The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. november 1831
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Ca. 1. Nov. 1831]

Til Herr Andersen!

Med min Sster Gusta modtog jeg i Fredags-Aftes Deres Brev, gode Andersen, tilligemed Skibet, hvorfor jeg takker Dem ret meget, og hvorfor jeg ogsaa har takket Tante A - (Skade27 at det kun kan ligge i Quarantaine hos mig), jeg gad nok seet det opfre i Kjbenhavn; men endnu nysgjerrigere er jeg efter, at vide, hvilken Rolle De har tiltnkt min kjre Fdeby. Decorationerne forestille Hovedvagten, - der har vel Trommen ogsaa noget at bestille; men De vil dog vel ikke more Publikum formeget paa det stakkels Odenses Bekostning, gjr De det, saa tager jeg strax Extrapost til Hovedstaden for, at hjelpe Kjbenhavnerne at udpibe, ikke Odense, men dets Forfatter. - De vil have en formelig Critik af mig over Deres Reise: jeg vil derfor sige Dem mine Tanker om de interessanteste Steder i den, men en Recension maae De for alting ikke kalde det, jeg skriver Dem kun min ubetydelige, og vist ofte aldeles intetsigende, Mening om Deres Skyggebilleder, jeg fortller Dem kun noget om det Indtryk, de have gjort paa mig; men om min Dadel er rigtig, min Roes fortjent, det maae De selv bedmme thi det forstaaer jeg ikke. - Tydskland har altid vret min Phantasies Trylleland, enhver Naturskjnhed, jeg har tnkt mig, ethvert Trk af Kraft og Begeistring, som har naaet mit re, har jeg troet hjemme i dette Land, hvorfor veed jeg ikke, jeg har en medfdt Forkjerlighed for det, og for Alt hvad der er tydsk, derfor interesserer en Reisebeskrivelse over Tydskland mig meget, og derfor har Deres i sin ikke phantastiske, men phantasierige, Paakldning gandske henreven mig, og i Sandhed enhver Gjenstand maae jo ogsaa vinde ved den poetiske Belysning, hvori De viser os den; men De er nok kjed af min lange Indledning, og jeg vil begynde med at fortlle Dem, hvor gode Tanker Deres os tilsendte Correctur nok alt dengang gav mig om Deres Bog, jeg lste det flere Gange igjennem, hvilket maaskee gjr, at jeg endnu nsten giver Deres 2 frste Kapitler Fortrinet for de vrige; Deres smukkeste Digt i hele Reisen har jo ogsaa hjemme i dette Ark, jeg mener det om Blomsten og Jgeren28 , det er srdeles smukt. - Pag. 55 morede det mig at fornye et gammelt Bekjendtskab fra Tolderlund, og jeg beundrede Digterens ubegribelige Phantasi, eller Forudflelse, fordi han alt Aaret forud beskrev en Person som han frst 10, 12 Maaneder senere fik at see, ivrigt er Deres gamle Skolemster et ret elskeligt Vsen, som jeg kunde holde af, hvis han virkelig var til29 . - Ikke sandt, Deres Invalid er ogsaa en Phantasi-Person, eller ogsaa han kommer aldeles som kaldet paa det Sted, De har brugt ham; det efterflgende Digt som brer hans Navn, er ret meget smukt; men jeg holder dog mere af Deres Skildvagt, som det minder mig om, - forresten deler jeg ikke Deres Begeistring for Napoleon, hvad saa Mange hos ham kalde Storhed, forekommer mig som de naturlige Flger af en grndsesls rgjerrighed, han var jo et stort Hoved, en uendelig tnkende General, og kunde dog ikke beregne at den smaaelige Forfngelighed, hvormed han paahngte sig Kejsertitlen, vilde bringe den Grundvold til at vakle hvorpaa den frste Consul trygt kunne have stttet sig - Folkets Agtelse, - og det var en Mand, som af Politik forskjd en Kone, der elskede ham; - dog alt dette hrer jo ikke hertil. - Nu kommer vi til Siden 137 nsten min Yndlingsside i Deres hele Reise. Politik interesserer mig ikke, det har gjort mig ondt for de stakkels Polakker; men jeg har sielden eller aldrig tnkt paa dem, og dog har Deres lille Fugls Toner nsten bragt mig til at grde, og jeg er ikke let til at grde, medens Tanken "Noch ist Polen nicht verlohren" opfyldte mig med en glad Flelse; men den Glde varede da ligesaa kort, som de fleste andre, det stakkels Land har jo nu udaandet sit sidste Suk! 30

- Hvad der i Deres Digte stder mig lidt er (bliv ikke vred gode Andersen) deres hyppige Gjentagelser af Rimene der, nr og her, de forekomme nsten i ethvert Digt, og ofte flere Gange, men det er jo muligt slet ingen Feil, og kun en Smaalighed af mig, at jeg har bemrket det.

Jeg vilde have opskreven Dem alle Pagina paa de Sider som have interesseret og moret mig meest; men jeg kan ikke huske Tal og Deres Reise gjr sin Reise omkring i Byen, for jeblikket er den hos Frken Hejde31 , jeg vil derfor med faae Ord optegne Dem de Steder som have behaget mig meest.- Det Fjerne. - Livets Reise. - Ddningedandsen - Den nejende Skuespillerinde - Bjergmandslivet - Forfatterens Afsked fra begge Sjelene - Alfe og Menneske - Selskabet paa Lyneborg Hede - Eventyret om den gamle Konge som slet ingen Karakteer har - Edderkopedandsen - Koebenets Stamtr - den orginale Hexedands paa Brocken - isr de to sidste Vrs - Skildringen af Havet - Egekrandsen for hlenschlgers Skyld - Deres Tanke da man beskylder Dem for at vre lrd - Den blinde Moder - Digterens Magt, det smukke Digt som saa vidt jeg mindes har hjemme i Bhmen, paa Riesenbjergene, (det er besynderlig at jeg ikke rigtig kan huske hvor det hrer hen32 , De har engang sendt os en Afskrift af det, de 4 sidste Linier ere isr meget smukke. - Deres Bekjendtskab med Dahl33 , Deres Besg hos Tiek34 og Afskeden fra dem begge. - Et lille nydeligt Digt, hvori et Barnehjerte brister under Vandet35 - men ikke eet, hvor Digteren omtaler Fruentimmerne, som Herrerne dmme efter dem selv. - Ikke tre Dage af en Tyvekngts Liv, som gjr et ubehageligt Indtryk paa mig, og som jeg, hvis jeg ikke holdt saa meget af det nstsidste Vers, nsten kunde nske ude af Deres Bog. Jeg elsker Deres Naturskildringer, jeg antager Deres Udkast for at vre troe og De udfylder dem med saa livlige Farver, at jeg troer at see det Hele for mig, Deres Stiil fortryller mig, den brer overalt Prget af Lune, Fiinhed og Flelse. - Jeg troer, jeg er frdig, og vil nu blot til Slutningen i alle gamle Jomfruers Navn takke Dem for de venlige jne og det velvillige Sind, hvormed De har betragtet den aldrende Skoleholderske, og for det blide, veemodige, Minde som De i Deres Reise har sat hende. - Jeg har nu skreven meget mere, end jeg havde foresat mig, mere end De maaskee har Taalmodighed til at lse; men det er allene Deres Skyggebilleder S[k]yld i og det er jo desuden en sdvanlig Fruentimmer-Feil, at vi udbrede os med Langtrukkenhed over Gjenstande, som have Interesse for os. - Jeg maae dog endnu bringe Dem mine Forldres og Gustas Tak for Deres Artighed imod hende, under hendes Ophold i Hovedstaden, hun rgrer sig endnu over, at hun gik Glip af Skibet og Billedgalleriet to Fornjelser som Deres Godhed havde tiltnkt hende, og som hun vilde have sat megen Priis paa; mange Hilsner fra hende Bedstemoder og os Allesammen.

[Langs Randen] Gusta siger, at De ikke mere betragter en Reise til Odense som en aldeles Umulighed ivrkst en saadan til Sommer og det vil glde os Alle! ogsaa Jette H -

[Langs Randen] Hvordan lever den stakkels Frue Lesse36 siden hendes Mands Dd? Naar De nu ret snart skriver mig et langt Brev til (jeg forudstter at det skeer) saa maae De endelig fortlle mig lidt om hende.

.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost