Dato: 5. december 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Augusta Söeborg
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 5. December 1830.

Kjære Fru Søeborg!

Nu har jeg da besørget det forønskede Bommesi, det kostede 2 [Skilling] Alen, gid de nu maa være godt, ligesom ogsaa Spatierne og Schlieskvadraterne til Deres Moder; er dette Tilfældet, maaskee jeg da for Eftertiden kan besørge Deres smaae Kommisioner. - De har ellers, efter Deres Brev at slutte, ganske underlige Begreber om mit egentlige Jeg; De mener, at jeg er blev en en Sværmer, et sygeligt Væsen, der plager sin Omgivning med Suk og Jeremiader; nei, tro ikke det; jeg er bleven mere alvorlig end før, det er jo naturligt, jeg bliver ældre, mine Sorger indeslutter jeg i mig selv, de ere ikke skabte til at more; men de kaste et Skjær over mine Digte, hvorved sikkert disse vinde, og det er jo en Fordel; een sand, broderlig Ven har jeg, det er den Eneste jeg plager med mit Mismod; men han er af Hjertet saaledes min, at han kan føle hele min Sorg. - Ikke Alt kan man fortælle i Breve, De skulde ellers see, at Tingene ere langt alvorligere, end De troer, - o, De vilde sikkert ret levende kunne føle den dybe Grund til mit Alvor, naar De vidste, hvad De umulig nu kan tænke Dem. - Ja, jeg var i Sandhed uden alt Hjerte, derom ikke disse Sammenkjedninger i mit Livs Drama virkede betydende ind paa mig. At jeg bærer min Skjæbne, som andre Mennesker, er rimeligt; de største Sorger kan opløses til Veemod; saaledes ville engang' ogsaa mine. Fra de 5 Rdl blev 3 [Skilling] tilovers, disse vilde jeg ikke sende med, det er bedre, de drages fra, naar De sender mig Penge fra mine mange Subscribenter.

Hvad siger De til, at Overskou var Forfatter til Øster og Vestergade? Det har frapperet Folk. Ingen var indviet i Hemmeligheden uden Collin, Liebe og Brintzlau; forleden betroede Overskou denne Hemmelighed til Exellentsen Holstein, der var saa uforskammet, strax at bryde den; det fortjener den høieste Dadel; thi Overskou skader det dog, naar han oftere skriver; Publicum er ikke godt stemt for ham, selv nu ærgre Mange sig, at de have rost hans Arbeider. - Vil De ikke nok, ret snart, lade indlagte Brev besørge til min Moder. - Hils Deres gode Moder, Søster og de kjære Pigebørn, Alle ret hjerteligt fra

Deres hengivne Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost