The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. september 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Ettersburg den 12 Sept i 1847

Deres Hifyrstelige Durchlauchtighed

vil tillade at jeg udtaler min Glde og Tak over at jeg seer mig saa naadig og venlig erindret af det hertugelige Huus; jeg har netop i Dag, over Kjbenhavn, faaet det af von Cossel udstedte Indbydelses Kort til Festen den 22 September. Tak og atter Tak, jeg fler uendelig dybt hvor god man er mig! jeg kommer i dette ieblik fra Engeland og Skottland, hvor mine Skrifter ere srdeles vel optagne, og have en slsom Stjerne over sig. Jeg har modtaget saa megen Hder og Glde at jeg formelig flte mig angrebet derved; dette og det for mig usdvanlige langt ud paa Natten vedvarende Selskabs Liv, angreb mig legemlig, saa at jeg ganske syg kom til Skottland; i Ro og Stilhed flte jeg mig bedre, al Anstrngelse, Fester og Selskaber angreb mig, saa at jeg var ndt til at opgive hvad jeg ndigst vilde, bringe min Undskyldning til Prinds Albert, som havde den store Naade at indbyde mig til Loch Loggen hvor han og Dronningen var; jeg vendte tilbage fra Skottland og er i Dagreiser naaet til Weimar hvor Arvestorhertugen har viist mig den store Naade at give mig et Hjem paa sit smukke Jagt Slot, og der udhvile noget; et Par Dage endnu maa jeg blive her, og da skal jeg til Jena og Leipzig for at arangere mine lyriske Digte i den Tydske Udgave af mine Skrifter; jeg skal med Overstterbe gjennemgaae Resten, som er ndvendig kommer ud iaar og der vil altsaa gaae flere Dage hen, saa det det ikke bliver mig mueligt at naae til Augustenborg den 21 eller 22 September; jeg vilde vel ikke have kunnet taale det bevgede festlige Liv, men jeg havde saa gjerne, om kun een Dag, bragt min dybrbdigste Lyknskning, saa gjerne seet de milde Ansigter, der hvor jeg veed og seer man er mig god, men jeg haaber at De naadigste Hertuginde og Hans Hifyrstelige Durchlauchtighed ville det flgende Aar have mig i naadig og venlig Tanke! Jeg husker saa tidt paa de smukke Dage paa Augusenburg og Gravenstein, hrer endnu Melodien "Lotte ist todt", som Prindsesserne for Spg spillede den sidste Morgen. Tr jeg haabe at blive bragt i Erindring! "Das Mahrchen meines Lebens" vovede jeg i Foraaret at sende til / Dem naadigste Hertuginde, De har maaske seet deri, seet hvor smukt augustenborger Hjemmet afspeiler sig i mit Hjerte. Nu, Gud glde og velsigne Deres Hifyrstelige Durchlauchtighed.

med taknemligt Sind og Hjerte

i dybeste rbdighed

H.C.Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus