Kjøbenhavn den 7. October 1831
Kjære Ven!
Du skulde og burde allerede have faaet dette Brev forrige postdag; men jeg have havt mange andre Ting at bestille, løbet paa Prøve og arrangeret o.s.v. med Vaudevillen35, desuden, naar jeg skal være ærlig, ikke gidet skrive, hverken til Dig eller nogen Anden af mine Venner. Mit Humeur er ikke godt; hvad kan det da hjælpe at plage sine Venner med Jeremiader? Altsaa, om Du imellem ikke faaer saa tidt Brev fra mig, saa lad det ikke forandre Din gode Mening om mig eller bringe Dig til at troe, at jeg har ringere Interesse for Dig. - Hvad Du skrev. omlærerposten ved Søcadetacademiet, var det Intet at svare Dig paa; jeg har talt med Wulff, og han sagde, at der var ingen Tanke om at ansætte Nogen som Lærer i Tydsk. - Din sagte Recensi on over mine »Skyggebilleder« hørte jeg gjerne; men - thi Venner maae være aabenhjertige - Dit hele Raisonnement over Digtekunst neppe meer end det første Sandhed. Maaskee kommer jeg til Odense til Sommer, det vil beroe paa Humeuret og - om jeg lever, jeg føler mig i Aften saa forunderlig vel at jeg pludselig - tænker paa, at døe, - det er dog i Grunden det Bedste af Alt! - - - -
Deres hengivne Andersen.
Kald mig ikke litteratus, men [hel]ler Candidatus philosophiæ, hiint er mig saa ækelt!
