The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. marts 1846
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenh. 17/3, 46.

Hvis min Beregning ikke er alt for urigtig vil dette Svar paa Deres hjertelige, broderlige Linier naae Dem paa Deres Fdselsdag, en Dag hvorpaa jeg ellers er saa vandt til at tale lidt med Dem kjre Andersen, at det altid vil blive en Trang for mig endten det nu skeer gjennem Lben eller Pennen. Jeg kan idag kun sige Gudvelsigne Dem og gjre Deres Sjl altid saa klar og varm som den Himmel der vistnok hvlver sig over Dem, naar De modtager disse Linier. Jeg har havt megen Glde over Deres Orden868 , ja jeg har paa Deres Vegne vret stolt af den. Klder den godt, og mon den vil trkke Professoren efter sig naaer De kommer hjem - Jeg tnker det nsten, dog saa vilde De maaskee blive mig en mere fremmed Andersen; medens De nu altid er mig den gamle med det barnlige og dog ofte dybe Sind, der ejer Toner af en nordisk Grundakkord som jeg for ingen Priis vilde savne hos min Ungdomsven, fordi det er dem der har fdt min Interesse og opfostret mit Venskab og fordi Solstraalens Glands for mig altid maae have Alvorets og Veemodens Skygge som Baggrund naar den ret skal tiltale min alvorlige Sjl, i gamle Dage viste De mig ofte denne Baggrund, og for mig skinner den gudskeelov altid igjennem det brogede Teppe, som De i den senere Tid oftere end fr lader falde nedover den. De har ventet et langt Brev, og faaer nu kun et kort, ikke fordi Deres var det; men fordi det i lang, lang Tid har vret mig aldeles forbuden at skrive, og endskjndt jeg har havt den bedste Villie til at overtrde Forbudet, har det vret mig physisk umuligt. Dagen efter at jeg havde skrevet mit sidste Brev til Dem maatte jeg blive liggende fordi nogle rheumathiske Smerter som jeg alt paa Norgereisen havde tiltrukken mig, toge meget strkt Overhaand. Jeg laae nu 12 Dage, blev nogenlunde helbredet og begyndte at gaae lidt ud igjen; men faldt paany tilbage og blev saa syg som jeg endnu aldrig har vret. At min Roman, hvis vrige Indhold nsten var ordnet i mine Tanker, uden at jeg under den bestandige Uro der findes i et Dagligvrelse havde funden Kraft og Leilighed til at nedskrive det, nu igjen, og for lang Tid, maatte hvile forbedrede ikke det Onde, indtil en aldeles Svaghed bervede mig Tanken paa den og alt Andet undtagen Flelsen af Guds Nrhed. Mit Onde er ikke hevet, det er den samme Galdesygdom hvoraf Bedstemoder dde, og hvoraf Tante Gusta nsten i et heelt Aar var opgivet; men formodentlig i en ringere Grad, dens Aarsag vides ikke, siger Lgen, det er den der i de sidste Aar har givet min Hud den forunderlige Bruunhed; man kan forresten see paa Tante Au at den kan helbredes og jeg er i de sidste Dage saa betydelig bedre efter et Brndvand jeg drikker, saa jeg haaber at det for denne Gang er overstaaet. Min Sjl er nu tilfreds og taknemmelig for det fornyede Liv Gud har skjnket mig, endskjndt jeg under min store Svaghed, med Lngsel paa et forhjet Liv i Gud og paa Gjensynet med min Fader og det sde lille Barn jeg saae de i Norge. Men jeg trtter Dem med denne vidtlftige Sygdomshistorie; langtrukken fordi det er de frste Linier jeg endog uden Lgens Tilladelse skriver, medens jeg derimod alt i 14 Dage har beskjftiget mig med Haandarbejde, og to Gange gaaet lidt i Luften. Alt hvad jeg til min Roman havde sammendrmt, maatte jeg gjre mig al optnkelig Umage for at forjage, fordi det bervede mig Ro og Svn; min Phantasi har kun beholdt nogle enkelte taagede Omrits; halve Aars Ophold kan ingen Eenhed give et Arbejde, jeg har nu saagodt som opgivet dette; men selv om Gud aldrig giver mig Kraft til noget Nyt og Bedre, hvilket jeg dog haaber, vil jeg dog med Rolighed og uden Selvbebreidelse bre det; thi det skal ikke blive aandelig Slvhed, eller nogen som helst anden aandelig Svaghed der afholder mig derfra, og naaer den legemlige svigter, haaber jeg, at jeg altid som nu vil fle, at jeg kan blive et nyttigt Medlem af Samfundet uden at vre en maadelig Digterinde, et godt og vistnok ligesaa lykkeligt Menneske alligevel.

Imorgen Aften Torsdag d. 19de er der averteret et nyt Stykke til Opfrelse, der hedder: "Herr Rasmussen"869 , den lille Frken Alberti870der forleden gjorde os Visit, lod sig forlyde med at det skulde vre af Dem, vidste jeg det og kunde blodt tnke derpaa, vilde jeg see det; men det er mig endnu umuligt. Holder jeg mit Brev tilbage for efter Andres Relationer at mlde Dem dets Udfald kommer det ikke til d. 2 April, er Stykket virkelig af Dem hvilket jeg egentlig slet ingen Tro har til skriver Collin jo nok stram isr da han dog vist gratulerer Dem. Disse Linier gaae derfor bort inden Stykkets Opfrelse. Jeg har skrevet nogle Ord til Justitsraadinde Collin871for at faar Deres Adresse at vide. Frken Drewsens Forlovelse med Stampe er offentlig deklareret872i disse Dage, Fru Stampe skal vre derimod siger Folk, fordi hun selv bruger saa mange Penge, at hun ikke i flere Aar kan tnke paa at Snnen skulde indgaae et gteskab. Phister er da nu gift med Jfr. Petersen873 , hun skal have vret i hj Grad angreben, inden hun kunde bestemme sig, "gifter jeg mig med ham, bliver jeg ulykkelig " skal hun have sagt til sine Nrmeste "det veed jeg alt for godt; men gifter jeg mig ikke med ham bliver jeg ogsaa ulykkelig da jeg elsker ham." Man siger at de endnu leve lykkeligt sammen. – Debutantinden Jfr. Meier874 en Jdinde, har gjort Lykke og ikke Lykke, hun skal vre styg og kjn, have naturligt Anlg og dog vre en fuldkommen Copi af Fru Hejberg, jeg kan ikke dmme derom, da jeg ikke har seet hende. Hendes frste Debut var i Romeo og Julie. Af nyere stethisk Litteratur har jeg lst "Jden" af Corsarens Udgiver, der skriver under Navnet Ludvig Meier875 ; en meget interessant Novelle, der dog efterlader et uhyggeligt Indtryk, et Par Enkeltheder i denne Bog mindede mig om Momenter af Deres "Spillemand", samme Forfatter leverede i "Gaca" en lille Fortlling876 , skrevet med den fortrinligste Plastik og med et Lune som jeg fandt uimodstaaeligt, Gas Udgiver havde givet en Beskrivelse af Christiania med dens Omegn, som jeg kun lste nogle Blade af da jeg ikke vidste hvortil jeg skulde henfre det Hele, det forekom mig for dumt til at vre Satire; og for uvidene til at vre Alvor877 . Af en Samtale som Herr J. P. Mller frer i Hauchs Huus i Sor river han ned paa den lille "Fanny" (Jfr. Nielsen), for hendes sidste Arbejde878 , som jeg rigtignok ikke ulst kan bedmme, for andre Forfatterinder holder han et moralsk Foredrag hvis Point er at Regjeringen hellere maatte give dem en Understttelse for at tie . Noget kan der vel vre deri, og vil Herr J P M skaffe mig en saadan Pension vil jeg med Lethed forbinde mig til – ikke at lade vre at skrive, men til ikke at udgive Noget; men havde han kunnet udvirke Noget for sig selv havde "Fanny" vel ikke faaet saa mange Skjnd. Bogen indeholder af vrdifuldt kun Digte af Herz, Winther og Andersens smukke Sang til "Jenny Lind"879 . Igaaraftes var der Concert i Studentersangforeningen hvor blandt Andet Sangen af Kenilworth: "Hvor der vindes Laurbrkrandse", og det smukke Jgerchor af Lykkens Blomst (hvortil jeg finder Ordene saa deilige) bleve afsungne. – Jeg har i disse Dage "Havfruen" af Forfatteren til "En Vandring i Syden"880 ; men har ikke kunnet beqvemme mig til at begynde paa den den skal vre ret interessant; men naar det Phantastiske ikke behandles af en ret Stor Digter foretrkker jeg den simple Fornuft. – Jeg har tidligere naar jeg lste Baggesens Biographie undertiden sammenlignet Dem med den barnlige excentriske Digter og Deres Stilling i Livet med den Kreds han aandede i. Det Sidste er endnu Tilfldet; men for det Frste beder jeg Dem om Forladelse, thi De er dog et anderledes fornuftigt Menneske end B'ndash; endskjndt de ikke philosopherer saa meget som han gjorde, uden dog mindst af Alt at vre Philosoph. Tnk Dem i sidste Deel, der nu er udkommet881 , der hans Kone, hans tilbedte og elskvrdige Sophie som han endog som gammel Mand aldrig kunde glemme, han er fortvivlet, ganske ude af sig selv; men forlover sig i det frste Aar efter hendes Dd – 3 Gange. Hans Forlovede ere alle Engle; men Revolutionstiden og Familieomstndigheder gjr at de to frste igjen hve Forlovelserne. Min Mening med disse Linier er naturligviis at jeg anseer Dem for to Gange fornuftigere end B'ndash;, for den tredie Gang vilde jcg derimod rkke Dem begge mine Hnder og mit Hjertes bedste Lyknskninger, og dog troer jeg jeg vilde sige: Vlg ikke som Jerichau en Konstnerinde882 eller Italienerinde, det er et Vovestykke der'ndash; , dog maaskee kan gaae godt. De er endnu i Wien seer jeg af Adressen, det maa isr for jeblikket vre et interessant Opholdssted. – Mit Brev er kjedsommeligt, men jeg har jo saa lidt at besvare, veed saagodt som Intet om Dem. Giv mig en Skildring af hvad der har grebet Dem, en kort Beskrivelse over de Mennesker De omgaaes. "Nogle Draaber Aandens Viin" og min Aand skal endnu have Svingkraft til at flge Dem. Deres gamle sygelige Ssters Hjerte er endnu som en Sangbund hvori Deres Toner give en Gjenlyd. Levvel kjre Andersen! tusende Hilsener og Lyknskninger fra Moder og Sstrene; ogsaa alle Lsses hilse og Tante Mine der var henrykt baade over Orden og Hilsen. Jeg hrer i dette jeblik at Frken Aagesen er bleven forlovet med hendes Oncle den gamle Etatsraad Holm883 . Fr. Herbstes Giftermaal med en Etatsraad V. der er 70 Aar men ejer en Villa uden for Neapel og tre Tnder Guld884 , er vel en gammel Nyhed for Dem? Vor Tids unge Piger ere rigtignok saa fornuftige, saa – ja saa man nsten maa skamme sig paa deres Vegne, eller ogsaa ansee sine egne Begreber for overspendte. Indlagte lille Brev fra Caroline og mig til Thorald Lsse er De maaskee saa god at give ham, naar De sees i Rom, det er Svar paa nogle venlige Linier han alt ifjor Sommer tilskrev os. Jeg har vret saa indbildsk at troe at De hellere vilde have et utydeligt og sletskrevet end et kort Brev, blot De nu kan lse det.

Deres inderlig hengivne Henr. Hanck

+ Ludvig kom strax op for at mlde os Deres Udmrkelse.

Et Drama af Wiborg "Kong Wolmer og Havfruen"885 er i disse Dage bleven udpeben. I den Tid jeg laa var det Foraar, vi havde sidst i Februar Storke, frst i Marts Violer, nu er det igjen Vinter, Storm og Slud.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost