The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. april 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: A. F. Elmquist
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 14. April 1831

Kjre Hr. Elmquist.

De har nu i en lille Evighed ikke hrt fra mig, men Grunden her til er, at jeg har saa ganske beskjftiget mig med at samle Materialer til mn Roman, saa at jeg i den Tid ikke har kundet bestille meget andet. I Dag har jeg ellers den Fornjelse at tilsende Dem to nye Digte, det ene er originalt, det andet derimod en Bearbeidelse af Bellmanns smukke Vuggevise; det vil fornie mig om De kan benytte den i Lsefrugterne. - Naar Deres Sn nu reiser hjem skal De faa nogle andre Smaasager, som jeg vil gjemme til denne gode Leilighed. Nu begynder da Vaaren, Trerne springe ud,og jeg fler da ogsaa trang til at springe med, men denne Gang skal det vre en lnger Reise, end den jydske ifjor; jeg vil besge Udlandet. Jeg maa ud i Verden lidt, herhjemme sniger der sig formeget sygeligt ind i min Sjl, som jo ogsaa mine sidste Digte bre prg af; det vil derfor i mange Henseende vre godt for mig at komme lidt ud. Jeg reiser, frst i Mai, over Hamborg til Harzen, seer maaskee Kassel og Berliin og smukke Stder der ligge der imellem, og haaber at bringe et stort poetisk Udbytte hjem. Jeg maa selv betale Reisen, altsaa kan jeg ikke blive lnge borte. 150 Rdlr vil jeg tage ud af Sparekassen, mere tr jeg ikke, men det bliver da for lidt, hvorfor jeg i disse Dage, ser at trkke ind Alt hvad jeg kan faae fra de Boghandlere der have faaet mine sidste Digte; De vil derfor bevise mig en srdeles stor Tjeneste ved at lade mig faae, ved denne Maaneds Slutning alt hvad De til den Tid har kunnet og kan indbringe (Deres Rabat fradraget) fra Phantasier og Skizzer. Jeg haaber at De ret overrasker mig med en Slump Penge, thi De er den jeg haaber det eneste fra. Til Gjengjld skal De faae et af de bedste Digte jeg skriver i Udlandet, men nu disse, thi Pladsen er ikke stor her. - Hils Deres gode Kone og Brn!

Sygt er mit vilde Hjerte

*

Ak, Natten er saa lang, saa lang
Sygt er mit vilde Hjerte,
Jeg trnger til en Vuggesang,
Der dulme kan min Smerte.

Jeg fler mig saa trt, saa trt,
Men Hjertet kan ei blunde.
Det kan ei lnger drmme det,
Som Barnet engang kunde!

Ja drmme, drmme er saa smukt
En Himmel Drmmen bringer
Naar Svnen har vort ie lukt,
Da faae vi Engle-Vinger
Vi bliver atter Brn igjen
Med Barnets Fryd og Smerte
Hvert Menneske er os en Ven
Og trofast hvert et Hjerte.

Alt har jeg Drmme-Himlen tmt,
Seet Livets strke Strmme,
Ja, jeg har levet, jeg har drmt,
Hvad Hjertet her kan drmme!
Dog bruser det saa mangen Gang,
Sygt er det vilde Hjerte,
Kun Ddens dybe Vuggesang
Kan dulme denne Smerte

H.C. Andersen

Vuggevise

(frit efter Bellmann).
Sov Barnlille, uden Vee,
Tidsnok vil det ende,
Du vor onde Tid skal see
Og dens galde kjende!
Verden er en Sorgens .
Bedst du aander, skal du de
blive Muld i Graven.
*
Eengang fld en Kilde frem
Mellem Skovens Ege,
Og en lille Dreng, med dem,
Sprang i muntre Lege;
Bedst som han sit Billed saae
I de klare Blger staae,
Var det reent forsvundet.
*
Saadant er vort Jordliv her,
Gid jeg det ei vidste!
Som vi aande bedst nu der,
Ligge vi i Kiste!
ja, Barnlille, tnk derpaa
Naar du seer de Blomster smaae
Smykke Mark og Enge.
*
Visselulle, hr du mig,
Giv dig Gud det bedste!
Naar du vaagner, jeg til dig
kKipper Mnd og Heste!
Bygger Korthuus - lulle - lul!
Derpaa blser dem omkuld;
Synger smukke Viser.
*
Moder her til Barnet har
Kirsebr og Blommer
Og er du en lille rar -
Prstemanden kommer,
Smukke Navne da du faaer,
Visselulle! Vuggen gaaer,
Sov min sde Unge!
H. C. Andersen

Jo flere Penge jeg kan indkassere, deslnger syd paa kan jeg komme, derfor haaber jeg at De af Interesse for mit poetiske &jeg' seer at trkke ind til mig hvad der kan erholdes fra de der have Bgerne i Kommision for Dem. - De skulde ellers ikke selv have Lyst at gjre denne Reise? Vi kunne saa mdes i Hamborg. Dr. Ryge og Overskou reise ogsa paa denne Tid til Paris, den sidste har faaet Understttelse til sin. Lev vel. Deres meget forbundne.

Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost