The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

160. Til Fru Henriette Collin.

Berlin 5 Januar 1845 [O: 1846]

Til Fru Jette Collin fdt Tyberg.

min kjre, kjre Veninde, et lille Brev maa De dog have, skjndt jeg ikke har hrt et Ord fra Dem, uagtet De strax fik Brev fra mig, men De har de smaa Jonas-Witten-Mimi, saa De ikke altid kan lade Pennen gaae paa Reise-Skrift. O, jeg er ganske drbt!–Jeg kan ikke holde det lnger ud! Jeg er Lve! jeg er Berliner Lve, jeg er blevet en mandlig Jenny Lind, jeg er i Mode! det havde jeg ikke drmt om; min Ven Beaulieu i Oldenborg sagde det forud, hvor kunde jeg troe saa meget, men ihvor interessant det er, Krfterne slaae ikke til, Overmorgen vil jeg paa Jernbane for at hvile mig ud. Sagen er, jeg har et mrkeligt stort Publicum i Berlin, Kongen har vret saare naadig mod mig, man veed at han i Potsdam har hrt mig lse et Par Eventyr, at den elskvrdige Prindsesse af Preusen er indtaget i Eventyrene at Frst Radziwill og Prindsessen der protegerer mig og nu vil alle Mennesker have mig hos sig; ikke for at lse, nei, for at gjre mig godt, for at bespise mig, for at have talt med mig, tre Malere har jeg siddet for og een gammel Malerinde, som malede mig i Olie, og sagde mig saa meget smukt om mit Udvortes at nu kan jeg nok staae mig! jeg maa jo vre deilig! sligt har jeg nu aldrig tnkt paa fr, det hrer jeg frst i min Alders Dage.–Alvorlig talt, jeg nyder mrkvrdig megen re; i denne Aften kommer jeg fra Frst Ratziwill, hvor jeg virkelig blev behandlet, som en Thorvaldsen, Frsten gik Arm i Arm med mig til sin Wintergarten i een af Salene, rundt om stode pyntede Herrer;–jeg var fattigeret og havde Frstindens Tilladelse til at liste mig bort fr Aftentaffelet, jeg gjorte det og Frsten kom ud i Forgemakket, han vidste det og havde ladet sin egen Vogn spnde for der holdt for at kjre mig til Hotellet; fra een Hofdame fik jeg Brev mens jeg sad der om at hendes Prindsesse haabede dog endnu engang at see mig fr Afreisen, en lignende Billet finder jeg hjemme om at komme endnu engang til Prindsessen af Preusen.–Man fortalte mig iaften at da Kongen havde lst nur ein Geiger og kom til det Sted hvor Storken der, var han bevget til Taarer; den Bog skal have gjort et strk Indtryk paa ham; jeg hrer ogsaa at da Prindsesse Carl var paa Sicilien var det min Skildring af Malta der bragte hende til ogsaa at tage derhen. Fra Engeland lyder glimrende Erkjendelse af mine Skrifter og en Pragt-Udgave kommer ud i Tydskland; en Boghandler her har for min Biographie budt mig 3 Louidorer for Arket, og saa vil han lade det overstte, mit Portrt kommer i disse Dage i Vindu[e]rne. Seer De, det er en Ven De har!–Jeg maa dog ikke vre saa aldeles nix som de Fleste hjemme troe; jeg er i denne Tid dog Een af dem der lyser287 lidt ind i fremmet Land! – O hvor mit Bryst er fuldt af Tak til ham, som gav mig Alt. Mine Venner skulle faae re af mig, som de 1000 hjemme oversee! selv for Vennerne hjemme er jeg ingen stor Digter, hvor megen Hyldest af Europa hrer der til for at faae dette Navn. Naa – jeg begynder nok at forvnnes, at blive eitel – nei, naa! – Ls mit Brev og riv det itu. Deres trofaste Ven

H. C. A.

[I Margen:

] Beed Eduard skrive snart til Weimar. Send mig Deres Broders Adresse.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost