The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. september 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Leipzig 15 September 1846

Deres Durchlauchtighed

modtage min hjerteligste, min inderligste Tak for de venlige Ord der ere mig sendte gjennem Hr von Kossel. Hans Brev har imidlertid forgjves sgt mig i Weimar og er frst i Dag kommet til mig. Jeg er i Leipzig hvor jeg i Anledning af den samlede Udgave af mine Skrifter har en Deel at bestille med min Boghandler og med Overstterne. Fr i Begyndelsen af nste Maaned kan jeg ikke tnke paa Hjemreisen; jeg skriver derfor strax i Dag, for dog saaledes at kunne vre med til / Deres Durchlauchtigheds Fdselsfest og bringe til denne min hjerteligste Lyknskning; jeg troer og haaber at De veed hvor taknemlig jeg er for al den Naade - ja Hjertelighed maa jeg kalde det - jeg har mdt paa .Augustenborg og Gravensteen. Gud glde og velsigne Deres Durchluchtighed for alt godt!

Er jeg saaledes ikke personlig dette Aar med ved Fdselsfesten, til hvilken, som Hr von Kossel skriver, dersom min Hjemreise faldt saaledes, jeg skulde vre velkommen, haaber jeg at man ligesaa naadigt og mildt seer mig et flgende Aar.

Jeg haaber at Deres Durchlauchtighed nu er atter vel og oppe mellem Deres Kjre! min inderligste Tak fFr det venlig Maade jeg er bragt i Erindring paa hos Hendes Majestt Dronningen; jeg beder Dem, naadige Hertuginde, at De ogsaa bringer mig i venlig Tanke hos Hertugen, Prindssesserne og Prindserne; levende staaer i mit Hjerte hvert venligt Ord, hvert Trk paa Godhed for mig.

Endnu er jeg lidende, kan ikke ret komme til Krfter, Alt afficerer mig, jeg er saa forunderlig legemlig svag. Jeg haaber imidlertid at Vinteren gjr mig godt; jeg behver et Par Uger for ret i Stilhed at pleie mig. Paa Ettersburg boede jeg kjligt og godt, var utvungen, havde det velsignet, men ret udhvile kunde jeg dog ikke; jeg kom ogsaa flere Gange til Belvedere, hvor man er mig hist naadig og god, men jeg var endnu ikke legemlig strk nok dertil. Den neapolitanske og sydfranske Hede denne Sommer, har, som sagt, ganske snderknuget mig, var jeg blevet en Maaned lnger i Syden, troer jeg at det havde blevet min Dd.

Ved Hoffet i Weimar blev jeg prsenteret for Kongen af Holland, han har noget hist ridderligt i sin Fremfrden, Arvestorhertugen og Arvestorhertuginden fulgte med ham, paa en 14 Dages Tid, til Godserne i Schlessien. Samme Dag de reiste tog jeg ogsaa fra Weimar, og blev en Uges Tid i Jena, hvor jeg med Professor Wolff har oversat flere af mine Digte; Wolff har en mrkelig Frdighed i det tydske Sprog og ved ham have Digtene faaet hele en Originals Friskhed. I Engeland ere nu ogsaa nsten alle mine Skrifter udkomne og Eventyrene med smukke Billeder af en Grev Pocci, der er bermt for sine originale Tegninger.

Tr jeg haabe at Deres Durchlauchtighed ogsaa bringer mig i Erindring hos Fru Petersen, Miss Howden, Dr. Steffensen og Alle der venligt erindrer sig mig.

af taknemligt Hjerte

Deres Durchlauchtigheds

inderligste, dybrbdigste

H.C.Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost