The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. september 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 9 September 1845.

Allernaadigste Hertuginde!

Da jeg forrige Sommer nd den Lykke at tilbringe nogle Uger i Deres Durchlauchtigheds og Hertugens Nrhed, da jeg ret lrte at skatte Deres Hjertelighed og flte mig saa hyggelig paa det deilige Augustenborg, fdtes en Taknemlighed hos mig, en Hengivenhed, som jeg saa ofte har nsket at kunne vise; men hvorledes skal jeg kunne det i denne Verden? Nu kommer det fyrstelige Slvbryllup. Hver bringer sin Gave; men hvad kan en fattig Poet bringe, hvad tr han vove at lgge mellem saa mange rige Herligheder? - Deres Durchlauchtighed og Hertugen ville smile, men med venligt Sind og naadig Tanke om mig. Det ef i mit Liv som et Eventyr, at jeg har tilbragt Dage i Deres fyrstelige Kreds, at jeg der har drmt mig hjemme. Tanken om dette Livs-Eventyr frer let til min Digtnings, og da det just er denne, da det er mine Eventyr, man giver hist Betydning af, hvad jeg har skrevet, vover jeg at bringe disse, hvilke jeg havde haabet selv at skulle overrkke, men nu hellere sender fr Festen.

Jeg fortalte ifjor, hvormeget jeg higede efter at komme til Spanien eller igjen at besge Italien; al min Higen og Strben er i det sidste ! Aar gaaet ud paa at virkeliggre dette, og jeg troer at kunne det. To srilaa dramatiske Arbeider: Nkken147 og Liden Kirsten148 ven tel:le jeg sikkert at see paa Scenen i denne September; dette skeer imidlertid ikke; den Dame, som udfrer en Hovedrolle i begge, er syg og trder ikke op fr i October. Altsammen Udsttelse! Nu var det min plan hele Sommeren, at jeg midt i September vilde begynde min Reise og begynde den saa smukt med Augustenborg, hvor jeg, som Deres Durchlauchtighed saa naadigt har sagt, til hver Tid skulde vre velkommen; efter Festen vilde jeg da reise til Tydskland og der overvintre, og da, hvis Omstndighederne tillode det, gaae til Spanien eller atter besge Italien. Min Plan lader sig nu, imidlertid ved flere Forhindringer ikke stte i Udfrelse saa tidligt, som jeg, endogsaa til den sidste Tid, havde haabet; jeg maa reise noget senere; at gaae til Augustenborg, og da efter et Par Dage ud igjen, det er _ Deres Durchlauchtighed villet have Indblik i en Poets oeconomiske, store Reiseplan - det er ikke saa let at gjre; men jeg veed jo ogsaa vist og har den sikre Fortrstning; at Deres Durchlauchtighed selv; at Hertugen og alle Deres ligesaa venligt ville see mig senere som nu, og denne Naadevover jeg at udbede mig. Fra Syden bringer jeg - vil Gud - nye Eventyr og friske Sange, men altid et varmt, taknemmeligt Hjerte, der, husker og gjemmer hvert venligt Ord og hver Velgjeming, det &har modtaget. - Deres Durchlauchtighed vil bringe mig i naadig Erindring hos Hertugen, Prindsessen og Prindserne; mit lille Digt klinge festligt med og erindre om et taknemligt Hjerte!

I dybeste rbdighed

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter