saaledes er det at blive berømt. En fattig døv Maler, i en Udkant af Bayern, har skrevet mig et originalt Brev til om at jeg vilde forære ham mine Skrifter, som han ei har Raad til at kjøbe, og som vilde være hans Lykke i denne Verden; han skal faae dem, jeg har alt givet Ordre.– Man siger at mine Skrifter hjælper Lorck paa Benene! gid det var sandt. Han har taget mageløst venligt og med en Slags–Andersen er i Mode – mod mig! Agnete er deiligt oversat, gamle skikkelige Agnete. Maurerpigen er sendt om til flere tydske Theatre, maaskee finder hun ude den Lykke hun forgjæves søgte i sit danske Fædreland. – Hartmann fik jeg da Brev fra, der begyndte saaledes! For Guds Skyld kom ikke hjem før Du har faaet dette Brev etc.« – I Weimar hos Arvestorhertugen var jeg, som i et Hjem; han fulgte mig selv til Jernbanen, hvor vi omfavnedes til Afsked, han er saa mageløs hjertelig og mig ganske hengiven! – Sidst i næste Uge er det mueligt jeg kommer, see nu at faae Trichot kjøbt, og Grupperne vel indstuderet, det seer jeg meget paa. Skade at Larcher er død – thi unter uns – jeg vilde gjerne have noget med Slør. Det gjør ogsaa godt ved det meget Trichot. Hils Theodor! Deres broderlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost