The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. juni 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

29. Til E. Collin.

Dresden den 4 Juni 1831

Kjre, kjre Ven!

Nu har jeg vret her i Dresden halvanden Dag, begge Dagene, og selv nu imorges vret paa Posthuset for dog at see, om der intet Brev var til mig, men forgjves, o, jeg lnges saa meget! glemt mig, har De neppe, men De har vist ikke beregnet at jeg paa denne Tid vilde vre saa langt borte. Hvor meget deiligt, af Guds store Natur, har jeg ikke seet, siden jeg af sendte mit sidste Brev fra Braunsweig. Dog har jeg ikke skrevet et eneste Digt, jeg har samlet formeget Blomsterstv til at jeg strax kan forarbeide det til Honning. Fra Houdewalkers i Hamborg fik jeg et Brev med til en Kjbmand i Gosler, der ret tog sig af mig, ja tilbd mig endogsaa Luisdorer, som jeg, naturligviis ikke modtog, med ham var jeg i Rammelsberg. Brocken besteeg jeg fra Ilsenstein, vistnok det skjnneste Punkt. Alt var Nebel paa Brocken, og Skyerne fli som lette Taager forbi mig, der var vist et halvhundrede Reisende; 30 af disse havde bragt Musik med, en Ting de ikke havde hrt paa Brocken i 8 Aar, der spilledes nu af alle de nyeste Opera, og da, om Aftenen, Maanen brd gjennem die Nebel, toge de Kosteskafter & og dandsede en Hexedands. Kl 2 om Morgenen kaldte Karlen paa os, og vi havde det mest fortryllende Veir (ligesom endnu, paa hele min Reise) Himlen var blaa, Skyerne laae dybt under os som et forstenet, stormende Hav. I Selskab med en Familie fra Hamborg der havde leiet 5 Bjergheste reed jeg ned af Brocken; det var et deiligt Syn. Dybt under os Graneskove og Fjeldklfter, hvor den blaalige Taage laae som et Slvslr over, og oppe mellem de lette Skyer, jeg, paa en vingels Pegasus. Samme Dag kom jeg til Baumann[s] Hule, efter at have vret der, hrte jeg at Alle gik til Bielshle, som vel ikke var saa smuk, men derimod mere sikker; Baumanns Hule var i den sidste Tid farlig, da Stierne vare skrbelige. Jeg vidste ikke af dette, og saae altsaa uden Frygt, det bedste, men farlige. Lverdagen den 28 Mai, gjorte jeg en Udflugt om Morgen[en] Kl 4 til Felsenstein, De har vistnok seet denne herlige Ruin, jeg behver altsaa ikke at fortlle Dem noget derom; Landeveien var her beplantet med rde og gule Roser, der alle vare udsprungne. Teufelsmaur saae jeg paa Veien til Rostrppe. Her fandt jeg, at Harzen havde det mest romantiske Prg, men det var dog ikke vildt nok; i min Phantasie har jeg seet det lnge fr. Alexisbad og Madgsprung besgte jeg samme Dag, og jeg kan regne for at jeg fra 4 om Morgenen til 9 om Aftenen gik en 7 a 8 Mile op og ned mellem Bjergene; mine Fdder bekom dog ingen Blaser, derimod mine Fingre; jeg havde faaet en Stok, og paa den klemte jeg Fingrene reent itu. Sndagen den 29 Mai kom jeg om Aftenen til Eisleben hvor jeg tegnede det Huus af, i hvilket Luther var fdt. Efter at have overregnet Udgifterne paa min Fodtour, fandt jeg, at denne havde vret den dyreste. Mine Stvler gik flere Gange itu; jeg maatte leie en Frer, hvert ieblik, og man var uforskammet dyre mellem Bjergene; det er mest oeconomisk58 at reise med Eilwagen har jeg bemrket; de fire Luidorer, Freund laante mig for det frste, gaaer med mrker jeg nok, men jeg haaber heller ikke flere; jeg begynder frst nu, at lre Reise-Oeconomie, og er vistnok endnu langt tilbage, men det kan jo vret godt for mig, naar jeg en anden Gang, som jeg haaber, kommer til at gjre en strre Reise; vil De ellers fortlle Deres gode Fader, hvorledes jeg har det! I Halle og Merseburg var jeg meget kort, der var intet at see, derimod blev jeg nsten 3 Dag[e] i Leipsig, hvor jeg hos Brockhaus nd en meget gistfrie Modtagelse, og var 2 Middager. Han har lovet at publicere mine Digte i Tydskland, naar jeg sender ham nogle Exemplarer. De kan ellers ikke tro, hvor Lotte ehlenschlger skabede sig, da jeg kom ind af Dren, hun blev saa overrasket, at jeg frygtede for, hun vilde slaae Kolbbtter! Vi to, travede ellers allene om i Krat og Buske, i Kirke og paa Grave, og det meget lysteligt. Egnen fra Meisen til Dresden er smuk, men Intet kan dog lignes med Harzen! I Leipsig var over 1000 Mennesker syge af Fluena, her er det heller ikke bedre, men jeg haaber at slippe! Comedien her duer ikke, jeg vil ikke spilde Penge paa den, een Gang gav mig nok; derimod hrte jeg den hele italienske Opera i Leipsig; jeg fik Wilhelm Tell af Rosini, det var skaaret over i 2 Afdelinger, saa at jeg den frste Aften fik de 2 frste Acter, den anden, de to sidste59. Der er meget Fyldekalk deri, og jeg lider mere: Barberen af Sevilla. Billedgalleriet er lukket, da Alt sttes i Orden, dog ved Hjlp af Dahl, der, tillige med vor danske Gesant, frte mig derop, fik jeg dog en tredie Deel at see, og deriblandt, Corregio's og Raphaels herlige Stykker. Aal og Faye fra Norge ere her. Vi vare sammen hos Tiecks den frste Dag jeg kom, og Tieck lste anden Deel af Schaecspears Hendrik 4. Iaften skal vi igjen derhen. Igaaer da jeg spadserede paa de Brhlske Terasser mdte jeg Frhlig, der var kommen til Dresden, samme Dag som jeg, han havde seet mit Navn i Avisen, men da man der havde gjort mig til Doctor (Gud veed hvordan) havde han mindst drmt det var mig. Vi har siden tumlet os meget sammen; han har talt med Petzhold, Kchler og Btger, der skal see meget phantastiske ud i deres Klder, men den sidste have nogle deilige Schnurbarter. Paa Corpus Domini Festen kom jeg hertil, ogsaa i Dag har jeg hrt Castraterne, men de underlige Veemod der ligger i deres Sang, griber mig mgtigt!60 Paa Reisen fra Leipsig var der en Doctor med, der, da han hrte jeg var fra Kjbenhavn og hedte Andersen, spurgte mig om jeg var i Familie med den bermte (?) Digter der, af samme Navn. Det var altsaa mig selv; han kunde den tydske Oversttelse af mit dende Barn, og svrmede for den. Han spurgte, om jeg selv havde mistet et Barn, da jeg skrev den, og kunde ikke begribe at jeg, som ungt Menneske ellers kunde fle sligt. Overbibliothekaren Ebert, som Moelbech har anbefalet mig til, har jeg ret maatte give Underviisning i Dansk, Literatur o, s, v. Han roste min Tydsk, og fortalte at Professor Hyn var meget lnge i Dresden, og kunde ikke ret gjre sig tydelig; jeg taler nu, med megen Courage Tydsk. Frhlig og jeg var i Aftes paa en Restauration, han talte med nogle Borgere, om de sidste Uroeligheder, og sagde at nu blev det da roeligt? Hvortil den ene svarede: Es ist noch nicht Abends. Cholera er nu kun nogle Mile fra Berlin, der er slaaet Cordon en 4 Mile fra Byen.

Dresden den 10 Juni

I Dag reiser jeg herfra til Berlin; endnu er her intet Brev kommet fra Dem, hver Dag har jeg med Lngsel lbet paa Posthuset, men forgjves. De er dog ikke syg? Hvad mon Grunden kan vre? Jeg vil tage dette Brev med til Berlin, har jeg betnkt, og strax imorgen Aften, naar jeg kommer der, forhre, om De maaskee der har afsendt et Brev til mig; saa kan jeg dog i dette sige, om jeg har faaet eller ei. De sidste 3 Dage har jeg med Frhlich og 4 andre, som jeg har lrt at kjende paa Reisen, besgt det saxiske Schweits, jeg fler mig ganske veemodig ved at forlade det kjre Bjergland, det var mig slet ikke fremmed, det fraperede mig ikke, men jeg var hjemme, jeg var nogle Timer ret lykkelig.Vi reiste ogsaa temmelig billig! tnk Dem, med Frer og Alt, blev det der i disse 3 Dage, kun lidt over 4 Rdlr preusisk; ellers har jeg givet mange Penge ud; det koster at lre at reise mrker jeg. Frhlig gav det 3 dobbelte ud det frste Aar, af hvad han siden har givet; De veed jeg fik 75 Species nogle danske Rbdlr, af disse har jeg nu, efter at have betalt Alt lige til Berlin, samt kjbt et Par Stvler, en Skjorte, to Par Strmper og nogle andre smaae Ndvendigheder, endnu 1 Luisdor og 2 Thaler preusisk; jeg bruger altsaa en 4 a 5 Luidorer for at slippe hjem, mere end jeg havde med, men det er da ikke saa meget! Nu vil Reisen nok bringe mig det dobbelte ind igjen, det vil sige, halv i Penge, og halv i aandelig Profit. Dahl har forret mig nogle smaa Skizzer, og et af disse er Oliefarve paa Lrret; han har ret hjerteligt taget sig af mig, og det gjorte mig ondt at sige ham Levvel, maaskee for stedse. Med Eilwagen til Berlin, maa jeg give 2 Fredriksdorer, fra Berlin til Hamborg koster det 3. De seer altsaa, at jeg i de vrige Henseender, efter hvad jeg har givet ud, brer mig ret fornuftig ad, naar jeg selv skal sige.

Berlin den 11 Juni.

I Aftes kom jeg hertil, og strax i Dag opsgte jeg Freund, hvor jeg til min store Glde fandt Deres kjre, kjre Brev; ja jeg holder af Dem som en Broder, tak for hver Linnie! nei, jeg misforstaaer Dem ikke, jeg kan ikke engang blive bedrvet, saa rligt De udfolder Deres Hjerte for mig; gid jeg havde Deres Characteer, Deres hele jeg; o, jeg fler nok, hvormeget jeg i mange Henseender staaer under Dem! men vr mig altid, hvad De nu er, min sande, maaskee, rligste Ven, jeg trnger virkelig dertil. Jeg vil ingen Hemmeligheder have for Dem; ja, jeg har den hele Vinter ret vret sjlesyg, mine Digte, kan sige Dem Grunden, jeg har, vistnok, vret altfor aabenmundet med Flelser61, som Verden, og mest hos mig, vil udlee. Mit forrige Lune faaer jeg aldrig, men jeg har vundet en Ligegyldighed for Verden, som vist vil hjlpe paa min Characteers Svaghed. De vil fle med mig, og finde at Livet vistnok har tumlet mig lidt for slemt. En riig, smuk, aandrig Pige, der fler det samme for mig, som jeg for hende, lrte jeg at kjende i Sommer, hun var forlovet, og Forhold bd hende gte en Mand, der allene tog hende for hendes Formue; hun blev gift kort fr jeg reiste, nogle Ord, er det eneste jeg har fra hende, hvor hun beder mig, ssterligt, at glemme Alt; derfor var det jeg vilde bort, maatte bort, o jeg har grdt som et Barn. Det var jo uklogt af mig, fattige Menneske, at blive forelsket, vel havde hun Formue nok for os begge, men saa havde Folk dog sagt, det var en Speculation, og det vilde have saaret mig dybt. Gud har saa forunderligt ledet Alt for mig, ogsaa dette maa lede til noget Godt, troer jeg, men hvilket veed jeg ikke. Jeg fler nu en Tomhed i min hele Sjl, der gjr mig kold og ligegyldig; o kjre, kjre Eduard, jeg nsker i Grunden at jeg maatte de! hvad stort eller godt bliver der vel for mig i Verden, at gjre! men ikke mere; nei, De skriver mig jo endnu engang til? Torsdagen den 16 reiser jeg herfra til Hamborg og fra Hamburg, rimeligviis den 19 eller 20, kan et Brev fra Dem indtrffe der, til denne Tid, vil jeg blive meget lykkelig, i alle Tilflde venter jeg sikkert et, hjemme hos Deres Fader! Digteren Tieck, troer jeg holder af mig, han trykkede mig fast til sit Hjerte da vi skildtes ad, og sagde mig ret faderligt megen Trst og Haab paa min Digtervei, det greb mig underligt, og jeg brast i Graad, han skrev da i Hast et Par Ord, som jeg skulde gjemme til Erindring. Jeg har i Grunden fundet saa mange gode Mennesker, der vise mig Venlighed, Veiret er ogsaa meget gunstigt kun, de sidste Dage i Dresden og nu her i Berlin, regner det. Colera frygter man meget for, kun 1/4 Miil herfra er der en Cordon, da et Huus der er mistnkt, man tr ingen Limonade drikke, selv Conditoren raader Folk der fra. I Aften er jeg saa heldig at faae Oberon, men der er grusomt Rift om Billietter, jeg maa give 1 Rdlr preusisk for en Bilet. Men nu lev vel! Gud velsigne Dem for Deres Venskab og rlighed mod mig, De vil vist aldrig misforstaae mig! Hils alle vore flles Venner og Bekjendtere, i Hamburg afsender jeg endnu et Brev til Dem, thi De vil jo have tre? Lev vel! Lev vel!

Deres Ven

Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin