The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. februar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

165. Til E. Collin.

Leipzig den 11 Februar 1846.

Kjre Ven

De skulde ikke have Brev fra mig fr jeg i Dresden havde hrt fra Dem, men efter i Dag at have talt med Gade, iler jeg med at skrive. Igaar kom jeg her til; alt i Aftes sad den gode Mendelsohn herhjemme og sladdrede ret gemytligt, spurgte mig om Dem; i Dag har jeg sgt og fundet Gade, der med Glde tog mod Tilbudet at han skulde componere Nkken og det er for denne Texts Skyld jeg iler med at skrive Dem til, om De, saaledes, som De selv har foreslaaet, vil lade besrge en Afskrift og paa det aller hurtigste slaae en Convelut om den og sende den til Gade her i Leipzig, Theaterdirectionen, De kan sprge Deres Fader, har vel Intet at indvende imod at de faaer Gade istedetfor Rung; denne lille Opera vil da, efter den Navnevrdie Componist og Forfatter har i Tydskland ogsaa herude kunde komme paa Scenen og maaskee saaledes blive den frste danske Opera, der gaaer Syd for Elben. Vil De nu vre saa god at besrge dette snarest mueligt. Gade og Mendelsohn sende Dem Hilsener.

Sidste Lverdag forlod jeg Weimar, hvor jeg har opholdt mig en heel Maaned, det var mig en tung Afsked, tung, som om jeg forlod mit egentlige Hjem; saa megen Kjrlighed, saa megen sand Hengivenhed, som jeg der i rigt Maal har faaet, kan jeg kun hos nogle Enkelte i Hjemmet sge Mage til. Kammerherre Beaulieu fulgte mig til Jena og blev der til seent paa Aftenen, vi grd begge to, som Brn, ved Adskillelsen; vi vare blevne hinanden saa kjre; Morgen og Aften sad vi saa fortroligt sammen ved vor Kaffe og Thee, vi forstode hinanden; og han er en del, elskelig Characteer, en fiin, dannet Mand for den hiere Verden og et Hjerte for Alle.Ogsaa Jenny Lind, lod det til blev ham venlig og god, og Madms: Johansen sagde altid, man kan see han elsker Andersen!Arvestorhertugen sagde jeg Farvel Aftenen fr min Afreise, men Resultatet blev dog at jeg endnu engang om Morgenen vilde komme til ham; jeg var der paa Slottet Klokken 7, han sprang ud af Sengen, kastede kun en Kappe om sig og vi sad fortrolige, men bedrvede over det at skilles, vi sladdrede en halv Time, jeg var gruelig bevget, han trykkede mig til sit Bryst og vi lovede altid at blive for hverandre hvad vi i Hjertet ere, Venner, trofaste Venner!han forrede mig et smukt Album, med Prospecter af alle de Stder, vi sammen have besgt; jeg har Intet at give Dem, sagde han, Intet, som Konger og Frster, men jeg har givet Dem mit inderligste Venskab, mit fulde Hjerte! han lovede at jeg i Jena skulde faae fra ham et Anbefalings Brev til Erkehertug Stephan i sterig; jeg kom til Jena; den tredie Dag der skulde Brevet komme, der kom intet, men jeg nrede ingen Tvivl om at han huskede mig, jeg sad ved Bordet, og da ja han kom selv til Jena med Brevet: Det faldt mig ind, sagde han, at det var Dem kjrest jeg selv bragte det og saa fik vi hinanden nok engang at see! Det var hos den gamle Fru von Wohlzogen, Forfatterinden til Agnes von Lillien (og en Sster til Schillers Kone); den gamle Dame er nsten blind, men hun var som seende og ung ved vort jublende Mde, vi fli hinanden om Halsen; der var en Glde! O Gud jeg er ogsaa et Lykkens Barn. (Carl Alexander er 27 Aar, gift med Kongen af Hollands Datter og som De veed Snnesn af Gthes Ven Carl August, den lille Prinds er kaldt op efter denne). Vi spadserede rundt om Byen, gik saa op paa Slottet hvor vi endnu engang sagde Farvel; han forsgte at overtale mig til at opgive Reisen til Italien og vende tilbage til Weimar, blive der i dette Foraar og Sommeren, jeg skulde da boe hos ham paa Ettersburg og paa Wartburg, men jeg kunde ikke, nu mener han jeg kan opgive Spanien og i Efteraaret komme til Weimar, men det er jeg ikke endnu for, uagtet jeg fler det at mit Hjerte vil banke efter Weimar. De skulde see hvilken Kjrlighed jeg der hos alle Familier har mdt, hvorledes man overalt tog imod mig, hvorledes Hoffet der behandlede mig uagtet Etiquetten der er meget strng; daglig var jeg i de frste Selskaber, daglig om den kjre Arvestorhertug, hvis ie altid sgte mig, hvis Haand tryk altid modtog mig. Faderens Fdselsdag blev feiret med prgtig Bal i den prgtige Riddersal; Sidevrelserne vare smykkede med grnt og med Springvand, den unge smukke Grevinde Beust, Manden er Cavaleer hos Arvestorhertugen, var min Dame, jeg havde den re [at] fre hende om i Vrelserne, Arvestorhertugen gjorde ogsaa en Tour med mig, vi sad i et lille feeagtigt Vrelses Musikken klang, Lysene straalede; fra den store Balkon saae Weimar Folk ned i Salen; Arvestorhertugen drak min Skaal, den gamle Storhertuginde, der bar en Slags Krone af Diamanter, lod mig kalde til sig i den store Kreds og med sit moderlige, milde Ansigt spurgte mig om jeg havde Weimar lidt kjr, om jeg var tilfreds der, om snart at komme igjen. Dagen efter gjorte Arvestorhertugen et prgtigt Bal ved Daglys, ude paa Slottet Belvedere, Klokken 2 om Eftermiddagen begyndte Dandsen og varede til ud paa Aftenen. Jeg har til mig selv faaet interesante Haandskrifter i Weimar, Brev fra Gthe, Jean Poul, Herder, Schiller, Wieland osv tnk Dem, den gamle Fru Wohlzogen klippede et Stykke ud af Schillers Manuscript til Wilhelm Tell, for at jeg kunde have hans Haandskrift. Det er ellers komisk hvorledes Folk i Weimar vil finde Lighed med mig og Schiller!

Leipzig 14 Februar 1846.

Frst i Dag faaer jeg mit Brev sluttet, jeg er her igjen paa Strmmen, jeg hrer til Modeartiklerne der ere sgte og saa er man neppe sin egen Herre. Tre Boghandlere, Brockhaus, Lorck og Hrtel have gjort mig samme Tilbud, nemlig 300 preusiske Thaler (400 Dansk) for at revidere en Gesammt-Ausgabe af mine Skrifter, som alt ere oversatte og dernst 3 Frederiksdorer for Arket af hvad nyt jeg skriver, men dette maa da trykkes 3 Maaneder tidligere her, end i Danmark, de haabe at Kongen af Preusen, ved den Interesse han har for mine Skrifter, skal give et Forbud mod at de eftertrykkes, de vente alle at sligt vil skee allerede i Lbet af et Aar, da jeg ganske forunderlig er vurderetomtrent det modsatte, som i Danmark, saa kan De tnke Dem! Endnu har jeg intet Skriftligt gjort med nogen, men jeg vil benytte ieblikket, medens det er der. Mendelsohn er et ganske elskeligt Menneske og holder srdeles af mig, han svrmer i Ordets Forstand for Eventyrene og kun en Spillemann; og da han hrte mig frste Gang lse, fli han imod mig med Jubel og sagde: men De lser jo magelst, Ingen lser Eventyr, som De! Og det er paa Tydsk!Ja, ja min lille Ven, I vide rigtignok ikke hvad I have i mig!291 Det er sandt jeg maa nok her fie Betoningen til, ellers troe I at jeg er blevet hovmods gal, der er Ironi i min Betoning, ellers tr man ikke sige sligt! Men lad mig nu see at jeg fra Hjemmet hrer noget Gldeligt, f Ex fra Theatret maa De dog kunde sige mig noget; naar den gode Holst i min Fravrelse kan faae tre Stykker frem, og det to meget svagelige, saa maa jeg dog ogsaa kunde, der dog har samme Protection, som han maa jeg troe; ja Holst har faae[t] tre paa Benene, har man skrevet mig til fra Kjbenhavn og det ikke skrevet i den kjrligste Hensigt. Jeg har i mine tidligere Breve gjort flere Sprgsmaal, der ikke ere besvarede, jeg kommer derfor paa Slump med dem:

Hvem har De givet et Exemplar af Zeises Oversttelse af Eventyrene?

Hvor vidt er man med liden Kirsten, etc ?

Har Hauch skrevet en Anmldelse af mine Eventyr?

Er Stampes og Jonnas Forlovelse declareret og hvad sagde Mutter?

Hvor boer Deres Svoger Thyberg i Wien?

Ved min Afreise sagde jeg flygtig til Adler og Lewetzou, da de spurgte mig, om de slet Intet hrte fra mig, at jeg vilde skrive; troer De at disse stte Priis paa et Brev fra mig, eller kan jeg betragte det, som en Talemaade.

Er Mulatten, med ny Bestning, bragt paa Theatret?

Er det kun gamle vrdige Syngestykker der drages frem, da er Bruden fra Lammermoor et hist anstndigt og trngende Fruentimmer, sprg kun hendes tause Vrge, Capelmusikus Bredal. Om Ravnen vil jeg ikke tale, men de kunde gjerne lade den Fugl flyve. Hils Ingeborg og Louise! siig dem Tak for de Breve de have tnkt paa at skrive mig til.Min Tanke er tid og levende hos Dem og Deres, der er mit Danmark; skriv mig Intet ubehageligt fra Fdrelandet, jeg vil saa gjerne hnge fast derved, og dog frygter jeg altid derfra at hre hvad der vil kaste Skygge ind i mit solbestraalte Liv herude i mit store Hjem. Jeg er saa lykkelig jeg kan blive, mit Hjerte fuldt af Tak, jeg har jo i Grunden opnaaet Alt. Deres Fader har re af mig, hils Alle!

Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

E.S

I Jena var jeg indbudt at boe hos Boghandler Frohman, hvor Alt var festligt for mig, een Middag saae jeg Stampe der; Holste[ne]ren Mickelsen havde to store Selskaber for mig, hvor jeg fik skjnne Taler; et Digt over mig og Jenny Lind som den esteriske Digter Rollet har skrevet da han traf mig og Jenny i Frsten Gruft ved Schillers og Gthes Kiste lgger jeg her inden i. Den bermte Hase, Forfatteren til Kirkehistorien har skrevet noget srdeles smukt til mig og forudsagt at mine Eventyr ville blive hos de germaniske Nationer til Folkesagn.Godt meent er det i det mindste og det er meget moersomt at vre bermt; jeg siger som Jeppe: Drmmer jeg, saa skam faae den der vaagner mig. Adj min kjre, kjre Eduard, hils Deres velsignede Jette og hendes Moder.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter