Dato: 9. juli 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

169. Til Jonas Collin.Vernet, Pyrenées orientales den 9 Juli 1846.

Min kjære faderlige Ven !

Tak for Brevet jeg fik i Neapel, jeg har senere skrevet Dem til igjen fra Marseille og haaber at De har modtaget samme og arangeret for mig hvad jeg bad om, et Creditiv fra Hambroe paa Genf (i Schweitz) og paa Frankfurth am Main, især dette sidste Sted. Summen skulde bestaae af de 300 Rdlr der kan hæves for det sidste HalvAar 1846 (i Zahlkassen) samt Indtægten for liden Kirsten, Mulatten og Hr R'ndash; (De kjender ham desværre). Jeg fik i Neapel et Brev fra Frøken Hanck[,] hun fortalte mig at de i Kjøbenhavn havde havdt et nyt Stykke Hr Rasmussen, der var aldeles udpebet, "det var blevet antaget af Theaterdirectionen fordi det var skrevet af en meget hæitstaaende Mand, der fra Scenen vilde oponere mod Bladene, men ikke var vittig nok til det." – Jeg beder Dem at De vil læse det større her medfælgende Brev til Fru Drevsen, deri har jeg fortalt mine Begivenheder her til, dernæst er De saa god at uddele de andre smaa Breve, blandt disse er et lille eet til Fru Balling, vil De slaae Convelut derom, og lade det sende til hende (Laxegaden N° 220 anden Sal). Bed Theodor paa det hjerteligste hilse Wilken Hornemann fra mig og gratulere ham og Frøken Gottschalk; det samme overdrager jeg Dem med Hensyn til Etatsraad Holm. Fra Adler har jeg intet Brev faaet; jeg gjentager derfor min Bøn til Dem om at erfare af Kongen selv om han naadigst har modtaget min Skrivelse og om han, (efter Formelen) tillader at jeg maa bære den røde Ørn, dette giver De mig sikker Beskeed om i Deres næste Brev, som, naar De skriver strax efter Modtagelsen af dette, endnu kan sendes til Genf i Schweitz. – Jeg er som De seer af Overskriften og læser om i Brevet til Ingeborg, lige ved den spanske Grændse, der er aldeles roligt inde i Landet, jeg har Intet at frygte, i det mindste ved at reise til Barzelone, men jeg bruger i Diligensen een Nat og næsten to Dage og det er hvad jeg frygter for jeg ikke holder ud; et vilde være skrækkeligt om jeg paa Veien maatte blive tilbage i en spansk Landsby, i et Land hvor jeg ikke kan Sproget, hvor jeg maaskee ikke fandt Læge; Alle raade mig fra Reisen paa denne Aarstid og jeg opgiver den, uagtet det er mig skrækkeligt tungt, gid jeg havde begyndt min Reise i Foraaret med Spanien, saa havde jeg været der, men jeg vilde have det Interessanteste tilsidst og havde ikke Anelse om at Varmen i de sydlige Lande saaledes kan betvinge et Menneske; for ret at give Dem et Begreb om hvorledes jeg leed i Neapel vil jeg fortælle Dem at een Middag hos Voigts hvor Fruen saa inderligt meget bad mig om atlæse et Eventyr gjorte jeg det, uagtet under Læsningen Vandet sprang mig ud af alle Porer; man bad mig endnu at læse eet, jeg sagde jeg kunde ikke, jeg var for angrebet, Fru Voigt blev desuagtet ved at bede og saa læste jeg eet af de mindste, men sank ganske afmægtig hen, maatte lægge mig paa Sophaen og havde neppe Kræfter at vinde ned af Trapperne. – I Frankerige føler jeg mig stærkere og nu er jeg paa tredie Dag i Vernet, hvor jeg denne Morgen har gjort en ganske ordenlig Fodtour i Bjergene. Det Hele er kun en nerveus Svækkelse foraarsaget ved Heden og ved at jeg, ubekjendt om dens Magt, i Begyndelsen ikke brød mig om [den], men løb lystig omkring for at see Alt. – Jeg reiser om nogle Dage om i Pyrenæerne og gaaer da over Cette og Lyon til Genf! Hils Eduard og Jette, Gotlieb og Gusta etc. etc.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost