The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. september 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 113. Fra H. C. Andersen.

Augustenborg den 15 September 1844.

Det er nok paa Tiden at jeg begynder paa et Brev, De ryster nok alt lnge med Hovedet fordi der intet kom, men jeg har hele Sommeren rystet Vingen, flagret fra - Hof til Hof! nu ryster De nok strkere med Hovedet, men jeg har moret mig godt, jeg har flt indvendig Solskin medens det udenfor var graat og koldt! ja det har rigtignok vret en Sommer denne sidste og det i Tydskland som i Danmark. - I al den lange Tid har jeg da ikke heller hrt et Ord fra Dem, De husker jeg skrev sidst, De glemmer nok mig over al den portugisiske Aand og Legemes Deilighed De nu, efter Deres eget Sigende er omgivet af! - Dog nei, det gjr De ikke. I Mai1631) reiste jeg til Breitenburg, gik over Bremen, Hanover, Harzen etc. til Weimar, hvor jeg fandt en Modtagelse som langt over alle mine Forventninger; den storhertugelige Familie1632) viiste mig srdeles megen Naade og Velvillie. Alt den frste Dag blev jeg af Kammerherre Beaullieu1633) hentet fra Hotellet og indbudt at boe hos ham, den gamle Minister Mller,1634) Gthes Ven, var utrttelig i at fre mig om; de interessanteste og bedste Familier aabnede deres Huus for mig; jeg var virkelig, som i et Hjem. Den unge Hertug,1635) gift med Kongen af Hollands Datter fik jeg ret inderlig kjr, han viiste mig en Hjertelighed, sluttede sig saa smukt til mig, at jeg nskede, han ikke var en Frste for at vi kunde blive Lige-Venner; selv frte han mig om i Haven, frte mig til det Tr paa Ettersburg1636) hvor Gthe, Herder, Schiller og Wieland have skrevet deres Navne; een Aften havde vi en Oplsning,1637) Hertugen lste, jeg lste -; Menisteren Mller frte mig i die Frsten Gruft til Gthes og Schillers Kiste. Storhertuginden,1639) Keiseren af Ruslands Sster, bad mig ikke at glemme Weimar, huske paa jeg havde sande Venner, der og at komme igjen. Naar den unge Hertug engang kommer til Regjeringen, mener man han vil, som sin Bedstefader1640) samle en Kreds af Aander om sig; der var naturligviis, efter al den Opmrksomhed han viiste mig, ikke faae, som fortalte at jeg vist engang ogsaa vilde blive kaldet til Weimar; - jeg var virkelig bld om Hjertet da jeg rullede ud af den kjre Stad, mit Hjerte hang ved Gud, som det altid hnger naar jeg fler hvor meget han giver mig. I Dresden1641) fortsattes de lykkelige Dage; jeg fik strax min Plads i Theatrets Directions Loge,1642) der gjortes Selskaber for mig, - thi uagtet ehlenschlger er langt strre end jeg, factisk er det dog at jeg er i Tydskland den bekjendteste danske Digter, den man helst Lser. Familien Serre1643) indbd mig til deres prgtige Gods i Maxen, de have de rigeste Marmorbrud i Saxen, alle de Personligheder, som kunde interesere mig indbdes ogsaa, jeg blev otte Dage her og levede med den bekjendte Reisende Kohl ,1644) der har skrevet de interessante Breve fra Krimen og med Grevinde Hahn-Hahn ,1645) som lige var kommet hjem fra gypten. begge vare mig saa hengivne og gode og mine Eventyr, dem jeg - mirabile dictu, - selv fortalte paa Tydsk vandt dem Alle. Hahn-Hahn skrev i Andledning af disse og af Kun en Spillemand, den hun stter alt for hit et characteristisk lille Digt, her skal De hre det:

Solch ein Gewimmel von Elfen og Feen

Blumen und Genien in frhlichen Scherz;

Aber darber - viel geistiges Wehen,

Aber darunter- ein trauriges Herz.

Da Fru Serre1646) for nogle Aar siden frste Gang lste Nur ein Geiger, gjorte den et saadant Indtryk paa hende, at hun lovede ved sig selv, at dersom hun engang traf en fattig Dreng med sandt Musik-Talent, da vilde hun i faveur af Spillemanden antage sig ham; nogle Dage efter fortalte man hende at der vare to fattige Drenge der gik omkring og spillede i Gaardene, de vare to smaa Virtuoser, hun huskede sit Lfte, bad sin Mand om Tilladelse at optage disse Brn, Manden rystede med Hovedet, hun bad ham lse: nur ein Geiger, og ved Slutningen af frste Deel fik hun Tilladelse; den ldste er allerede i Musik Conservatoriet i Leipzig, den anden er i Serres Huus, spiller udmrket Violin og hedder Heinrick Rizzius, jeg, siger Fru Serre, er Skyld i hans Lykke. Er det ikke moersomt. Fra Frken Veltheim,1647) som jeg ogsaa traf der, har jeg mange Hilsener til Dem, hun spurgte ogsaa meget efter Deres Broder Christian. I Leipzig arangerede Schumanns1648) en musikalsk Aften for mig og i Berlin aabnede sig saa mange Dre og Hjerter for mig at jeg neppe kunne faae sagt Farvel igjen da jeg vilde bort; eet af de interessanteste Bekjendtskaber var med den geniale, forunderlige Bettina,1649) jeg traf hende i Menisteren Sawignys Huus, De veed hans Kone er en Sster til Bettina; kun faae have den Lykke at behage Bettina, jeg hrer til disse; hun skjnkede mig endogsaa sit nyeste Vrk Brentanos Jugendkrands,1650) kaldte mig Cammerad og var virkelig hist elskvrdig mod mig, hendes Dttre1652) ere srdeles smukke og geniale. Hos Tieck1653) var jeg en Middag, han beklagede at Kongen1654) var reist, da baade han og Dronningen1655) havde megen Naade for mig og for ganske nylig talte meget til ham om mig og mine Romaner Kongen reiste netop om Morgenen, som jeg indtraf om Aftenen, jeg var der saaledes ved den bekjendte Attentat,1656) omhvilket De vist har lst i Aviserne. Mrkvrdigt var det og en Guds Styrelse at han ikke blev skudt, thi Kuglerne vare begge gaaet gjennem Klderne og streifet Huden mellem Maven og Brystet; den stakkels Dronning har havdt en stor Skrk. Fra Berlin gik jeg paa Jernbanen til Stettin1657) og der hjem med Dampskib, den hele Reise varer kun 24 Timer. Vi have fra Kjbenhavn til Dresden nu kun en Reise paa 2 Dage og denne koster ikke mere end 13 Species, De seer altsaa hvor let De nu fra Hjemmet kan flyve lidt ind i Tydskland naar De nu kommer hjem. Jeg besgte strax Deres Sster Ida, men hun havde ingen Breve til mig; efter 8 Dage gik jeg til Glorup1658) i Fyen og her havde jeg den Fornielse at vre en Dag sammen med Deres Fru Adler fra Travendal; hun har et interessant Ansigt; vi talte, naturligviis om Dem; - jeg havde omtrent vret 14 Dage i Fyen, da overraskedes jeg med et Brev fra Statsministeren Rantzau-Breitenburg1660) der var paa Fhr, han havde fra vor Dronning en Indbydelse til mig, at komme til Fhr, jeg satte mig strax i Delegensen, foer til Flensborg, tog der Extrapost og kjrte den skrkkeligste Vei, jeg endnu har prvet, til Dagebl, 12 Timer om 7 Miil, seilede over til Fhr og tilbragte her 10 meget morsomme Dage paa denne i Nordhavet; Kongen og Dronningen vare hist elskelige mod mig, daglig var jeg ved Taffelet, hver Aften til Thee og et Par Gange selv til Dronningens Frokost; de lod mig gjre alle Toure med; vare mig saa velsignede; jeg saae de interessante Haliger,1663) disse eensomme er, som Nordhavet tidt overskyller, Amrum med sine uhyre Sand-Dyner og Vrag. - Det var den 5 September 1819 jeg, som en fattig Dreng, frste Gang kom til Kjbenhavn,1664) det var den 5 September 1844, alt 25 Aar derefter, jeg sad ligeoverfor Kongen og Dronningen ved deres Taffel, var deres Gjst, det gik mig underligt gjennem Tankerne, o jeg kunde grde. Jeg fortalte Dronningen dette Tilfldige og hun og Kongen Lyknskede mig saa smukt; ja ud paa Aftenen var Kongen saa naadig at tale meget med mig, selv om mine Finantzer og yttrede selv at jeg havde forlidt at leve af; jeg sagde jeg brugte ikke meget! han talte endnu mere derom, sagde at han gjerne vilde vre mig til Gavn hvor han kunde fremme min litteraire Virksomhed! jeg sagde at jeg ieblikkelig Intet havde at bede om. Siden sagde Folk til mig at jeg skulde have benyttet dette sjldne ieblik og forlangt noget! men hvor kunde jeg det!1665) hvor hsligt strax saaledes at vre om sig; Hertuginden af Augustenborg1666) med sine tre Dttre var her ogsaa, hun bad mig meget og saa smukt, at lgge Veien over Augustenborg og jeg har gjort det, jeg er her nu alt paa anden Uge, lever ganske Familie-Liv med den hertugelige Familie og har det rigt og godt! seer De, er det ikke, som en Sommernats Drm? - Paa Fhr, sidste Dag jeg var der - jeg maa ogsaa fortlle Dem det - blev af de tydske Badegjster udbragt Kongens og Dronningens Skaal, men den nste var min ,1667) som Reprsentant for den danske Digtekunst. I et Brev Hertuginden igaar fik fra vor Dronning stod ogsaa Hilsen til mig at hun paa Fhr havde af alle fremmede Tydske faaet Tak fordi hun var Skyld i at de havde gjort mit Bekjendtskab.1668) O, det er for meget godt, for mange varme Solstraaler, kommer der nu kun ikke en tung Sky, et Uveir oven paa saa aandelig, smuk en Dag! dog den gamle Gud lever, han sidder over alle Skyer og over Solen selv.

Kjbenhavn den 26 October 1844.

Det var, - siger De nok med Holberg - et Spring af et Bryggerkar! - ja, da jeg skrev sidst paa dette Brev tnkte jeg ikke paa at det skulde opleve at see October Regnskyl i Kjbenhavn, men min er dog ikke Skylden; jeg blev tre Uger paa Augustenborg og strax da jeg kom til Byen1670) gik jeg til Deres Sster og sagde at jeg havde et Brev, som jeg kunde slutte saasnart hun vilde modtage det til at sende bort! - ja jeg sendte igaar! sagde hun, nu gaaer der 14 Dage; saa kom Deres Broder hjem, den velsignede Christian,1671) han har sgt mig da Brevpakken atter gik, ikke truffet mig - og nu skrive vi den 26 October; jeg vil nu gjre det frdig og aflevere det, thi Gud veed hvad De troer om mig - De som ikke saa lnge har hrt fra mig - ja jeg har jo ikke engang faaet en Hilsen - dog De er mig en kjr god Sster Jette, som altid, det veed jeg nok. Jeg blev da hele 20 Dage paa Augustenborg; den sidste festlige Vddelbsdag1672) reiste Hertugen sig ved Taffelet og udbragt[e] saa smukt min Skaal, som dansk Digter og som kjr Gjst og alle Schleswig-Holstenerne raabte flere Gange Hurra; da jeg siden reiste, var Prindsesserne oppe tidlig om Morgenen for endnu engang at sige mig: Lev vel! - og da jeg rullede ud af Slotsgaarden, stode de og Hertuginden og svingede med Trklderne, saa lnge de kunde see mig. Det er en velsignet Familie og det maa jeg sige, der blev nsten altid talt Dansk paa Slottet; jeg flte mig der meget lykkelig og hjemme. Her i Kjbenhavn har jeg modtaget et velsignet Brev fra Arvestorhertugen af Weimar,1673) han beder mig betragte Weimar og navnlig sit Slot, som mit andet Hjem og ham som een af mine meest trofaste Venner. Det har saaledes vret et heelt Solskins Eventyr denne Sommer; nu er jeg hjemme igjen og de gamle tunge Ser vlte over mig, meest fra Theatret, jeg skal have et nyt Stykke frem,1674) som naturligviis Heiberg har forkastet og hans Kone ikke vil spille i,1675) det gamle Lirumlarum! forleden var jeg ellers ganske angrebet deraf - men det var dumt - jeg vil ikke rgre mig! - I Dresden, hrer jeg, skal iaar have vret et Billede paa Udstillingen, som forestillede mig som Barn hvor Spaakonen forudsiger mig at Odense engang skal blive illumineret.1676) Naar jeg nu hrer fra Dem, om det kun er et min kjre Andersen, da skriver jeg hurtig igjen - ak jeg Synder, jeg er skrkkelig i Brev-Gjld, tnk, i nsten et Aar fik Frken Bremer ikke Brev fra mig, Jenny Lind har ikke et halvt Aar seet et Ord fra mig og dog - tnker jeg paa dem i deres hie, kolde Norden. H. P. Holst1677) har skrevet et Drama Gioachino (c: Murad) der gjr stor Lykke paa Scenen og i alle Blade og Bournonville componerer en ny Ballet: Kirsten Piil.1678) Johannes ehlenschlger,1679) veed De, er alt i Sor, som Embedsmand; hans eneste Fornielse, skriver han - er at kjre til Slagelse og der see: rkenens Sn, som han hader. Thieles ere komne hjem i Lverdags,1680) deres Reise i Italien, hvor Frken Aagesen laae ddssyg, har vret meget trist. Kongen af Preusen ventede vi i Lverdags, han kom ikke.1681) Hils Georg og Joz. - Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

[Udskrift]

Frken Henriette Wulff

i Lissabon.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling