The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. februar 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 17 Februar 1832.

Inderlig, hjertelig Tak, for deres ssterlige, velsignede Brev! De kan ikke tro hvor det gldede mig. Jeg lste det to Gange igjennem; det var saa interesant, saa elskeligt, at jeg blev i ganske fortrffeligt Humeur; tak deres Fader saa grumme meget for Tegningen, den ligner jo fortrffelig. Jeg sidder nu den hele Tid, kigger gjennem den hule Haand og seer den gamle Fdeby. Hvor dog de to Figurer paa Nonnebakken gjre en herlig Virkning. Er det deres Fader og Moder? Jeg bilder mig det ind; frst troede jeg den brune Mand med Frakken var mig; men saa mrkede jeg nok, at han ikke var saa tynd. Bring ogsaa Jomf. Salomonsen min Hilsen og Tak; begge Digtene ere saa ypperligt oversatte, dog skal jeg give eet Fortrinet saa bliver det: Aftendmring. De maa endelig hilse hende fra mig! - I et Blad Etatsraad Thaarup udgiver "Kopenhagener Brsenhalle"78har der staaet en Deel af mine poetiske Arbeider oversat paa Tydsk, saaledes blandt flere: Eventyret, Ddningen, derimod ere Vignetterne, i det hele taget, forfrdeligt oversatte; det sletteste er da det til Samse, der lyder, saaledes. -

"Die Lenz versprach uns einen schnen Sommer.

Die Kirsche tdtete

Die schne Dyveke,

Als, ach! durch Kirschenroth Du lagst im Todes schlummer."

For at tydeliggjre dette smukke Stykke, flger da flgende Note: "Dyveke, die bekannte Geliebte Christians II. Als Heldinn des, von diesem Dichter verfassten, Trauerspiels Dyveke stirbt sie an vergifteten Kirschen, und kurs vor der Auffhrung des Stcks starb der rothwangige Verfasser an Brustkrankheit." Er det ikke kelt at tnke sig Digteren med de rde Kirsebrkinder de af Brystsyge? Overstteren er en Hr Martini79 . Eet af de bedste er det til "Grundtvig", skjndt Hentydningen til hans Vrk "Kjmpelivets Undergang" mangler:

"Die Wogen des Issefjords schwellen und drnen

Von nordische Kmpfern der Vorzeit sie tnen.

Aus Rothschilder Kirche schallet Orgel-Geklange,

Wie Wogen und Orgel sind deine Gesange."

- I nste Maaned haaber jeg da at Bruden fra Lammermoor, gaaer80 . Gid De var her i Byen, da skulde jeg skaffe Dem Billiet, thi det kan vist falde vanskeligt at komme der den frste Aften naar man ikke har gode Venner i Baghaanden. I det mindste frste Aften bliver der stormende fuldt Huus. Min Vaudeville "Spanierne i Odense" har jeg kun halv frdig, og da et strre Arbejde beskeftiger mig og der ingen Udsigt er at faae den paa Theatret i denne Saison, vil jeg lade den hvile; maaskee skriver jeg den frdig i selve Odense naar jeg til Sommer kommer derover. Saa maa den da sagtens blive god. - Det nye Arbeide der beskjeftiger mig, som mine Venner alt gratulerer mig til, er hverken "Middel mod Gjengangere, Memoire, Morgendrmme, etc. etc., nei intet mere eller mindre, end "De tolv Maaneder"81 . Ligesom Thomson82 besang Aarstiderne tager jeg Maanederne, men tager ikke blot Naturen, men Menneskene, hele Verden, Gud og det Uendelige, men lader Danmark staae som Basis for det Hele. Dog, De kan ikke gjre Dem Idee derom fr de lser det Hele selv. Januar, April og Mai er jeg alt frdig med, jeg digter ikke i nogen bestemt "Orden", Bogtrykkeren kan ordne dem. Januar er ganske "Politik", April er i Smag som St. Hans Aftenspil83 og Mai historisk og geografisk. Det er ikke godt at rive et enkelt Stykke ud af sin Forbindelse, dog vil jeg nedskrive det sidste Vers af April, det er et Chor Blgerne synge:

"St Dig her paa Stenen ved den brune Tang,

Vi skal Dig fortlle mang'en Havfrusang.

Dybt, saa dybt, hernede paa den vaade Grund,

bygge Havets Piger under resund.

Der er smukke Blomster, Tangen er saa grn,

Og som Sens Lillier, Havfruen er skjn;

Tidt i Sommernatten hun fra Dybet gaaer,

Leger da heroppe med sit lange Haar;

Hver April hun bringer, under Blgesang,

Danmark Frihedskrandsen af den grnne Tang,

Og mens Vinterkysten blomstrer smukt igjen,

Synger Brittens Skjndsel [overstreget i Teksten]

Synger Danmarks Frelse ved Niels Ebbesen*

Synger Brittens Skjndsel og hans falske Smiil,

Mens hun skjnker Danmark, Krandsen for April;

Lfter da mod Landet, signende, sin Haand - Hit paa Skyen svver Hvitfeldts Helteaand.

(*) Niels Ebbesen drbte i Apriil, Grev Gert.) -

See, her har De en Stump, men De kan umuelig gjre Dem Idee om det Hele, det er deels lyrisk, deels dramatisk. December bliver saaledes en Skildring af Julens Glder her i Dannemark.

Det glder mig meget at mine Vignetter behage Dem, men jeg haaber at mine Maaneder skal gjre et bedre Indtryk endnu. - Af Nyheder veed jeg intet bedre - hvis De ei har hrt det - end at Lotte ehlenschlger i denne Tid ret har vret i Omtale; De veed hun slog op med sin Kjreste, den unge Vith [overstreget] Hvidt efter at hun var kommen fra Leipsig, nu har hun faaet en heftig Lidenskab for den geniale Skuespiller Phister84 , men da han er saare ilde anskrevet, udenfor Theatret, idet man giver ham alle muelige Feil, har ehlenschlger ganske naturlig sat sig imod Partiet, og Lotte maatte ud til Professor Hauck i Sor, for at glemme Phister, men da han ikke spillede til Kongens Fdselsdag, benyttede han Friheden, tog en Vogn og jagede til Sore, hvor man nu fortller scandalse Historier, at Lotte har besgt ham hele Aftenen paa Gjstgivergaarden og - hvad der er det moersomste, - at der fra Sor, frste Postdag derefter, var saa uhyre mange Breve, at nsten Postskken blev fyldt, idet alle Sor Damer skrev denne mrkelige Historie til Veninderne i Hovedstaden. - Det gjr mig ellers meget ondt for ehlenschlger, der tager sig det saa nr; og De kan tro Folk gjr Historien vrre og vrre, isr da Hovedtrkkene ere historiske sande. - I nste Maaned gaaer hans "Rbezahl"85 ; Folk ere ikke vel stemte for det, men jeg synes srdeles vel derom. - De kan ellers ikke tro hvor uendelig Deres Breve glder mig, og jeg haaber derfor at De imellem vil forunde mig et Brev, jeg svarer Dem da ieblikkelig igjen og skal ikke oftere stte Dem i Forlegenhed med Bogstav Hjeroglypher over hvad jeg skriver paa. - Vil De ikke nok bevise mig den Tjeneste, snarest muelig, at lade indlagte lille Brev besrge, sikkert, til min Moder, det er et Svar paa noget hun har skrevet om. - Hils Faderen, Moderen, Sdskenderne, Bedstemoer (Tanten (?)) Christian og det hele Huusgesinde ret meget fra mig. Det er ellers sandt, jeg fik aldrig at vide, hvad Indtryk "det dende Barn" gjorde paa det lystige Selskab Deres Pige skulde synge den for. - Bring ogsaa min rbdige Hilsen til Frken Heide, det glder mig at hun har Interesse for Digteren, saa falder der vel ogsaa nogen for H. C. Andersen. - Har De lst min Bearbeidelse (i Walkyrien) af Klopstocks "Die beyden Grber"86 , den er nok ikke saa gal. - De har da seet at jeg har tnkt paa Deres Fdeby med en Sang til Kongens Fdselsdag? 87

Naar jeg bliver stor, skal jeg bestemt besynge Odense; hvem kan vide om jeg i Grunden ikke bliver denne dle Byes Mrkvrdighed og der i en Note i Geographien kommer til at staae under Odense "(hier ist der baumlange Dnen-Dichter Andersen geboren)" - Men nu "intet videre denne Gang, end en flittig Hilsen fra alle gode Venner; jeg er frisk og sund og nsker at hre det samme fra Dem". Lev vel!

Digteren.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus