The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. december 1845
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d. 23de December (1845?) Lille Juleaften.

Min kjre Andersen!

Ja, De har rigtignok ikke vret saa skikkelig til at skrive til mig, Deres gamle Veninde! Men jeg vil dog vre saa sd at skrive til Dem. saa haaber jeg, at De skjnner dobbelt derpaa; jeg har tnkt saa tidt paa min kjre Andersen og ret savnet Dem uhyre; for jeg holder saameget af Dem; jeg kan ikke rigtig finde mig, at jeg ikke skal see Dem i et Aar, jeg haaber ogsaa, at De forkorter Tiden. - Nu har vi Julen, hos hvem tilbringer De den? Jeg haaber De tnker paa os Alle, thi i Julen vil man gjerne mindes, hvem man har kjr, og derfor vlger jeg ogsaa denne Tid til at skrive til Dem. min kjre Ven! og bringe mig i Deres Erindring. Lad mig nu takke Dem for dette Aar, for al Deres Godhed og Venlighed imod mig, jeg regner Dem bestandig til mine Venners Tal og nsker altid at bevare Deres Venskab; De veed, at jeg ikke forandres imod Dem. De er mig saa inderlig kjr og jeg nsker Dem al Glde i Julen og Lykke, Tilfredshed i det kommende Aar.

Naar De kommer hjem vil der vre sket stor Forandring herhjemme derved at Bedstefader hver sin Huusholdnng; til Nytaar tager Justine bort, det gjr os alle ondt at skilles fra hende, hun er saa rar og fortrffelig og Gud veed om man mdes meer her. Det er trist, at man saaledes skal lre et Menneske at kjende og saa skilles fra dem, naar man just holder rigtig af dem.

Jeg traf forleden Grev Frits Moltke paa et Bal og talte meget med ham; jeg kan godt lide ham, han er vist rar og elskvrdig og jeg troer ingeniunde, at han mangler Forstand; vi talfe meget om Dem. gode Andersen! og naar jeg siger til Dem. at han var enig med mig, saa veed De jo hvor han er Dem god; han sagde, at hans Familie nskede mig ud til Bregentved i Julen, men at han havde sagt, at det vist ikke lod sig gjre; jeg takkede naturligviis meget for Artigheden, men tilfiede, at jeg rigtignok vilde tilbringe Julen i min Familie, hvilket han fuldkomment begreb. Det er nydeligt af Moltkes, at de ere saa venlige imod mig, saa skjnner jeg paa deres Godhed, de velsignede Mennesker! Hvorledes lever Jenny Lind? Besger De hende tit? Jeg blev forleden spurgt om det var sandt, at De skulde forloves med hende! De kan ikke troe, hvilken Interesse jeg har for denne begavede Dame, hendes hele Personlighed er saa elskvrdig, hendes kjrlige, deeltagende Hjerte trder frem selv i Selskabslivet, man kan ikke andet end synes godt om hende, den Elskelige! Jeg kunde nsten have Lyst at sende hende en Hilsen, men jeg veed nok, at hun ikke kan bryde sig derom, da hun vel neppe erindrer mig; dog hvis hun vidste, hvor sjeldent jeg ved frste iekast holder af Nogen, saa vilde hun maaskee dog bryde sig om den Taknemlighed jeg i mit Hjerte yder hende for de Glder hun har skaffet mig; maaskee ogsaa det, at De holder af hende og at hun holdt af Dem bidrager til at gjre hende kjr for mig; jeg bryder mig ikke om Grunden til min Flelse, jeg bryder mig blot om at beholde den.

Jeg kan ikke ngte - ja, bliv nu ikke vred - men jeg kan ikke ngte, at det bedrver, at De ingen speciel Hilsen har sendt mig, jeg fordrer ikke Brev, jeg vil vente til De har Tid, men en Hilsen er saa nem at sende og mig glder den altid; dog er jeg vis paa, at De nu selv nsker at have sendt mig en saadan og derfor vil jeg trste mig med. at jeg maaskee til Gjengjld faaer et langt og venligt Brev; De kan sagtens skrive, thi ikke alene reiser De og det ene Eventyr aflser det andet; men De er jo Digter, De kan altid finde Noget at skrive om; jeg kan Intet fortlle, Hverdagslivet frembyder kun liden Afvexling og hvad der foregaaer i mit eget Sind viser sig saa sjldent for Verdens ine og kan dog ikke intttteressere Dem. selv om De holder af mig; De maae derfor tage tiltakke med dette Brev, som det er; det er blot en Jule?Hilsen, til Tak for de mange kjrlige De forrigt har sendt mig i Julen, det er et inderligt nske for Deres Lykke, der udtaler sig her og De kan troe at om jeg end er een af de yngste saa er jeg dog een af de meest trofaste Veninder! Modtag tilsidst tusinde venlige Hilsener fra Henrik og Jonna

Tekst fra: H.C. Andersens Hus