The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. maj 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 26 Mai 1832.

Kjre Hr Professor!

Hjertelig Tak for Deres nye Digte, det vilde vist fornie Dem selv naar De kunde see hvor inderlig de har gldet mig; nu har jeg dog en Bog fra Deres egen Haand og den vil vre mig doppel kjr, jeg har alt lst det meste, og isr har Vuggesangen, Ellefruen og den stakkels Nina rrt mit Hjerte. Deres Reiseminder har forget min Reise-Lyst! O Gud, det var dog Synd om jeg ikke skulde komme derud! men det skeer vist, skeer snart! jeg har talt med Collin derom, og han finder at der er al Rimelighed for at jeg ogsaa kommer til Udlandet, men Hertz skal reise frst, de Store maa reise fr de Smaa! Naar jeg blot maa komme afsted, medens jeg endnu med Ungdom dg Livslyst kan gribe alle de deilige Billeder! De har vret her i Byen med Deres Kone, fortller man mig! De lod mig det ikke vide, skjndt De har min Adresse, det var ikke Ret, det har virkeligt bedrvet mig! jeg lnges saa inderlig efter at tale med Dem begge, men det har De ikke tnkt paa. Hvor kunde De reent glemme mig? Man fortller at De saae min Brud fra Lammermoor, De kjender den altsaa i sin bedste Skikkelse; hvorledes er De tilfreds med mig, i at gjengive Valter Skott, eller rettere at fremstille ham selv i mindre, men sammenhngende Billeder? Musikken er jo smuk? Ikke sandt? Og Mad: Wexschalls Spil ganske herlig. Igaar gik Stykket sidste Gang, det vedbliver at gjre Lykke og har hver Aften givet fuldt Huus. Det er jo gode Tegn! Professor Weyse var meget forniet med Behandlingen og har bedet mig at give ham Kenilworth eller idetmindste Festen der, paa samme Maade, da han i lang Tid har flt Trang til musikalsk at behandle dette mne. Han havde frst talt til Heiberg derom, men det lod som han ikke vilde indlade sig derpaa, jeg vover det, men det skal ogsaa vre sidste Gang jeg tager en Roman til Stof, det er mig altfor tvungent! - Min vrige poetiske Virksomhed, er henvendt paa et stort lyrisk dramatisk Arbeide: Aarets 12 Maaneder, hvoraf over Halvdelen er frdig. Det er vistnok det meest fuldendte af alle mine Arbeider og jeg lnges efter at hre Deres Mening derom. - Juni og Januar gjlde for de heldigste. Juni er en Idyl. Januar - Politik; dog, De maa lse det selv. - Sidst i nste Maaned gjr jeg en Tour til Odense og nogle Herregaarde deri Egnen, og vender i August atter tilbage, jeg har da inderlig stor Lyst at besge Dem 3 a 4re Dage, det er jo paa Hjemveien. Siig mig ganske rligt, ligesom jeg ogsaa sprge Dem og Deres gode Kone, har De Huusrum til en ung Poet, der nsten holder 3 Alen i Hide, denne Tid? Kan jeg vre hos Dem? Fra Sor vil der komme Vogn efter mig fra Nrager, naar jeg kommer fra Fyen, men som sagt jeg vilde gjerne vre hos Dem et Par Dage, og ikke, hvad ellers Tilfldet blev, nogle faae Timer. Svar mig ganske aabent herpaa, (men i det seneste fr om 3 Uger fra i Dag). - Naar jeg kommer skal De hre Maanederne, noget af Romanen, Syngestykket Kenilworth - at sige hvis De bryder Dem derom? -

Med Gjengangeren har jeg vret i Selskab, vi drak hans Arbeiders Skaal, - det var rigtignok ikke mig der begyndte. - Han var meget beskeden, galant, poetisk - kort Alt, hvad han ikke er som Skribent. - Hans Glorie har ellers slemt tabt sig, siden Folk saae at det var et Menneske, og det mest Poetiske ved ham, hans Hemmelighedsfuldhed gik i Lyset. - Nu reiser han nok snart! saa faae vi da Poesie, naar han kommer hjem, han vil vist bringe et stort Udbytte! - Men jeg bliver ond! Lad ham flagre, Verden er stor nok for os allesammen. - Hils Deres gode Kone! jeg havde temmeligt stolet paa, at hun vilde husket Dem paa, naar De kom her til Byen: Lad Andersen vide vi er her! - men hun glemte det ogsaa. - Nu lev vel! gld mig saa med et Brev om en 8te a 14 Dage, og gid jeg trffe sammen med Dem i denne Sommer.

Med Venskab og Hengivenhed

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 26 Mai 1832.

Kjre Hr Professor!

Hjertelig Tak for Deres nye Digte, det vilde vist fornie Dem selv naar De kunde see hvor inderlig [dem rettet til:] de har gldet mig; nu har jeg dog en Bog fra Deres egen Haand og den vil vre mig doppel kjr, jeg har alt lst det meste, og isr har Vuggesangen, Ellefruen og den stakkels Nina rrt mit Hjerte. Deres Reiseminder har forget min Reise-Lyst! O Gud, det var dog Synd om jeg ikke skulde komme derud? men det skeer vist, skeer snart! jeg har talt med Collin derom, og han finder at der er al Rimelighed for at jeg ogsaa kommer til Udlandet, men Hertz skal reise frst, de Store maa reise fr de Smaa! Naar jeg blot maa komme afsted, medens jeg endnu med Ungdom dg Livslyst kan gribe alle de deilige Billeder! - De har vret her i Byen med Deres Kone, fortller man mig! De lod mig det ikke vide, skjndt De har min Adresse, det var ikke Ret, det har virkeligt bedrvet mig! jeg lnges saa inderlig efter at tale med dem begge, men det har De ikke tnkt paa. Hvor kunde De reent glemme mig? Man fortller at De saae min Brud fra Lammermoor, De kjender den altsaa i sin bedste Skikkelse; hvorledes er De tilfreds med mig, i at gjengive Valter Skott, eller rettere at fremstille ham selv i mindre, men sammenhngende Billeder? Musikken er jo smuk? Ikke sandt? Og Mad: Wexschalls Spil ganske herlig. Igaar gik Stykket sidste Gang, det vedbliver at gjre Lykke og har hver Aften givet fuldt Huus. Det er jo gode Tegn! /

Professor Weyse var meget forniet med Behandlingen og har bedet mig at give ham Kenilworth eller idetmindste Festen der, paa samme Maade, da han i lang Tid har flt Trang til musikalsk at behandle dette mne. Han havde frst talt til Heiberg derom, men det lod som han ikke vilde indlade sig derpaa, jeg vover det, men det skal ogsaa vre sidste Gang jeg tager en Roman til Stof, det er mig altfor tvungent! - Min vrige poetiske Virksomhed, er henvendt paa et stort lyrisk dramatisk Arbeide: Aarets 12 Maaneder, hvoraf over Halvdelen er frdig. Det er vistnok det meest fuldendte af alle mine Arbeider og jeg lnges efter at hre Deres Mening derom. - Juni og Januar gjlde for de heldigste. Juni er en Idyl. Januar - Politik; dog, De maa lse det selv. - Sidst i nste Maaned gjr jeg en Tour til Odense og nogle Herregaarde deri Egnen, og vender i August atter tilbage, jeg har da inderlig stor Lyst at besge Dem 3 a 4re Dage, det er jo paa Hjemveien. Siig mig ganske rligt, ligesom jeg ogsaa sprge Dem og Deres gode Kone, har De Huusrum til en ung Poet, der nsten holder 3 Alen [1 Alen= 0,6277 m, 3 alen = 1.88 m] i Hide, denne Tid? Kan jeg vre hos Dem? Fra Sor vil der komme Vogn efter mig fra Nrager, naar jeg kommer fra Fyen, men som sagt jeg vilde gjerne vre hos Dem et Par Dage, og ikke, hvad ellers Tilfldet blev, nogle faae Timer. Svar mig ganske aabent herpaa, (men i det seneste fr om 3 Uger fra i Dag). - Naar jeg kommer skal De hre Maanederne, noget af Romanen, Syngestykket Kenilworth - at sige hvis De bryder Dem derom? - /

Med Gjengangeren har jeg vret i Selskab, vi drak hans Arbeiders Skaal, - det var rigtignok ikke mig der begyndte. - Han var meget beskeden, galant, poetisk - kort Alt, hvad han ikke er som Skribent. - Hans Glorie har ellers slemt tabt sig, siden Folk saae at det var et Menneske, og det mest Poetiske ved ham, hans Hemmelighedsfuldhed gik i Lyset. - Nu reiser han nok snart! saa faae vi da Poesie, naar han kommer hjem, han vil vist bringe et stort Udbytte! - Men jeg bliver ond! Lad ham flagre, Verden er stor nok for os allesammen. - Hils Deres gode Kone! jeg havde temmeligt stolet paa, at hun vilde husket Dem paa, naar De kom her til Byen: "Lad Andersen vide vi er her!" - men hun glemte det ogsaa. - Nu lev vel! gld mig saa med et Brev om en 8te a 14 Dage, og gid jeg trffe sammen med Dem i denne Sommer.

Med Venskab og Hengivenhed

H.C. Andersen.

[Udskrift:]

ST.

Hr Professor og Ridder

B. S: Ingemann

paa Academiet i Sor!

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 66-69)