Dato: 11. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Til Jonas Collin.

Min kjære faderlige Ven!

Den Glæde jeg haaber og troer De har af min virkelige, og betydelige Erkjendelse i Tydskland og Engeland haaberjeg overveier den ærgrelse De kan have fælt over det sidste dramatiske Uheld; tak for Deres Interesse, De skal en anden Gang have mindre Skam af mig !–Gid De snart maa kunde sige: "Glæde har jeg dog af ham !« – De skal, De maa ! mit Navn har en bedre Klang end De veed ! – At jeg imidlertid skriver saasnart igjen ligger i, at mit sidste Brev til Eduard var for mig af stor Vigtighed, det var om et Creditiv og nu saae jeg af hans senere Brev at han midt i April, netop da mit Brev maatte indtræffe, vilde reise til Wien, jeg iler derfor med at skrive til Dem det samme jeg lagde ham paa Hjertet og beder Dem at arangere samme. Jeg bliver her i Rom til den sidste April, da reiser jeg til Neapel, hvor jeg ganske vist bliver hele Mai, men der skulde jeg lægge Planen for min Reise i Spanien og Hjemveien. Dette mit Brev faaer De sidst i April og jeg beder Dem om De da den første eller anden Mai, vil sende mig til Neapel et Creditiv paa 500 Rdlr, det skulde lyde paa Neapel, Marseille, Valencia og Malaga. – Jeg beder Dem mit De ved Theatret vil hæve hvad jeg kan have for de Stykker der ere gaaede i Vinter, dernæst Indtægten for Hr Rasmussen og endelig hvad der tilfalder mig som Forfatter for Liden Kirsten, jeg haaber det er givet et Par Gange; disse tre forskjellige Indtægter, fraregnet de 50 Rdlr jeg fik formeget paa mit tidligere Creditiv, maa dog ganske sikkert blive 200 Rdlr er det mere, da lad dette kun komme paa Creditivet, men gjør mig den Tjeneste i Deres Brev at sætte disse tre Indtægtskilder ud fra hinanden, hvormeget jeg har for hver og hvor tidt Liden Kirsten er givet; (som Forfatter faaer jeg nok noget for Antagelsen afStykket foruden min Deel af Indtægten hver Aften). Dernæst er De saa god at hæve de 300 Rdlr jeg har i Sparekassen, disse med de – formodentlige – 200 Rdlr, giør altsaa 500 Rdlr. Af min aarlige Indtægt har jeg endnu urørt 300 Rdlr for den sidste Halvdeel af Aaret, men disse beder jeg Dem endnu ikke røre. Man siger mig at der er megen Uorden paa Posthuset i Neapel, det bliver nok derfor bedst at mit Brev med Creditivet adresseres til min Banquier Rotschild i Neapel; et Brev bruger derhen 16 Dage, faaer jeg altsaa ikke Brevet der til den 20 eller 22 Mai, da er det forfeilet og jeg skriver da strax igjen, men jeg haaber det gaaer rigtig, og at jeg ikke nædes at ligge at vente med Angest og Uroe. Paa Reisen i Spanien vil De sjeldnere høre fra mig, men jeg haaber Alt gaaer lykkeligt. Guds bedste Villie skeer i Alt!

- De sender altsaa Creditivet den første eller anden Mai; det vilde naturligviis overraske mig paa det behageligste om det gik over de 500 Rdlr; fremfor Alt glem ikke Marseille derpaa. I Dresden fik jeg et meget venligt Brev fra Adler, han fortalte mig at han havde læst mit Brev for Kongen, og meente at jeg skulde skrive et lignende til hans Majestæt og fortælle alle Slags, det har jeg gjort, alt i Wien; i Brevet bad jeg Kongen om han gjennem Dem »Conferentsraad Collin«, eller Adler, vilde lade mig i Rom underrettes om, dels min preusiske Orden, om dens Bærelse, etc. samt om han havde naadig optaget min Skrivelse; egentligt om han vil have eller tillade flere af den Slags; giv mig Beskeed herom. Cancellieraad Thomsen med Engelhard og Herbst kom her i Onsdags, de havde i Nærheden af Perugia det Uheld at vælte; Thomsen er aldeles sluppet godt derfra; Herbst har stædt Haanden, saa han bærer den i Bandage, men den stakkels Engelhardt har slaaet Knæet og da han med dette senere er reist fire Dage, saa ligger han nu til Sengs og har Igler paa; han haaber at komme op om otte Dage, men jeg frygter det varer længer, thi der er Vand i Knæet; jeg besøger ham daglig, Humeuret er meget godt – Siden vi tale om Knæ, saa husker jeg paa Jomf Fjeldsted, hun var reist fra Rom netop Dagen færjeg kom, og taget til Ischia. Vi lide her daglig af Scirocco, Himlen er ganske hvidgraae, Bjergene see ud som om de laae i Theevand, og der komme nogle Luftninger, som havde man Ansigtet mod en Theetud. Aftenerne ere imidlertid smukke og de fleste Folk gaae sommerklædte, af Danske er her fuldt op, og mellem disse et Par ægte Drivere. Visse Folk; skulde man sætte paa Græs og ikke paa Reise. – Dersom Eduard ikke er reist endnu, da beed ham skrive mig først til og sige mig om han har Lyst at gjøre Bekjendtskaber i Tydskland, jeg skriver ham til i Wien og skal da til de Byer han ænsker, lægge et Par Ord ind, saa at han det være hvilken stor By han vil, skal finde en venlig Modtagelse, som H. C. Andersens første Ven. – Jeg haaber at han og Jette have faaet mit Brev fra Wien hvori jeg opgav ham Reise-Route og Udgifter. Man fortæller her mange Historier fra Kjøbenhavn, om et nyt Theater, som Overskou staaer for; om en Arv Kongen har faaet, om Frøken Aagesens Forlovelse med en gammel Mand, hvem veed jeg ikke etc. – Er disse Historier sandfærdige. To Billedhuggere, en tydsk og en dansk gjære i denne Tid hver min Buste; den ene gaaer til Berlin. Jeg er den eneste Nordboe, hvis Ankomst til Italien de tydske Blade her have anmældt; jeg er særdeles vel optaget her hos flere tydske Diplomater, og vel anbefalet Cardinalen Monsignor Spada;

Er Eduard ikke reist, da siig til ham atjeg sender ham i Wien den første Afdeling af Biographien til Gjennemlæsning; i Leipzig taler han vel med Gade, Mendelsohn og Lorck, der Alle hilses paa det venligste. Og nu Lev vel t til den 20 Mai altsaa Creditiv og Brev i Neapel; fortæl mig noget glædeligt, jeg har altid en lille Skræk fær jeg har læst de danske Breve.

Hils Alle.

Deres sønlig hengivne

Rom den 11 April 1846. H. C. Andersen.

Efterskrift til Faderen. Rom 11 April 1846.

Kolberg har bedet mig at skrive til Dem, i Anledning af den Bestilling han har faaet paa to Figurer; Bissen overlod han at der blev valgt for ham hvad han skulde gjøre, men han har endnu Intet hørt, og han ænskede gjerne snart at begynde. I Sommer sender han hjem et smukt christeligt Basrelief: Englen ved Graven, samt Kücklers og min Buste, desuden i Marmor en Christus. Iaftes er skeet en stor Ulykke med to Damer fra Berlin, Moder og Datter, de gik op af deres Trappe, der her er af Steen og steil, Moderen tabte Balanze og faldt tilbage paa Datteren der strax blev slaaet ihjel, Moderen døde først imorges. – Efterretningerne fra Kunstforeningen gjøres her stort Grin af. – Hils Theodor.

Deres trofast heng.

H. C. A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost