Dato: 1. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

152. Til Jonas Collin. Nytaarsdag 1845 [D: 1846].

Min elskede kjære Fader

Gud glæde og velsigne Dem ! De og Deres ere mine første Tanker i Dag det første jeg bestiller, er at skrive disse Linier! Gud lad mig beholde Dem Alle i dette nye og i mange følgende Aar ! Ak, kunde jeg dog i Dag faae Brev, men jeg kan intet faae, jeg har udregnet det, jeg kan ikke tidligere faae eet fær Løverdag. Men nu til at besvare Deres Comission, som jeg har udrettet; iaftes tilbragte jeg den meeste Tid hos Jenny Lind og det første, da vi sad sammen i Sophaen, var at hun skulde give mig Beskeed til Dem. "Du Herre Gud!" sagde hun "jeg kan Intet vist sige, jeg kan ikke binde mig, men sikkert er det jeg kommer til Kjøbenhavn og det skeer vist mod September eller først i September, det er et Sted jeg holder af! – ja, ja, jeg maa til Kjøbenhavn!" – Hun har flere Planer for, ikke at tale om den Masse Enga[ge]ment der ere gjort hende, men vist er det hun kommer til Kjøbenhavn og da vil hun helst optræde i Norma, Regjementets Datter, Robert og Søvngjængersken; denne sidste Rolle holder hun af og hun er mageløs deri, Søvngjængersken var altsaa den eneste Opera, hun kunde ønske oversat paa Dansk og parat, men hun bad mig sige Dem at det var nødvendig hun fandt den svenske Text, det vil sige, den svensk[e] Textbog til de Operaer hun traadte op i, da hun ikke eier disse; hun havde ogsaa Lyst til »Elskovsdrikken«, det vil sige Donnizettis, vi give den af Auber ! – Dette og mange hjertelige Hilsener til Dem og Deres er Alt hvad jeg kan sige Dem. Af de Operaer vi ellers give kan hun ogsaa Spontinis Vestalinden, saa og Don Juan, men denne sidste sagde hun at hun maatte tale i, da hun ikke paa svensk kunde Recitativerne, og hun fik ikke Tid at lære disse naar hun først var i Kjøbenhavn.

Som sagt, min Nytaarsaften fra K1 6 til halv 9 tilbragte jeg hos Jenny Lind, hun skulde siden paa Bal hos den engelske Menister, hvor hun vilde have sagt nei, »da hun skulde have en Landsmand hos sig«, men jeg bad hende more sig, jeg havde desuden Indbydelser nok for Resten af Aftenen og kunde da tage mod een af disse; jeg kom saaledes efter Aftale tidlig, og da jeg kom blev jeg ført ind i et Værelse hvor der for mig alene var opstillet et Juletræ fuldt af brogede Lys; Jenny sang for mig, jeg læste for hende, vi talte om meget. Hun var sød og velsignet; som vi bedst sidde, Klokken var nok tre Qvarteer til 8, klang en Tone saa forunderlig stærk, som af et heelt Orchester gjennem Stuen, "hvad var det" raabte vi alle tre, (Mdms: Johansen sad hos os) . "Det var Fortepjanoet," sagde jeg, gik hen til det, ingen Streng var sprunget, ingen vibrerede."Herfra kom det ikke!« sagde Jenny„, men det var her i Stuen". "Hvilken Tone var det?" Spurgte jeg. "Det var C." sagde hun. Det gik mig overtroisk gjennem Tanken, jeg kunde ikke gjøre derfor. »C«, sagde jeg, »Collin, O Gud, er der kun ikke i dette Øieblik nogen Ulykke skeet der i Hjemmet. Jeg faaer den skrækkeligste Angest!« - »O ti!« raabte Jenny, »De gjør mig angest!« og vi sad ganske stille. Jeg var forstemt hele Aftenen; jeg tænkte paa Hjemmet, paa Deres Hjem og besluttede strax idag at skrive jeg hører jo snart hjemme fra; naar De skriver strax efter Modtagelsen af dette til Weimar, saa kan jeg sikkert faae det fær Afreisen derfra.

Jeg vil haabe og troe at det er min Phantasi og min Kjærlighed til dem hjemme der her er løbet af med mig. Jeg var i Dag hos Frøken von Hagen, De veed hun gjælder for Tydsklands første Skuespillerinde; hun fortalte mig at hun fra en ubekjendt i Kjøbenhavn havde faaet et Brev, hvori hun blev anmodet om at tage sig af et dansk Stykke: Kong Renees Datter, hvori en Hovedrolle var for hende, at det kunde komme paa det berlinske Theater; jeg roeste Stykket og hun viiste mig Brevet, det var et aldeles for mig fremmet Navn, jeg antager det for pseudonymt, hvilket jeg sagde hende, og at man ikke kunde vide hvorledes en saadan Oversættelse var, men jeg vidste at Herz selv oversatte sit Stykke, at han kunde det og at jeg vilde underrette Herz om hendes Lyst, efter atjeg havde forklaret hende Characteren, til at spille den; vil De sige Herz at naar han har en Oversættelse og det er hans Interesse at faae det frem i Tydskland, da kan han sende den til Kunstnerinden; jeg skriver alt dette af Interesse for det danske Drama. Fræken Hagen spurgte mig om vore Skuespillerinder og da jeg nævnede Mad: Nielsen, brast hun i Latter og sagde: »Gud det var hendes Mand der traadte op i München!" "Gik det ham galt;" spurgte jeg." a han var saa forvirret fordi han skulde tale tydsk !« sagde hun; »han spillede Ferdinand i Kabale og Kjærlighed og jeg var Louise, og da han saa skulde sige: Louise Du bist blass, sagde han i Forvirring Louise Du bist nass, og hele Huset brast i Latter !«

Det er Aften nu jeg ender dette Brev ! jeg har intet hørt fra Hjemmet i Dag, men ellers tilbragt en interessant Nytaarsdag; flere venlige Breve og her fra Berlin har jeg faaet, Presenter i Bæger og Kobberstik og blandt Vesitterne – en Dame – hvem troer De. Jeg blev ganske overrasket:

Statsministeren Sawignys Kone, holdt uden for Hotellet og lod sig mælde hos mig, hun vilde see mig Nytaarsdag; den gamle velsignede Dame, var et Qvarteers Tid hos mig og sagde mig hvor kjær hun og hendes Mand havde mig; jeg troer virkelig hun meente det. I dette Øieblik fik jeg Brev fra Alexander Humboldt, han skriver, blandt andet. "Der König geht heute auf acht Tage nach Potsdam und hat der sehnlichste Wunsch Sie dahin einzuladen und Sie zu bitten ihm in Potsdam Ihre herrlichen Mährchen vor zu lesen. Er befiell, da er den Tag noch nicht bestimmen kann, Sie zu bitten, mir nach Potsdam zuschreiben ob Sie die Einladung auch nicht zu sehr belästigen wird, ob er sie an Her Andersen wird richten dürfen? Schreiben Sie mir güttigst etc.«–

Hils nu Alle i Hjemmet og seer De Adler og Lewetzau da bring mig der i venlig Erindring. Min Middag i Dag har jeg tilbragt hos Professor Horkel med Brædrene Grim og flere Berliner Stjerner, min Aften hos den philosophiske Becker, der som Berlinerne sige "tier i 7 Sprog".–

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

[I Marginen af fjerde Side:] Frøken Hagen kjender Fru Heiberg, af Omtale, som en stor Kunstnerinde, vi talte meget om hende, fortæl Fru Heiberg det.

[I Marginen af anden Side:] Berlin den 3die. I Aftes var jeg kaldet til Potsdam og tilbragte Aftenen hos Kongen og Dronningen, ganske familieartig, kun Humboldt var der; vi drak Thee og spiiste; jeg kom derfra 11½ og maatte overnatte i Postdam.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost