The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. april 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 3die April 1832.

Hjertelig Tak, for Deres venlige, ssterlige Brev; De kan neppe troe, hvor meget det glder mig, naar jeg faaer nogle Ord fra Dem og Deres; jeg faaer saa sjelden Breve, da jeg nu i den senere Tid er bleven noget skjdesls i at svare, saaledes har Guldbergs endnu intet hrt fra mig, skjndt de have skrevet alt to Gange. Det er sandeligt en Skam! Hvad Deres Tante angaaer har jeg reent opgivet hende; - men, hun faaer heller ikke noget Brev fra mig fr hun skriver frst. - Tak for Deres smukke "Liigkrands", - til min Fdselsdag, maaskee den har mere Betydning end De troede. Det forniede mig saa meget at De tnkte paa denne Dag. Den gik ellers meget lystigt, Middagen hos Wulffs og Aftenen deels i Theatret, deels hos Collins. Jeg fik mange Presenter. Saaledes gldede isr ehlenschlger mig med sit Levnet, nydeligt indbundet, og nogle meget hjertelige, smigrende Ord foran. Voigt91 forrede mig den brillianteste Udgave af Byrons Portrt, en stort, herligt Stykke. Fru rsted nogle Safians Morgentfler, Fru Lesse en broderet Tegnebog og af forskjellige andre Rabers92 Digte, Halstrklder, Apelsiner, Skriverti & &, saa jeg maatte nske at det hver Dag var saadan en Festdag. - Nu har jeg da bestemt mig, - jeg kommer til Odense i Sommer93 ; da jeg sidste Gang var der, havde Deres gode Bedstemoder mig saa lnge, at jeg siden ordentligt har skammet mig derover; alligevel havde jeg dog bestemt at mlde mig til en kort Vesit af 8 Dage, men nu fik jeg forleden et udtrykkeligt Epistel fra Guldbergs, at jeg denne Gang, ndvendigviis maatte gjste dem - de vilde have mig, - jeg tr da engang, et flgende Aar, henvende mig til Bedstemoderen, og kommer altsaa iaar til Vennen paa Nedergade94 ; men De slipper derfor ikke for mine hyppige Vesitter, og det baade i Byen og i den grnne Skov. - Da Guldberg skal til Jylland, kommer jeg altsaa ikke, fr han er vendt hjem, det vil da blive i Juli. - Min Brud fra Lammermoor, staaer og lnges, det er ret rgerligt med det "Billedet og Busten"95 , at det ikke kommer frem endnu, thi fr 14 Dage efter dette kan der intet blive for Bruden. - Deres Bedstemoders Komision med "Corpus Spazes" har jeg udrettet, jeg vil idag sge efter en Skipper, saa skal hun faae dem. - Af mine Digte om Maanederne skal De faae noget med samme Leilighed; ja en heel Maaned, saagar! Her er ingen Plads. - Vil De ikke nok snarest muelig lade indlagte Billet besrge til min gamle Moder, men sikkert? Bliver De vil vred? Fra Fru Lesse, har jeg mange, mange Hilsener. - Her har De et Brudstykke af mit Digt om October. -

- "Stille, see hvor Taagen lfter hit sig fra den vaade Vang.

Hist bag Kirken synker Solen, Straalen falder bleeg og lang.

Sit "Lev vel!" den stille hvidsker til sit Hjertes Troubadour.

Med det gule Lv, som falder, svarer hende Guds Natur.

Endnu eengang, men den sidste, Solen Afskedskysset sender,

Underligt, see hist i Byen, paa en Rude Straalen brnder.

Ogsaa der October bygger bag den ngne, hvidgraae Muur;

Men det eier her et Hjerte, ddt det er i Guds Natur.

See, det lille lave Kammer er saa hyggeligt, saa reent,

Alt for kort er Gulveteppet, men det pynter dog saa peent.

Ambra-Tret staaer i Vinduet i det blege Aftenskjr,

Hvor en halv afbladret Rose Efteraarets Billed br.

Rokken snurrer, der hun sidder - "Er som Himlen iet blaat?"

Det er kun en gammel Jomfrue! bleg er Kinden, Haaret graat.

Her hun lever eensomt stille, ved sin Rok og sine Minder.

Dagen gaaer og Dagen kommer. Saadan afmaalt Aaret svinder.

Ogsaa her var Vaar og Sommer friske Blomster, rosen Rdt,

Kj[rlig]hed fik dette Hjerte og end er ei Hjertet ddt.

Haab og Lngsel, Ungdomsdrmme er nu Veemods Melodie.

- Det er kun en gammel Jomfru, hende Verden gaaer forbi.

osv. osv.

- - - - uden om mig, selv i Haabet, Livet som October staaer.

Digterdrmme, Livets Lykke, alt jo til sit Lvfald gaaer. - -

Eventyret vel jeg mindes om den stolte Fiskerviv,

som bestandig nsked mere og det stod ved nskets Bliv.

"Konge, Keiser, selv "Gud Fader", da tilsidst som ved Magie,

Atter i den dybe Leergrav sad hun - Drmmen var forbi.

Flamme nsker, Haab og Lngsel, stige medens Hjerter slaae,

Men tilsidst den dybe Leergrav blive Alt hvad her de faae. osv.

Hvad synes Dem - Gld mig snart med et Brev og hils dem allesammen, baade hjemme og hos Naboens. Min Doppeltgjnger har viist sig skriver De - det svarer jo til Liigkrandsen. Altsaa - jeg skal og maa da de iaar? - O Italien! Italien! Lev vel! Venskabeligst

Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus