The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. juli 1830
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

17. Fra E. Collin.

Kbhvn d. 13 Julii 1830.

Da jeg muelig paa Lverdag ikke faaer Tid at skrive Dem til, har jeg besluttet at expedere denne Skrivelse extra ordinem til Dem idag (Tirsdag) uden at have det mindste egentlige Stof til et Brev; et, idetmindste for ieblikket, voveligt Foretagende, thi Budet staaer og venter paa at bringe Brevene paa Posthuset.....

Man fortller her i Byen, at Archiater Sch: er bleven ansat ved den franske Expedition til Algier; og man har nu nrmere faaet at vide, hvorledes dette forholder sig. Som bekjendt er med Expeditionen indskibet en heel Deel Soldater af Pap, til at bestte Poster med for at narre Araberne og Tyrkerne; denne Division er det, han er bleven ansat ved, jeg troer, som verste Lge; man fortller fremdeles, at han har indgivet Ansgning om, ved sin Hjemkomst at turde tillgge sig Navnet Africanus.

Professor Siboni har ved sin Hjemkomst fra Sverrig holdt en Tale i Musik-Conservatoriet, og ved at forklare Conservatoriets Fremgang og Nytte, har han brugt det Udtryk, at Eleverne der havde nydt en ligesaa god Underviisning, som i Slukefter; formodentlig har han meent: Efterslgten. Denne Feiltagelse er et pendant til den, (da han paa Kjbmagergade faldt over et Sviin) da han sagde, at han var faldet over et Flesk.

Hvad man saalnge har snakket om, er nu afgjort : Jfr. Ptges har slaaet op med Hviid, eller rettere sagt, de ere i al Venskabelighed blevne enige om, at de kjede hinanden.

Heiberg synes meget godt om Deres Digt: Havfruen ved Samse, isr Begyndelsen; det mig tilstillede: Fragment af et Riimbrev er ikke blevet indrykket i Flyveposten, jeg veed ei hvorfor ; men, sandt at sige, troer jeg, at hverken De, Flyveposten eller Lserne have tabt Stort derved; lg Mrke til, at jeg siger: Stort. Nu erindrer jeg mig imidlertid, at De selv holdt mere af dette end af det Andet.

I Deres nste Brev venter jeg at faae Efterretninger om Deres Ophold paa Hofmansgave, og Deres Tanker om dette Sted.

Jfr. Zrza bad for nylig Manthey om at tale for hende hos Kongen om Understttelse til hendes Udenlandsreise, men han svarede, at det kunde han ikke; han havde endnu aldrig faaet noget Afslag af Kongen, og det udsatte han sig for ved denne Leilighed. Iblandt de vsentlige Forbedringer, som samme Mand har gjort ved Theatret er ogsaa den, at Lamperne i Lampekronen ere blevne rykkede nrmere sammen. Samme Mand har i en Note til Kongen roest sig af, at have med yderste Strnghed paaseet, at intet Forskud paa Gage blev givet til noget Medlem af Theaterpersonalet; men, hvad han ei har omtalt, er, at han selv har optaget af Theaterkassen af sin Gage 2 Qvartaler forskudsviis. Sidste Bidrag: han roser sig tillige af at have virket til Sdelighedens Fremme ved Theatret derved, at han har taget det Lvte af Ryge, Nielsen, Winslw jun: og Cetti, at de ikke mere vil drikke strke Drikke under Forestillingerne. Conditoren Capretz kan dog nok vre rolig, thi han forsikkrer, at Nielsen endnu som fr lader hente 2 Glas Punsch hver Aften, han spiller.

Den eneste vigtige Ting, som jeg har at tale med Dem om, har jeg opsat til sidst. For nogen Tid siden talte jeg her i Byen med en Person om Dem, som udlod sig med megen Venskabelighed ja Agtelse for Dem, men paastod fuldt og fast, at De var i en utilgivelig Grad Egoist, og saa indbildsk, at De, hvis man sagde om et af Deres Digte, at ehlenschlger ei kunde have skrevet det bedre, vilde tnke som saa: der skulde jeg dog ogsaa troe, at der var noget mere originalt ved mig end ved :; samt at De vistnok endogsaa vilde lydelig udsige dette. At jeg, som Deres Ven, forsvarede Dem mod denne haarde Beskyldning, venter De vist, og med Rette; men just som Deres Ven maa jeg ved denne Leilighed gjre Dem opmrksom paa det Sande, der tildeels ligger i denne Dom. Skulde jeg blot dmme efter ydre Criterier, da maatte jeg betrde denne Dom, men Deres Tnkemaade og med eet Ord: Deres Forhold til mig vil altid drage mig derfra. Jeg fortalte Fader det Ovenanfrte; han var af samme Mening som jeg, men hans Udtryk derom vare driere, men vistnok sande. Han sagde, at han vidste ikke selv, hvorledes De havde det, men De kom undertiden med Exclamationer, som ret kunde rgre Folk; f. Ex. at De engang, da han sagde: De maatte nske, De kunde skrive saadan en Roman, som Ingemann udbrd: Nei, det veed Gud, det vilde jeg ikke nske etc., dette antog han imidlertid for at vre, som han udtrykte sig,Fianterie. Er nu dette Deres virkelige Mening i det nvnte Tilfldesom jeg ei vil nskesaa skal jeg vistnok ikke indlade mig paa et saa utaknemmeligt og frugteslst Arbeide, som det at betage En sine gode Meninger om sig selv; men det er hist uklogt, hist skadeligt for Dem med Hensyn til Andres Mening om Dem at De lader Andre mrke det, og derfor skylder De Dem selv at skjule dette; og saameget kan og br jeg sige Dem.

Deres Ven

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost