The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. august 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

33. Til E. Collin.

Kjb: den 20 August 1831.

Kjre Ven!

Skjndt jeg isanhed har saare meget at bestille i denne Tid, kan jeg dog ikke udstte det lnger med at skrive Dem til; min Vaudeville Qvarantainen, er antaget, Moelbech svrmer for den, og vilde, efter hvad Deres Fader fortller mig, have den paa Theatret til Dronningens Fdselsdag, noget, som han dog blev raadet fra, da de Kongelige ikke stte Vaudeviller saa hit. Nu har ogsaa Heiberg en Vaudeville: Kjge Huuskors, der skal gaae frst i October, min vilde jeg altsaa gjerne have frst, og det har jeg maatte lbe en Deel om, og Resultatet bliver, at kan Zinck skaffe Musikken frdig til dem begge, saa de kan gaae i September Maaned, saa skal min lbe af Stabelen frst. Kommer De her til denne Tid? Hvad min Reise angaaer, da lod De mig smgte forlnge efter Brev, saa jeg paa Deres Hr: Faders Ord, og Enighed med mig, selv gik til Reitzel og solgte ham hele Klatten for 150 Rdlr hvoraf jeg fik 100 Rdlr strax forud. Der er begyndt paa Trykningen og i 14 Dage alt de 6 frste Ark trykte; flere Steder vare der Huller i Manuscriptet, disse maa jeg nu udfylde, og da det gaaer saa hurtigt med Correcturer maa jeg nsten tage Natten til Hjlp! Alligevel er de Sager, jeg i denne Fart som De kjender [skriver,] noget af det bedste, De skal her faae en Prve paa eet af Digtene.

1. Vers

Du stolte Fjeld, hvor barsk Du truer der

Jeg stter Dig dog ind i Verset her!

Du lille Flod, som bruser vildt afsted,

Hvor strk Du lber, tager jeg Dig med!

Selv Fuglen her imellem Engens Blommer,

Der flaggrer bort, saa snart han seer jeg kommer;

Hvad tnker han, at undgaae mig ved Sligt?

Jeg vil og han maa qviddre i mit Digt.

Alt lyder mig, hvorpaa jeg Blikket fster;

En Digter er en farlig Hexemester.

2det Vers

Hist staaer en Pige! ngne hvide Been,

En deilig Vxt, slank, som en Vidiegreen,

Hun vadsker Liin men vender Ryggen til.

Nu, mon hun ei sit Ansigt vise vil?

Ha, hvad er det! har Tryllestaven svigtet?

Hun trodser! vel, hun skal dog ind i Digtet,

Som der hun staaer, jeg hende tegne vil,

Nu skal hun staae og vende Ryggen til.

Her er det Hele, Lyset smukt med Skyggen

Og Pigen, som nu altid sees paa Ryggen.

Deres Broder Gottlieb, faaer nu i Portionsviis, da De er borte, Alt hvad jeg skriver, han har min Visit hver Dag, og vi tale ogsaa tidt om Dem. Synger det ikke for Deres re? Den lille Viggo bliver Dag for Dag smukkere, jeg elsker den Unge, som det var min egen, og han vil ogsaa uhyre gjerne vre hos mig, De skal faae at see hvor smuk han er bleven, det er den deiligste Dreng jeg kjender; var jeg Maler tog jeg ham strax til Ideal. Theatret aabnes med Don Carlos, Holst er Carlos; Nielsen, Posa; lille Winslw68, Philip; Stage, Storinqvisetoren; Mad: Wexschall, Dronningen og Fru Heiberg, Eboli. I min Waudeville bliver Nielsen, Eduard Hgel Collin) Stage kan ikke synge, altsaa maa De undskylde at han [ikke] presenterer dette elskvrdige Menneske. Hvor jeg ellers ret lnges efter Dem kjre Collin! ret lnges efter at tale hjerteligt og venskabeligt med Dem, ene, oppe paa det poetiske Kammer, men see, saa ikke saa alvorlig ja hvad skal jeg kalde det, saa uhyre fornuftig ud, som De sommetider har gjort, hvorved, jeg som en Fjerbold er flyvet fra Dem, og da skrevet mangt et mrkt, bittert Digt. De veed nok Digterne ere, irritabile genus, og jeg er det i mere, end i den horaziske Betydning. Tre Stykker faaer jeg da i denne vinter paa Theatret, gjre de Lykke, saa kommer jeg jo ret i Mode, og De faaer da lidt re af Deres poetiske Ven.

Fredagaften den 26 August.

Tak, kjre, kjre Ven! for Deres venlige Linnier, jeg fik dem i dette ieblik, og i hvor lidet der stod i disse vare de mig dog Balsam i min piinte Sjl! jeg har i disse Dage saa mange Plager, saa mange Ting der stte mig i et daarligt Lune, at jeg gjerne suger Honning af den mindste Blomst. Min Vaudeville skal spilles om 14 Dage, og det er denne, man er frdig at jage mig ud af mit gode Skind med. De gjre mig gale! Der har vret en heel Kamp i Directionen om at dbe den om, de tr ikke kalde den Qvarantainen, det er forargelig! Moelbech er saa gnaven, saa urimelig og de Andre ere slet ingen Ting. Han har ogsaa gaaet hen og omkalfatret Stykket, sat noget ind i, og det endog Polemik, noget imod Baggesens Snner og Bie, i Anledning af Baggesens Verker. Jeg har da flettet det Hele ud, jeg tnker han nu bliver vred derfor. Idag har der staaet noget om mine Phantasier og Skizzer i Maanedskrift for Literatur, Recensenten erkjender mit Talent, som Digter, vil derfor ikke recensere kun udpege to Feil; den ene er hele Gramaticaen (hvori Manden kan have Ret) det andet, Digtet: hvad jeg elsker, hvor han mener mit Hjerte ikke kan omfatte saa mange Flelser? Det er Sludder! Alle, vil de opdrage mig! mine Feil er det kun de udpege! Ingen ret Opmuntring mder mig fra denne Kant! I mine sidste Digte er Grundtonen ikke min egen, men Heines. Gid de havde Ret ! men aldrig har jeg sjunget meer ud af Hjertet, end her. Om 14 Dage komme mine Skyggebilleder ud, saa skal jeg atter staae Skole-Ret! Deres Haandfuld Virak bryder jeg mig ikke om. Der ere vist tusinde Feil i denne nye Bog! orthographiske Feil Gud bevares! jeg har selv! lst Correcturen; Bogtrykkeren har ikke rettet Alt efter denne, det skal De faae at see; o kjre, kjre Ven! jeg er slet ikke lykkelig! jeg tager mig maaske Alt for nr; men mit hele Indre, mit Liv selv er blevet rystet for strkt, til at det ikke skulde komme i Bevgelse siden ved ethvert nyt Std.Hvad jeg br glemme, kan jeg dog ikke, jeg trnger ret til Trstskriv mig et venligt Brev, et ret ud af Deres Hjerte; De holder jo af mig; her hjemme er der nsten ingen jeg kan finde Trst hos, jeg maa endogsaa skabe mig lystig, jeg kan jo ikke udvikle dem enhver Grund til min Bedrvelse.I Aften er det nu for seent, at sende Phantasier etc. til Fru Bindesblle69, men nste Fredag skal det skee, det er en Idee, jeg selv forlnge siden har havdt; hils hende og de Smaae ret hjertelig fra mig; Manden har jeg ikke den re at kjende. Men nu er her ikke Plads til mere; der var dog saa meget at sige. Lev vel!og gld mig med et Brev.

Deres

Andersen!

E.S. Jeg har ikke vret paa Nrager! Tiden tillod det ikke. Jeg har skrevet til Brockhaus, om han vil vre Forlgger til en Tydsk-Udgave af mine: Skyggebilleder.

[I Margen:] Dr: David er blevet forlovet med Bramsens Sster.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter